Alle børn har lige adgang til folkeskolen. Sådan er det. Men ikke på Hjalleseskolen i Odense. Ikke helt i hvert fald. Skolen er ganske vist en almindelig tosporet folkeskole med et 10.-klasse-center oven i hatten, men den er anderledes på den måde, at der er tre spor i de ældste klasser. Og ikke nok med det - det tredje spor består af eliteidrætsklasserne 8.c, 9.c og 10.c. Og dér kan man ikke bare lige komme ind. Man skal søge om det. Og optages.

Og kun de bedste idrætsudøvere kommer ind gennem nåleøjet. De, der er på landsholdet, først. Dernæst dem, der er på regionalt hold. Og hvis der stadig er plads i klassen, så dem, der er på det lokale førstehold.

Optagelseskriterier i folkeskolen - hvordan forsvarer I det?

»Det, der er optagelseskriterier på, er jo ikke skolen. Det er på den specifikke interesse. Idrætten«, siger skoleleder på Hjalleseskolen Kirsten Christoffersen.

Viceskoleinspektøren Keld Gantzhorn, der er tidligere træner for kvindelandsholdet i fodbold og en drivende kraft i eliteidrætslinjen på skolen, supplerer:

»Vi er meget optaget af, at det her koncept måske kunne brede sig ud til udskolingen generelt. Enhedsskolen er perfekt til og med for eksempel 7. klasse. Men i udskolingen kunne man give de unge mulighed for at tone deres skolegang i forhold til interesser og kompetencer. 15-20 procent af elever bøvler jo med folkeskolen. Derudover er der andre 20 procent, der ikke synes, at det er sjovt at gå i skole længere. Ved i højere grad at imødekomme deres interesser kan man måske øge deres motivation«.

»Vi oplever i hvert fald en glæde og et engagement hos nogle af vores elever i eliteidrætsklasserne for at gå i skole. De pendler fra Middelfart, fra Svendborg, fra Kerteminde, fra hele Fyn for at få lov til at gå i skole under det her program«, tilføjer Keld Gantzhorn og fortsætter:

»For eksempel har vi nu en elev i 8. klasse, som stort set ikke gik i skole i 6. og 7. klasse. Han fik hjemmeundervisning. Han har nu fået en ganske almindelig skolegang, til trods for at han skal køre 45 minutter i bus hver morgen«.

»Fordi han nu får tilgodeset sin interesse. Og det er det, der gør, at han får sin skole med sig«, tilføjer skolelederen. Hun fortsætter:

»Vi vil faktisk både eliten og bredden her på skolen. Vi kunne nemlig godt tænke os at have en klasse på 8.-9. klassetrin, der hed 'olie på fingrene'-klassen. Det ville så være noget andet, vi tilgodeså. Det ville være en anden måde at fortælle på, at det er deres kompetence: Olie på fingrene. Og så tager de lige skolen med, for så bliver den måske mere spiselig«.

»Vi skal tage udgangspunkt i elevernes kompetencer. Det er jo ikke alle elever, der skal have en middelklasse-pigeskole-undervisning. Det kan være, de skal have idræt på højt plan. Det kan være, de skal have olie på fingrene. Det kan være, de skal have en internationalisering. Vi er så startet ét sted, men vi vil også gerne noget andet. Og vi vil også frygtelig gerne sende vores elever ud til andre skoler, hvor de har noget tilsvarende bare på andre områder, for eksempel Cambridge-engelsk og internationalisering. Det er vores vision«, fastslår lederen. |

Hjalleseskolen havde allerede en 10. klasse, der hed »målrettet træning og skolegang«, da Odense blev eliteidrætskommune i 2005, så det var oplagt, at skolen blev kommunens eliteidrætsskole.

I 2005 startede så en 9. eliteidrætsklasse, i 2006 begyndte den første 8. eliteidrætsklasse, og i 2007 startede den første 10. eliteidrætsklasse, så nu er der eliteidrætsklasser på 8., 9. og 10. klassetrin.

Skolen får ingen ekstra penge af kommunen til at drive eliteidrætsklasserne for.