Erik Torm har praktiseret fleksibel skole på henholdsvis Holmeagerskolen i Greve og Holmegaardsskolen i Sydsjælland, hvor han var skoleleder i mange år. De sidste fire år har han som udviklingskonsulent vejledt skoler, der ville det samme, nemlig lave en mere åben, fleksibel, skemaløs og faseopdelt skolestruktur.

Han er således i princippet enig med professor Niels Egelunds ideer om fleksibel skole. Men professorens måde at fremlægge ideerne på - sådan som han senest har gjort det i Folkeskolen nummer 3 og 4 - bekymrer Erik Torm.

'Niels Egelund vil forsvare enhedsskolen. Fint nok, men måden, han gør det på, spænder ben for hans eget ønske og vil med stor sikkerhed føre til en tilbagevenden til den delte skole, når den næste skolereform skal samle politisk flertal', siger han.

Erik Torm har skrevet om sine erfaringer med og ideer om fleksibel skole i blandt andet hæftet 'Skolen uden skema', Dafolo Forlag.

'Jeg er bekymret for virkningen af den debatform, som Niels Egelund anvender. Han retter fokus for meget mod, at læreren i dele af undervisningstiden skal sidde med måske op til 60-70 børn. Og kører for meget på, at det er hensigtsmæssigt, at eleverne i dele af undervisningstiden skal sidde sammen med elever på samme faglige niveau', tilføjer Erik Torm.

Debatten om fleksibel skole kører af sporet

Det er derfor især disse to betændte forhold i Egelunds model, der bliver diskuteret på lærerværelserne og i medierne, konstaterer Erik Torm.

'Vi, der ser nogle pædagogiske muligheder i den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen, kommer meget let til at skyde os selv i foden', påpeger han.

'Forstået på den måde, at det økonomiske rationale i KL og kommunerne tilsiger, at fleksibel undervisning på store hold er en mulighed for en fleksibel styring af de økonomiske resurser i folkeskolen. Eller sagt ligeud: besparelser'.

Og det vil - stik imod hensigten - rive tæppet væk under en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, mener Erik Torm.

'Det forringer selvfølgelig mulighederne for, ud fra pædagogiske overvejelser, at arbejde med varierende holddannelser ud fra elevernes behov og forudsætninger'.

'En mulig konsekvens er, at flere elever får det svært, mens andre får for lidt udfordring. Spredningen i elevgruppen bliver større, og anvendelse af niveaudeling vil vokse som en 'pædagogisk' løsningsmodel'.

'Her er det så, jeg tror, at mange politikere hurtigt vil konkludere, at så kan vi lige så godt tage skridtet fuldt ud og gennemføre en mere permanent niveaudeling. Det vil sige: genindføre den delte skole'.

'Jeg er simpelt hen bange for, at Niels Egelunds måde at udtrykke sig på vil blive misbrugt i tilbageskridtets tjeneste. Jeg har til tider selv følt mig misbrugt, når jeg har involveret mig i debatten'.

Mange ser den fleksible skole som en organisatorisk model; som en 'smart' måde at arbejde i team på. Men det er ikke dét, der er kernen i fleksibel skole, mener Erik Torm.

'Fleksibiliteten skal have eleverne som forudsætning. Sigtet er den enkelte elevs læring og udvikling', siger han. 'Men den fælles samtale i klassen med klasselæreren eller faglæreren er udgangspunktet for den fleksible tilrettelæggelse. Her sættes undervisningsmålene for og med eleverne'.

'Målene udspringer af, at læreren i kraft af sin pædagogiske professionalitet og faglighed udfordrer eleverne, og af, at eleverne udfordrer hinanden og sig selv'.

'Hvad der aftales af arbejdsforløb i form af fælles aktiviteter og holddannelse, afgøres af målene og det indhold, der skal arbejdes med. Evalueringen sker ligeledes med lærerens professionalitet som udgangspunkt, men også af fælles samtale med eleverne'.

'På den måde kan den individuelle målsætning og evaluering med eleverne blive perspektiveret i forhold til en fælles folkeskole med et samfundsvedtaget formål', fastslår Erik Torm.

jvolsen@dlf.org

Nej til åben plan-skole

'Det er problematisk, at Niels Egelund relancerer Thrumph og Goodlad og åben plan-skolen', siger Erik Torm. 'Elevernes forskellige læringsmåder og læringsstile skal kunne rummes, og det er næsten umuligt i åben plan-miljøet. I den fleksible arbejdsform er der brug for en variation af rumstørrelser og rumfunktioner, så man kan tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger og arbejde med holddannelse ud fra en pædagogisk-didaktisk refleksion'.

Ja til fleksibel skole

'Når den enkelte elev skal have udfordringer og udviklingsmuligheder ud fra egne forudsætninger og behov, er det, fordi et moderne samfund beror på, at det enkelte menneske bliver i stand til at udvikle sine evner og potentialer så godt som muligt til gavn for fællesskabet', siger Erik Torm.