Frihed betyder ikke, at lærere får fuldstændig frit spil, erkender Ina Jørgensen. Men man skal lytte til det, de kommer med. Ellers oplever de det som topstyring, og det er der ikke meget frihed i. 

“Vi vil gerne være med til at bestemme, for vi ved, hvad der fungerer ude i klasserne. Derfor var vi mange, som syntes, at frihedsforsøget lød spændende. Men vi har flere gange oplevet, at vores arbejde blev kasseret, fordi der pludselig blev sat nogle hegnspæle, vi stødte imod”, siger lærer Ina Jørgensen.

Det er uklart for hende, præcis hvem der besluttede, at lektionerne på Rørkjær Skole Urban i det centrale Esbjerg skulle være på en halv time, og at indskoling, mellemtrin og udskoling skulle holde pause forskudt. Men det gjorde det svært for sådan en som hende, der underviser i flere fag fordelt på flere årgange.

Tema/Frihed

Friheden flyver – men økonomien kan give en hård landing

“De prøvede at planlægge det, så vi kun skulle være ét sted, men det var svært at få til at gå op. Det dur heller ikke at splitte et lille fag som historie op i halvtimeslektioner, for det tager tid at komme i gang, at repetere, hvad vi lavede sidst, og at slutte timen af”, siger Ina Jørgensen. 

Formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard kender ikke til planlægningen på Rørkjær Skole, men hun ved, at også andre lærere i kommunen sidder med en oplevelse af topstyring. 

“Flere fortæller, at det ikke altid er klart for dem, hvem der træffer beslutninger om frihedsforsøget. Kommunalt blev der sat nogle hegnspæle fra begyndelsen, men de handler ikke om beslutningsprocessen på den enkelte skole”, siger kredsformanden. 

Det bekræftes af kommunens evaluering af frihedsforsøgets første år, hvor lærerne generelt afviste, at de oplever mindre styring oppefra. 

“Lærerne ser overordnet positivt på frihedsforsøget. Alligevel er det slående, at nogle oplever det som topstyret. Når der kommer forslag i øst og vest, skal der på et tidspunkt træffes en beslutning. Alle kan ikke få deres vilje, men hvis ledelsen fortæller om sit valg, kan lærerne gennemskue, hvad der ligger bag”, siger Maja Gundermann Østergaard. 

Det kan være svært ikke at blande sig, erkender Jan Lagoni, som er formand for skolelederne i Esbjerg og leder af Fortunaskolen. 

“Jeg lader de fagprofessionelle sætte retningen, men jeg har haft lyst til at blande mig, for jeg synes ikke, det går stærkt nok. Men jeg har ikke gjort det i respekt for lærerne. Forandringer tager tid, så jeg skal være tålmodig”, siger han.  

Korte skoledage spiller stor rolle 

Man kan ikke forvente, at et forsøg kører snorlige fra dag et, medgiver Ina Jørgensen, som er glad for, at lektionerne på Rørkjær Skole nu igen er på 45 minutter, og eleverne har pause samtidig. Hun er særligt glad for, at skolen har indført kortere skoledage. Ikke mindst på elevernes vegne. 

“På den anden side af middag daler elevernes koncentration, så hvis man er uheldig, at ens lille fag ligger om eftermiddagen, er det svært at holde gejsten hos eleverne. Jeg oplever heller ikke længere så mange konflikter. Det må skyldes, at eleverne trives bedre”.

Med de kortere skoledage ligger Ina Jørgensens forberedelsestid mere samlet, hvor hun før havde huller i skemaet. Hun ser det også som en fordel, at lærerne ikke skal tælle timer, og at der ikke er samme krav om at følge målene i fagene som i resten af landet. Det gør metodefriheden mere åben.

“Nu kan jeg lade eleverne brænde krudt af i 20 minutter fra morgenstunden, så vi får ro på. ’Jamen, så kan de ikke nå at lære det, de skal’, lyder en indvending. Jo, for de læser mere koncentreret, når de har bevæget sig. På samme måde kan man bruge ekstra tid på trivslen i en periode, hvis der er behov for det. Vi har mere frihed til at gøre noget andet, som på sigt gavner fagfagligheden”. 

Alligevel mener hun, at det er svært at bedømme, hvad der kommer ud af forsøget. 

“Der er ting, vi ikke har prøvet af, fordi vi ikke har råd. Vi kommer ikke ud af huset, vi kan ikke invitere gæstelærere, og vores tolærertimer er reduceret kraftigt i år. Så gør vi en bestemt ting, fordi vi har frihed, eller skyldes det besparelser? Det kan være svært at gennemskue”, siger Ina Jørgensen.