Der blev ikke lagt fingre imellem, da forvaltningen i Esbjerg Kommune skulle forklare byrådet, hvorfor eleven NN ikke kunne komme ind i eliteidrætsklassen på Vestervangskolen:

»NN spiller i den bedste række (.), men både hans træner og lærer har uafhængigt af hinanden udtalt, at NN er doven, og han vælger ofte den nemmeste løsning. (.) Han kræver stor opmærksomhed og besidder ikke viljen og lysten til at træne optimalt hen imod at blive den bedste. Det er forvaltningens holdning, at han ikke lever op til forventningerne og kravene«.

Når afvisningen af NN og to andre elever overhovedet blev byrådssag i 2005, skyldes det, at oppositionspartiet Socialdemokraterne tog sagen op.

»Vi går ind for, at alle har lige adgang, indtil det modsatte er bevist«, siger John M. Schmidt, der dengang var gruppeformand for Socialdemokraterne. »Og de tre fik ikke en chance for at bevise noget«.

Forvaltningens begrundelse for, at den anden elev, XX, ikke kunne optages i eliteklassen, var, at »XX har netop holdt et halvt års pause fra håndbold i indeværende sæson på grund af uoverensstemmelser med sin træner. Ifølge hendes udtalelse fra skolen har hun et markant højt fravær i indeværende skoleår - 32 dage ud af 80, hvori yderligere fraværstimer ikke er medtaget«.

Grunden til, at forvaltningen ikke kunne anbefale, at den tredje elev, ZZ, blev optaget, var, at »ZZ spiller ikke i den bedste række, og hans niveau kan ikke betragtes som national elite. (.) ZZ holdt sig meget for sig selv, og han fik ikke passet sin træning tilfredsstillende«.

»Da Eliteidræt Esbjerg tog initiativ til eliteidrætsklasser i folkeskolen, var et af de vigtigste parametre, at det blev et projekt, hvor udøverne/eleverne skulle tilhøre den absolutte elite«, lød det i forvaltningens forklaring i sagen, som var på et lukket byrådsmøde.

»Forvaltningen må derfor fraråde, at der bliver gået på kompromis med optagelseskravene. Det er forvaltningens holdning, at man gør disse tre ansøgere en 'bjørnetjeneste' ved at optage dem. Man risikerer at påføre dem et endnu større nederlag med langt større menneskelige omkostninger«.

Forvaltningen foreslog i stedet, at de tre afviste ansøgere fik et tilbud om at komme ind på håndboldlinjen i 10. klasse på Fourfeldtskolen. Flertallet i byrådet stemte for dette forslag, men Socialdemokraterne klagede efterfølgende til Statsforvaltningen Syddanmark over, at de tre elever fik det røde kort.

Så var det en tilsynssag, og en korrespondance mellem kommune og statsforvaltning kørte frem og tilbage til oktober 2008, da den endte i Undervisningsministeriet under overskriften: »Anmodning om generel vejledende udtalelse om adgangen til oprettelse af eliteidrætsklasser i folkeskolen«.

Statsforvaltningen ville vide, »hvorvidt folkeskoleloven indeholder hjemmel til, at der på enkelte folkeskoler i en kommune oprettes eliteidrætsklasser«. Og »om en kommune i henhold til folkeskolelovgivningen kan fastsætte særlige adgangskriterier som forudsætning for, at der kan ske optagelse i disse klasser«.

I Esbjerg Kommune kaldes adgangskriterierne for »retningslinjer for optagelse«. Ansøgeren skal:

. Tilhøre den nationale elite i sin aldersgruppe og inden for sin sportsgren eller tilsvarende.

. Deltage i træning, kampe, konkurrencer og andet i forbindelse med sporten på nationalt/regionalt højeste niveau.

. I særlige tilfælde kan der alene foretages en individuel vurdering.

. Udvise ansvar gennem handlinger, levevis og meninger over for opgaven som eliteidrætsudøver under uddannelse.

. Have vilje og klar forståelse for rollen som eliteidrætsudøver, således at man arbejder for at få struktur på hverdagen.

. Være bevidst om sammenhæng mellem eliteidræt, kost og levevis.

. Forstå tilbuddet på respektfuld, arbejdsom og disciplineret måde.

Desuden skal ansøgeren til prøvetræning, hvor han vurderes af en eliteidrætstræner og en uvildig specialidrætstræner. Vestervangskolen har eliteidrætsklasser på 7., 8., 9. og 10. klassetrin.

Undervisningsministeriet siger, at der vil komme en afgørelse i slutningen af maj. |