Regeringen vil afsætte to milliarder kroner årligt til en ny erhvervs- og professionsrettet uddannelse, som skal erstatte hf og kaldes epx.

Den nye gymnasieuddannelse skal tage tre år og have et lavere karakterkrav end de andre gymnasieuddannelser, hvilket regeringen præsenterer i sin helhed i oktober i et udspil.

"Jeg har sagt i Undervisningsministeriet, at jeg giver is, hvis der er nogen, der kan finde en reform, hvor man har investeret så massivt økonomisk i uddannelse", siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Unge skal kunne tage uddannelsen fra 2030, hvor regeringen afsætter to milliarder kroner årligt fra hovedsageligt det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud i fremtiden.

Det svarer til et løft på omkring ti procent af udgifterne til ungdomsuddannelserne i forhold til i dag.

Der afsættes 4,8 milliarder kroner til at implementere uddannelsen og fem milliarder kroner til at drive uddannelsen, når den er fuldt indfaset.

Den er dyrere at drive end de eksisterende uddannelser, fordi der skal være adgang til udstyr og værksteder.

De overordnede linjer i regeringens udspil er, at der skal sikres gode ungdomsuddannelser i hele landet, og at det nye gymnasium derfor skal placeres på eksisterende skoler for at samle eleverne.

Der er færre og færre unge, der søger en ren erhvervsuddannelse efter grundskolen eller en ren studentereksamen kaldet stx. Flere søger en kombination af noget erhvervsrettet og bogligt ifølge ministeren.

"Det er den strømning blandt unge, som vi ønsker at understøtte i en erkendelse af, at mange unge synes, det er svært at vælge mellem 100 forskellige erhvervsuddannelser, når de er 16 år", siger ministeren.

Ministeren har gennem de sidste to år forsøgt at tale med så mange unge som muligt og har oplevet, at afstande til uddannelserne betyder meget for valget.

"Jeg synes faktisk, det er ret urimeligt, som systemet er i dag, at dem, der har fået høje karakter og gerne vil noget bogligt, de kan ofte cykle i skole og de andre, de skal stå tidligt op", siger han.

Helt konkret vil 11.500 flere unge fremover få muligheden for at gå på et gymnasium hvert år, hvis regeringens kommende udspil til en reform bliver til virkelighed.

Som udgangspunkt skal den nye uddannelse kun give adgang til korte- og mellemlange videregående uddannelser, men ministeren vil lave en tilvalgspakke for dem, der vil universitetsvejen.

"I dag på hf er der seks procent af studenterne, der benytter sig af den måde. Jeg tror også, at der vil være nogen på den her nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse, som tilvælger den valgfagspakke", siger han.

Uddannelsen udspringer af et forslag fra en kommission, som i 2023 foreslog en ny højere praktisk eksamen kaldet hpx, men som regeringen nu har døbt epx.

I udspillet vil regeringen desuden skærpe adgangskravet til de treårige gymnasier.

/ritzau/