For små to år siden ændrede erhvervsuddannelsesreform (EUD-reformen) UU-vejledningen til kun at fokusere på de 20 procent svageste elever. Dengang blev det nemlig vurderet, at 20 procent af eleverne i 8. klasse ville blive erklæret ikke-uddannelsesparate.

Men det reelle tal viser sig igen i år at være langt højere. Det er anden gang på EUD-reformens to år. Sidste år var andelen på knap 26 procent, og i dag viser foreløbige tal, at næsten 30 procent af de nuværende elever i 8. klasse ikke er uddannelsesparate.

Ministeriet retter: 26 pct. vurderes ikke-uddannelsesparat i 8.

Ungdommens Uddannelsesvejledning har indsamlet indberetninger fra fire ud af fem UU-centre, og formand for UU Danmark fortæller, at det giver store problemer på landets centre, at EUD-reformen skar 140 millioner kroner på vejledningen, når andelen af elever, der skal have individuel vejledning er langt højere end forventet. 

"Det må være åbenlyst for enhver, at der er for få resurser i forhold til den arbejdsopgave, som reformen har kastet af sig. For når resultatet er nogenlunde det samme to år i træk, så virker det til at være permanent. Og det er ikke bare sådan plus-minus et par procent. Det er jo lige knap halvtreds procents merarbejde til UU Centre", siger han.

Partierne bag EUD-reformen besluttede tilbage i 2014, at det kun er elever, der vurderes til ikke at være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, som kan få individuel vejledning. De resterende må nøjes med kollektiv vejledning sammen med resten af klassen. For at blive vurderet uddannelsesparat, skal eleverne have et gennemsnit på mindst 4 og vurderes til at have tilstrækkelige personlige og sociale kompetencer.

Uddannelsesparate søger også vejledning

Og det er ikke kun de mange elever, som ikke er erklæret uddannelsesparate, der skaber problemer på centrene. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening blandt UU-vejlederne viste i efteråret, at syv ud af ti vejledere ugentlig bliver kontaktet af elever, der er erklæret uddannelsesparate, selvom de ifølge EUD-reformen ikke kan få individuel vejledning. 43 procent bliver kontaktet flere gange i løbet af en uge.

Det er blot med til at skabe endnu større travlhed på de i forvejen hårdt ramte UU-centre, fortæller formanden.  

Lolland: Hver anden elev i 8. er ikke uddannelsesparat

"Man kan godt sige ved lov, at de skal henvende sig til e-vejledningen, men noget andet er, når der står bekymrede elever eller forældre foran vejlederens dør. Derfor ender vi jo tit med at hjælpe til, selvom der ikke er sat tid af til vejledning af de uddannelsesparate. Og det gør blot vores arbejde endnu sværere", fortæller han.

I samme undersøgelse svarede tre ud af fire vejledere, at kvaliteten af deres vejledning er forringet efter reformen.

Enhedslisten: Minister må have penge op af lommen

De nye tal får Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj til at kræve, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby sender flere penge til UU-centrene.

"Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvad hun vil gøre for hurtigt at sikre flere ressourcer til at styrke Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ansvaret for problemerne ligger hos ministeren og partierne bag erhvervsuddannelsesreformen, der har beskåret vejledningen. Derfor må ministeren og forligspartierne sikre, at vejlederne meget hurtigt får rimelige betingelser for at løse deres vigtige vejledningsopgave", siger han.

Vejledningen til unge er blevet dårligere efter EUD-reformen

Han mener på, at de fagligt svage elever bliver svigtet, når stor travlhed på UU-centrene forringer kvaliteten af vejledningen. Og det er et særligt stort problem, da EUD-reformen samtidig indførte adgangskrav på erhvervsuddannelserne.

"Vejlederne må løbe alt for stærkt, og først og fremmest svigter vi de elever, der har brug for særlig støtte for at blive klar til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Situationen bliver særlig alvorlig, fordi der samtidig med nedskæringerne i vejledning blev indført et adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Mange unge, der før ville være kommet i gang med en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, er nu forhindret i at starte. Adgangskravet var en fejl, der kraftigt forstærkes af beskæringen af ressourcerne til vejledning", lyder fra Jakob Sølvhøj.

Minister: Elever har et år mere til at blive klar

I en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk gør ministeren opmærksom på, at der endnu ikke foreligger indberetninger fra alle landets UU-centre. Samtidig peger hun på, at EUD-reformen har fremrykket lærernes vurdering af eleverne til 8. klasse for, så der er tid til at løfte de elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate.

"Det afgørende er, at der med afsæt i vurderingerne bliver sat ind de nødvendige steder for den gruppe, som er vurderet ikke-uddannelsesparat, så de unge kan blive klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Det er netop derfor, at vurderingen er fremrykket til 8. klasse, så flere unge kan nå at blive rustet til en ungdomsuddannelse ved afslutningen af 9. klasse", skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby i en skriftelig kommentar.

Ministeren nedsatte sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i januar en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan flere unge kan få en ungdomsuddannelse, blandt andet ved at kigge på vejledningen til de unge. UU Danmark er ikke inviteret med i ekspertgruppen.

28 procent af en ungdomsårgang har ikke gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter, de har forladt folkeskolen.