Halvdelen af børn mellem 11 og 14 år finder inspiration til madlavning på sociale medier. 55 procent finder inspirationen hos forældrene. Det viser en ny analyse fra Arla Fonden, som har undersøgt børn og unges forhold til mad på sociale medier. Det har de gjort ved at spørge 1000 børn i alderen 11–14 år. Hver fjerde svarer, at de deler madbilleder eller madvideoer på sociale medier som eksempevis Snapchat eller i en story på Instagram.

Tallene overrasker direktør i Arla Fonden Sanne Vinther positivt.

”Det er fantastisk, at så mange børn har lyst til at dele madbilleder på sociale medier. Det vidner om, at de er stolte af det, de har på tallerkenen, og at mad er en lige så naturlig del af deres hverdag som det at gå til håndbold eller lave dansevideoer med vennerne", siger Sanne Vinther.

Men det er især pigerne, der har lyst til at dele maden. Undersøgelsen viser, at 35 procent af pigerne svarer, at de deler madbilleder på sociale medier, mens kun hver tiende dreng gør det.

Det er tredje år, at Arla Fonden står bag undersøgelsen Børn og unge og mad (BUM). I årets udgave er der stillet børnene en række nye spørgsmål om blandt andet sociale medier, og hvilken rolle de spiller i forhold til maden.

Madkundskabsforening: Sociale medier kan tænkes ind

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson er ikke helt så overrasket. Hun fortæller, at også madkundskabslærere deler mad og erfaringer på sociale medier. Foreningen står for Facebooksiden ’Alle os der underviser i madkundskab’, og den side har mange besøg.

”Den er velbesøgt af madkundskabslærere, der søger inspiration og vejledning hos hinanden. Madkundskabslærere er som lærere er flest, de leder efter inspirerende og også lidt hurtige løsninger ind i mellem. Det er fedt at have andre at sparre med og dele erfaringer om forløb, som man kan bygge videre på”, siger Lone Carlson.

Netop derfor tænker hun også, at lærerne kan tænke sociale medier ind i undervisningen.

”Der er ingen tvivl om, at der er gode ideer rundt omkring. Udfordringen er, hvis det ikke er didaktiserede forløb. Det er et større arbejde at didaktisere et emne, og det kan være en stor udfordring, hvis lærerne ikke er linjefagsuddannede”, siger Lone Carlson, som dog gerne så, at nogle delte forløb, de har brugt i undervisningen, hvor eleverne bruger sociale medier som en del af forløbet.

”Jo flere, der tager ejerskab til faget, jo bedre. Når eleverne kommer med gode ideer, så skal vi tilgodese dem. Og brug af sociale medier i undervisningen kan være en måde at gøre det på. Men det kan være en udfordring at nå at tænke det ind i konteksten af, at vi arbejder i og omkring vores mål og kompetenceområder for faget”.

Færre børn hjælper med madlavning

Der er andre tal i undersøgelsen, som overrasker Arla Fondens direktør Sanne Vinther – eksempelvis, at tallet for, hvor mange børn, som hjælper med at lave mad i hjemmet er faldet fra 68% i 2020 til 58% i 2022.

”Af alle tal i årets BUM, er det her, det der bekymrer mig mest”, lyder det fra direktøren.

Undersøgelsen viser også, at kun hver 20. barn ikke kan lide sund mad, og at 15 procent spiser efter en særlig diæt. Det svarer til hvert syvende barn. Igen er der en forskel mellem drenge og piger – da det faktisk er hver femte pige, som spiser efter særlige regler.

Især er det populært at spise flexitarisk (det vil sige overvejende vegetarisk kost – dog med lidt kød). 10 procent af de unge svarer, at de spiser flexitarisk. Herefter følger laktosefrit, som 6 procent har svaret. Vegetarisk, som 5 procent har svaret. 3 procent har svaret glutenfrit.

”'Hold da op', tænkte jeg, da jeg så tallene”, siger Sanne Vinther i rapporten. Hun synes, det er overraskende, og at det viser, at det ikke kun er et storbyfænomen at sætter regler op for sin mad. Hun mener, at det børns diæter kan have sundhedskonsekvenser. ”Når man laver den slags regler for sig selv, så kræver det en særlig opmærksomhed at sikre, at man får de rigtige næringsstoffer", siger hun.

Børnenes interesse for klima er faldet fra 43 procent i 2020 til 31 procent i 2022