Et grønt helle, hvor dagligdagens fysiske rammer for en stund er opløste, og undervisningen foregår under åben himmel. Det må være den rigtige måde at beskrive de københavnske skolehaver på.

Efteråret har officielt meldt sin ankomst også her i Lersøparken på Bispebjerg Bakke i København, og 4. klasse fra Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro er i gang med at sprede en ordentlig omgang gødning på deres respektive tre kvadratmeter store haver. Sommeren igennem har eleverne passet klassens lille afmærkede have sammen med deres dansklærer, Inga Friis, og lederen af skolehaven, Camilla Friedrichsen.

Afgrøderne er for længst høstet, og sæsonen nærmer sig sin afslutning, hvorfor eleverne forbereder sig selv og haven på vinteren ved at sprede møg.

Dansktimer i det grønne

Ud over de rigelige mængder jord, eleverne har fået op under de små negle, er der også blevet plads til alternative danskaktiviteter, de 14 gange de indtil nu har besøgt haven i år.

»Vi mister nogle dansktimer på skoleskemaet ved at tage herud, men i forhold til det, vi får ud af det, så er det utroligt godt givet ud«, siger Inga Friis.

Når eleverne ikke passer haven, skriver Ingas 4. klasse også logbøger og læser, mens de klatrer i havens gamle træer. Senere skal de besøge Grundtvigskirken, som også ligger her på Bispebjerg.

For denne pen var det lidt af en overraskelse, at området ikke bare huser et hospital og en park, men også et temmelig omfattende areal fyldt med små gemte skolehaver i en stor og frodig natur på intet mindre end tre hektarer svarende til godt og vel seks fodboldbaner.

Skolehaverne og foreningen bag har ganske vist eksisteret i næsten hundrede år, men i de senere årtier er der blevet stadig færre skolehaver. I 1956 var der 31 haver alene i København og cirka 200 ude i landet. I dag er der blot otte tilbage i København.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) udgav i sidste måned en rapport, hvor det fremgår, at børn, der dyrker grøntsager i egen skolehave, sætter mere pris på de sunde råvarer. Rapporten afdækker, hvordan elever skærper deres viden om økologi og bæredygtighed, når de selv tager ejerskab og ansvar, og hvordan det samtidig øger deres interesse for sunde og velsmagende retter.

Historien om grønne ildsjæle

Historien om skolehaverne på Bispebjerg er på mange måder også Camilla Friedrichsens. Indtil for nylig havde haverne holdt sig oven vande takket være frivillige kræfter som Camilla, men i 2009 blev politikerne i borgerrepræsentationen enige om at tilføre skolehaverne i Lersøparken en bevilling på 1,5 millioner kroner per år fra 2010-2013, så alle københavnske skoler i perioden kan få glæde af tilbuddet.

En bedrift, hun betragter som den foreløbige kulmination på det langstrakte lobbyarbejde, hun og de andre frivillige har lagt for dagen sammen med andre samarbejdspartnere, blandt andet Københavns Madhus.

Sidste år kvitterede Københavns Lærerforening så for indsatsen ved at tildele Camilla Friedrichsen og skolehaverne Den Gyldne Pegepind. Prisen uddeles til ildsjæleén gang om året.

Pengene fra kommunen har været afgørende for, at skolehavernes leder Camilla Friedrichsen har kunnet fortsætte sit indtil da frivillige job som leder af skolehaverne. Nu er der blevet råd til at fastansætte hende som leder og en anden fastansat på fuld tid samt tre sæsonansatte.

»Hvis ikke vi havde fået den her mulighed fra kommunen, var jeg nok desværre blevet nødt til at få mig et andet lønnet job, og så havde det været svært at finde tid til det her ved siden af«, siger Camilla Friedrichsen, der er nyuddannet lærer og selvlært gartner.

Borgmesterstøtte blev afgørende

Sammen med de andre medarbejdere og et stort antal frivillige kræfter har Camilla ansvaret for at tage imod elever og guide dem igennem havearbejdet, mens hun også underviser dem i de lavpraktiske og mere biologiske aspekter af havearbejdet.

Kampen for at skaffe midler til driften har optaget hende siden 2004, hvor hun begyndte at engagere sig i skolehaverne sideløbende med lærerstudierne.

I årevis har hun haft besøg af forskellige politikere fra kommunen for at bese haverne og høre om mulighederne, men det var først, efter at Frank Jensen blev overborgmester i 2009, at gode hensigtserklæringer blev afløst af en konkret bevilling.

»Vi har knoklet og knoklet for at få det til at lykkes på frivillig basis. Men uden penge var det aldrig blevet den skoletjeneste, det er nu, hvor alle skoler får tilbuddet om at komme herud«.

Frank Jensen mener, at kommunen får rigtig meget for pengene.

»Jeg er rigtig glad for, at vi har skolehaverne. De giver en god oplevelse og er samtidig et særligt godt tilbud til dem, som har glæde af en mere praktisk tilgang til at lære som supplement til det boglige«, siger han.

»Det er svært ikke at blive i godt humør, når man besøger skolehaverne. Det er fantastisk at se, hvordan børn fra hele byen kan fordybe sig og være fuldstændig optaget af kartofler, æbler, kaniner og høns«.

Formand kniber sig i armen

Haverne er nu i gang med deres andet år af i alt fire indtil 2013. Lige nu er målet at få bevillingen forlænget og gjort permanent, siger Camilla Friedrichsen.

»Det tror og håber vi på kan lade sig gøre, ikke mindst i kraft af den enormt store velvilje, vi får fra lærere og politikere«.

Der er også åbnet op for, at børnehaver og andre daginstitutioner kan komme ud i haverne. Så fremtiden ser lys ud for de gamle skolehaver.

»Jeg kniber mig stadigvæk i armen over at kunne gå på arbejde hver dag og have med de her børn at gøre. Det er fantastisk«, siger Camilla Friedrichsen.

»Jeg er rigtig glad for, at vi har skolehaverne. De giver en god oplevelse og er samtidig et særligt godt tilbud til dem, som har glæde af en mere praktisk tilgang til at lære som supplement til det boglige«. Frank Jensen, overborgmester i København