Genopdelinger af elever pibler frem overalt: Særlige faglige linjer. Klasser for elever, der vil læse lektier, og klasser for elever, der ikke vil. Specielle klasser for begavede elever, der underpræsterer. Opdeling efter læringsstil og så videre.

Det fastslog professor Jens Rasmussen på en konference om profilskoler, som DLF afholdt i sidste uge i Odense. Lærerforeningen er tilhænger af den udelte enhedsskole og havde indkaldt til mødet for at blive klogere på, hvordan enhedsskolen kan udvikles, uden at det ender med en genindførelse af sorteringsskolen.

Fredericia Kommune blev brugt som et eksempel på et skolevæsen, der bryder nye veje i et samspil mellem skoler, forvaltning og lærerkreds.

International linje

Det begyndte for fem år siden. Skolen i midtbyen blev mere og mere tosproget. De etnisk danske elever begyndte at sive til privat- og efterskoler. Skolelederen indså, at han måtte gøre noget. Han fandt på at oprette en særlig linje i overbygningen, en såkaldt international linje.

Det hjalp. Succesen var så stor, at kommunalbestyrelsen besluttede, at der skulle være en international linje i overbygningen på mindst én af skolerne i hvert af de fire fælles skoledistrikter, som skolevæsenet i kommunen er inddelt i.

Det gik i skred. Kommunens skoler begyndte at oprette andre linjer i overbygningen: Naturfagslinjer, innovationslinjer og it- og medielinjer.

I alt seks skoler har nu mindst én linje i overbygningen. En enkelt skole har kun linjer, nemlig en international linje, en it- og medielinje og en innovationslinje (a la den gymnasiale struktur).

De øvrige fem skoler har en ganske almindelig klasse ved siden af den særlige linje eller de særlige linjer. Den almindelige klasse kaldes af og til almenlinjen, men det hele er så nyt, at terminologien ikke er helt på plads endnu.

Derudover blev to af byens andre skoler for nylig eliteidrætsskoler - som følge af at Fredericia er blevet såkaldt eliteidrætskommune. Den ene skole havde året forinden oprettet en naturfags- og idrætslinje, så det lå ligefor at blive eliteidrætsskole.

Ekstra penge til eliteidrætsskoler

I praksis betyder det blandt andet, at den håndfuld elever, der er idrætstalenter, går til træning i deres respektive klubber tirsdag og torsdag mellem otte og ti. Klassekammeraterne har så tilvalgsfag eller fri i de timer. Den anden skole, der bød sig til, ligger lige ved siden af kommunens idrætscenter. Kommunen skal ifølge eliteidrætsloven - som er tidligere kulturminister Brian Mikkelsens opfindelse - give ekstra penge til eliteidrætsskolerne. Til gengæld kan kommunen så brande sig som eliteidrætskommune. De to eliteidrætsskoler kaldes profilskoler (en lille snes kommuner er i øjeblikket eliteidrætskommuner).

Så der er to typer deling i Fredericia Kommune: Profilskoler og »linjer i overbygningen«. Kredsformand Per Breckling ynder at skære igennem og kalde det hele »skoler med profiler«.

I alt otte skoler har altså profiler af den ene eller anden art. De sidste tre skoler i kommunen er almindelige folkeskoler. Endnu. Men også de »er på vej«, som kommunens udviklingskonsulent Charlotte Mikkelsen udtrykker det. I støbeskeen er desuden såkaldte e-klasser, erhvervsklasser, beregnet til elever, der har mere lyst til det håndsværksmæssige end det boglige. Derudover er der fem skoler i kommunen, som kun går til og med 6. klasse.

Bare en grille?

De forsamlede lærere og tillidsfolk erkendte i gruppearbejdet og under debatten, at den udelte enhedsskole er under pres. Skoler med profiler er et af svarene, men ikke nødvendigvis det bedste. Måske er det bare en grille? Måske er det bare et forsøg på at tiltrække elever og dermed penge til skolen på bekostning af naboskolen? Sker profileringen på bekostning af fællesskabet? Hvad med skolens demokratiske projekt? Bliver sorteringsskolen indført ad bagvejen?

»DLF skal kunne gå aktivt ind i denne debat - på såvel nationalt som kommunalt plan. Konferencen har givet gode ideer til, hvad vi skal være opmærksomme på. Jeg håber, vi fra hovedstyrelsen kan udvikle nogle brugbare redskaber til kredsene i form af argumenter om lovgivning og positive eksempler på, hvordan skoler kan profilere sig med gode resultater for elevers og læreres trivsel«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange.