Et forløb i skolehaveprojektet 'Haver til Maver' består af 8-10 besøg, hvor eleverne bliver undervist i natur/teknik, landbrug, fotosyntese, madlavning og sunde madvaner.
copyright: Haver til Maver
Skolehaveprojekt bliver nationalt
10 millioner kroner fra Nordea-fonden forvandles henover de næste tre år til kartoffelrækker, bærbuske og krukker med krydderurter over hele landet. Skolehaveprojektet ’Haver til Maver’ vil hermed have skabt rammerne for undervisning i det fri for 8000 elever, der skal lære at dyrke og tilberede deres egne råvarer. En DPU-forsker følger projektet og dets samspil med folkeskolereformen.
Fakta om 'Haver til Maver'
Haver til Maver er tilegnet 1.-6. klasseselever, men ogsåbørnehaver, børnehaveklasser og specialklasser, brugertilbuddet.
Som klasse får man sit eget stykke jord, der dyrkes i løbet afsæsonen.
Eleverne dyrker grøntsager under kyndig vejledning af enlandmand.
Eleverne tilbereder grøntsagerne i et udekøkken sammenmed en kok og lærer om smag, råvarekvalitet ogtilberedningsmetoder.
Sammen med en naturvejleder går eleverne desuden påopdagelse ved vandhuller eller i skoven.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolehaveprojektet 'Haver til Maver' lader allerede årligt 1.700 elever dyrke, høste og tilberede egne grøntsager i projektets haver, der er spredt over det meste af landet. Men med 10 millioner kroner fra Nordea-fonden er det målet, at 8.000 flere elever får mulighed for at lære om natur, råvarer og madlavning i det fri i minimum 10 nye kommuner.
Lærer Sanne Sigaard Hansen fra Humlebæk Skole fortæller i en pressemeddelelse om skoledagen i de gastronomiske skolehaver, at eleverne elsker skolehaven. Hun er sikker på, at de får oplevelser, som de vil huske resten af livet
Konference skal inspirere til flere skolehaver
En 'trylleeffekt' på læring
Søren Ejlersen, der er projektets bestyrelsesformand, tillægger desuden skolehaverne en læringsværdi.
"Vores arbejde med skolehaver har en positiv indvirkning på børns madvaner, men også på deres selvværd, trivsel og læring", siger han i projektets pressemeddelelse og beror sin påstand på forskning foretaget af Karen Wistoft fra DPU ved Aarhus Universitet. I pressemeddelelsen siger hun om projektet:
"Forskning og evaluering af Haver til Maver har vist, at konceptet har en 'trylleeffekt' på børnenes lyst til at lære. Børnene udviser en helt særlig stolthed og anerkendelse af hinandens afgrøder, retter og smag".
Boganmeldelse: Muligvis et mirakelmiddel
Skolehaver og reformen
Karen Wistoft vil også være tilknyttet projektet de kommende tre år og har ifølge projektleder Camilla Roed Otte denne gang fokus på 'Haver til Mavers' samspil med folkeskolereformen.
'Haver til Maver', der er stiftet i 2007 af en selvejende institution i partnerskab med Fredensborg Kommune, danner netværk med de københavnske skolehaver. En del af de 10 millioner fra Nordea-fonden vil da også blive brugt i netværkssamarbejdet, til udgivelsen af en kogebog samt til udviklingen af en interaktiv hjemmeside, hvor lærere, elever og forældre kan mødes om de grønne vaner.
Skolerhaver blomstrer på ny
