"Selvom vi har langt over 10.000 undervisningstimer i folkeskolen, er det fag, der hedder uddannelse og job, timeløst”, siger Mattias Tesfaye
Keld Navntoft
Tesfaye løfter lidt af sløret for sit udspil til at kvalificere de unges uddannelsesvalg
For mange unge vælger deres ungdomsuddannelse i blinde, mener undervisningsministeren. Han varsler et politisk udspil, der skal føre til, at de unge vælger på et mere kvalificeret grundlag.
Det er udtryk for, at ”mange træffer beslutningen med bind
for øjnene”, når der ikke er flere, der søger en erhvervsuddannelse.
Sådan lyder reaktionen fra børne- og undervisningsminister
Mattias Tesfaye (S) til Jyllands-Posten ovenpå, at det i går viste sig, at der
igen i år ikke er nogen fremgang i andelen af unge, der har søgt om at starte
på en erhvervsuddannelse.
I år har 19,4 procent af landets elever i 9. og 10. klasse søgt
om en plads på en erhvervsuddannelse efter sommerferien.
I 2014 blev der ellers indført en politisk
målsætning om, at 25 procent fra 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at
det tal skulle stige til 30 procent i 2025.
Mere erhvervspraktik og bedre vejledning
Det fik ministeren til at varsle et politisk udspil, der skal hjælpe de unge og deres forældre
til at træffe beslutningen.
Overfor Jyllands-Posten uddyber
ministeren, at der kan være behov for at styrke erhvervspraktikken
i de ældste klasser, eller ved at de unge bliver vejledt bedre.
”Man kan f.eks. godt komme igennem folkeskolen uden
at have været en eneste dag i praktik. Selvom vi har langt over 10.000
undervisningstimer i folkeskolen, er det fag, der hedder uddannelse og
job, timeløst”, siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.
Ministeren peger også på, at
ungdomsuddannelsesinstitutionerne - både gymnasierne og teknisk skole - kan
spille en større rolle i folkeskolens sidste år.
