Tirsdag eftermiddag skulle politikerne på Christiansborg tage stilling til, om loftet over klassestørrelsen i den danske folkeskole skal sænkes fra de nuværende 28 elever til 24 elever.

Det var Enhedslistens Jakob Sølvhøj der stillede forslaget, som ingen af de øvrige partier i Folketinget bakkede op om.

"Klassekvotienterne er steget hvert eneste år siden 2009. Det går ud over undervisningens kvalitet og børnenes læring, hvis der er for mange elever i klassen. Det giver uro og påvirker hele undervisningsmiljøet, og det betyder i sagens natur, at der bliver mindre tid til den enkelte elev", sagde Jakob Sølvhøj fra folketingets talerstol om baggrunden for forslaget.

Enhedslisten foreslår loft over klassekvotienten 

Han stod dog meget alene med ønsket om at sænke klassekvotienten.

"En generel sænkelse af klasseloftet vil koste 1,7 milliarder kroner. Det er mange penge, og spørgsmålet er, om det er den rette måde at bruge så mange penge på, og samtidig reducere kommunernes ret til og mulighed for at prioritere. Det mener vi ikke i regeringen. I Danmark har vi som bekendt kommunalt selvstyre. Det er kommunerne der har ansvaret for folkeskolerne. Derfor er det også lokalt, at de fleste beslutninger skal træffes", sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sine indledende bemærkninger til forslaget.

Heller ikke hos vennerne i rød blok kunne Jakob Sølvhøj finde opbakning til beslutningsforslaget. For selvom SF's Jacob Mark understregede, at partiet er enig i politikken, så vil SF alligevel ikke stemme for forslaget, fordi de er bundet af folkeskoleforliget.

SF-blog: Gør skoledagen kortere og indfør et klasseloft på 24 elever i alle klasser

"Hver fjerde folkeskoleelev går nu i klasser, hvor der er mere end 24 elever. Når der er sket en stigning og fortsat vil ske en stigning, så er det fordi der er besparelser på vores skolevæsen. Så er det billigere at proppe flere elever ind i klasserne, og der er sket en centralisering. Jeg er bange for, at den udvikling ikke vender, medmindre vi tvinger den til at vende", sagde Jacob Mark i sin ordførertale, der også løftede pegefingeren overfor landets kommuner: "Det klasseloft der er i dag, det skal kommunerne respektere. De skal ikke lave alt muligt fikumdik eller nyfortolkninger af holddelinger. Man skal respektere klasseloftet på 28, og mængden af dispensationer skal være meget begrænset".

Skolestart: Klassekvotienten i folkeskolen stiger igen   

1,7 milliarder er mange penge

En stor del af debatten handlede om økonomi. Ifølge Enhedslistens forslag vil det koste cirka 1,7 milliarder kroner at sænke klassekvotienten fra 28 til 24 elever, og det var for mange af partierne det springende punkt.

Både De Radikales Andreas Steenberg, Venstres Anni Matthiesen, Socialdemokraten Annette Lind og De Konservatives Birgitte Klintskov Jerkel gjorde det klart i deres taler, at de langt hellere ville bruge pengene på noget andet.

"Med et rigidt og fuldstændig fastsat loft over klassestørrelserne på 24, så vil der skulle tvangsoprettes 2.500 flere klasser og 2.800 fuldtidsstillinger. Samtidig kan forskningen ikke vise, at klassekvotienten har en entydig effekt på elevernes resultater. Klassekvotienten er en omkostningstung måde at forbedre skolerne på", sagde Birgitte Klintskov Jerkel (K).

Det økonomiske argument kunne dog ikke overbevise forslagsstiller Jakob Sølvhøj:

"Mon ikke det kunne være sådan at de 1,7 milliarder tjener sig ind igen? Der er en svensk undersøgelse som viser, at der er langsigtede effekter af mindre klasser. Flere får en ungdomsuddannelse og flere kommer i job. Hvis man ikke tænker budgetår for budgetår, men tænkte lidt længere, så kan de 1,7 milliarder være en rigtig god investering", sagde han.

Fra Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen er det først og fremmest respekten for det kommunale selvstyre der er afgørende for, at partiet ikke vil støtte forslaget fra Enhedslisten:

"Det er et ret voldsomt indgreb i det kommunale selvstyre, som vi ikke tror på. Så det bliver et venligt men bestemt nej tak", sagde Alex Ahrendtsen.

Cirka 140.000 elever går i klasser med mere end 24 elever, mens landsgennemsnittet er på 22 elever. Enhedslistens forslag ville blandt andet betyde, at der skal ansættes 3.000 flere lærere over de næste fire år.