Det sker igen og igen for Christian Bunk Svane. Han sidder til et middagsselskab og fortæller om det fag, han brænder mest for i skolen - madkundskab, og så bliver han mødt af sætningen: "Madkundskab er et rigtigt hyggefag".

"Det gør ondt, når man hører, at det er et rigtig hyggefag, når man er til mosters 70 års fødselsdag. Prøv at komme og undervise mine 26 elever, og sig så, om det er et hyggefag. Jeg har aldrig mødt en vikar, der siger 'juhu, jeg skal have madkundskab'", siger han.

"Det prikker til min faglige stolthed som madkundskabslærer. Jeg bliver irriteret, når jeg skal lægge øre til, at madkundskab er et hyggefag. Den vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at aflive".

Lærer: Virtuel madkundskab får stille elever på banen 

Prøven giver faget respekt

I madkundskabslokalet på Østermarkskolen hænger planer for 6., 7. og 8. klasses madkundskab for hele året. Planerne er sirligt skrevet i hånden i flere farver på tavlen, så eleverne hele tiden kan følge med i, hvad de skal lave i løbet af året.

"Jeg synes madkundskab er et fag, der i udvikling.  Det er godt, at der kommer en prøve. Jeg har både geografi og idræt, og prøverne dér har givet mine fag respekt. Det tror jeg også kommer til at ske i madkundskab", siger Christian Bunk Svane.

Endnu har han ikke prøvet at føre elever op til eksamen, fordi corona har sat en stopper for valgfagsprøverne. Men han håber, det kommer til at ske i år.

"Det er fedt, det er blevet et prøvefag. Det er ærgerligt, at det er den her start. Corona har ikke gjort det nemmere. Når vi først lærer at gå til prøve i madkundskab, så vil det give meget mere seriøsitet i faget. Af mine fire fag er madkundskab helt klart det, jeg brænder mest for", siger Christian Bunk Svane.

Lærer: Eksamen gavner madkundskab 

Sund samfundsdagsorden gavner faget

Han mener, der er et samfundsmæssigt fokus på mad, som i disse år smitter af på faget.

"Madkundskab er sindssygt vigtigt. Det er vigtigt at lære at lave mad på en ordentlig måde. Det er en meget basal ting. Og her skal man have en grundpakke med fra skolen".

Madkundskab profiterer også på, at mange firmaer stiller gratis produkter og inspiration til rådighed til lærerne.

"Coops Go Cook sætter gang i nogle ting og sager. Det er et godt medie for madkundskabslærere. Det samme er Smag for livet. Jeg bruger dem til inspiration. Før hen bestilte jeg smagekassen, nu læser jeg mere op ad det og lader mig inspirere af det. Men nu køber jeg selv ind, for jeg fik det aldrig brugt".

Også DM i madkundskab, Madkamp, har været med til at sætte fokus på faget.

"Madkamp er jo et sindssygt godt tiltag. Jeg skal selv på madkamp-kursus. Jeg har tænkt på at tilmelde mine elever til DM, men jeg har haft for travlt med at udvikle min egen undervisning, så vi skal ikke med".  

Han mener også, at de mange madprogrammer, som der findes i tv, smitter af på de unges motivation til faget.

"Bagedysten, 'Masterchef' og de andre madprogrammer betyder noget. Når der lige pludselig er en ung gut, som vinder, så tænker de unge: 'Hvis han kan, kan jeg også'. Det er vand på min madkundskabsmølle".

Økonomien udfordrer faget

Men selv om Christian Bunk Svane mener, at madkundskab har det godt, så er der også andre udfordringer, end at mange stadig opfatter det som et hyggefag.

"Jeg hører fra kolleger, at skoleledere nedprioriterer faget. Økonomien betyder noget. Jeg har et flot budget, men der er lærere, der har to eller fire kroner per elev. Det svarer til, at man siger til svømmelæreren, du må gerne gå i svømmehal, der er bare ikke vand i bassinet".

"Jeg vil vurdere, at man skal have omkring 10 kroner per elev per madkundskabsundervisningsgang. Jeg har 26 elever, så har jeg 260 kroner - så kan jeg godt lave bøf bearnaise en gang, og eclairs, som ikke koster ret meget, en anden gang".   

Et smalt budget betyder også, at Christian Bunk Svane prioriterer læring over økologi, når han skal købe ind. Det vigtigste for ham er, at eleverne er motiveret for faget.

"Jeg går mere op i at holde motivationen end læringsmål. Jeg sætter læringsmål på mine ting, men jeg bruger ikke de læringsmål til ret meget. Jeg vil hellere lave fede ting, der får børnene til at gå hjem og lave mad. Jeg skal nok leve op til læringsmålene, men du lykkes også bedre som dansklærer, hvis du får dem til at gå hjem og læse og skrive", siger han.

Han ved også, at mange lærere er udfordret af, at skemaet indeholder mange madkundskabstimer over kort tid - selv foretrækker han, at timerne bliver spredt ud over året.

"Jeg synes, det rent didaktisk er bedre med kontinuerlighed og progression i læring. Når man underviser over en længere periode, så øges læringskurven. Jeg er heldig og har to klokketimer over hele året. Jeg kan ikke se, at man kan bygge faget omkring fagdage, som det sker nogle steder. Når det er sagt, så elsker jeg fagdage i madkundskab. Men det skal være oven i de kontinuerlige timer".