45 procent af de ansatte i folkeskolen har i løbet af et
år været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med deres arbejde. Det viser en undersøgelse fra 2021 foretaget af Arbejdsmedicinsk
Universitetsklinik.
Alligevel er folkeskoler ikke omfattet af et nyt lovforslag
fra beskæftigelsesministeren, der vil pålægge udvalgte arbejdsgivere at tegne
en såkaldt voldsskadeforsikring. Forsikringen skal gøre det lettere at få erstatning,
hvis man får en arbejdsskade i forbindelse med en voldsepisode på jobbet.
På onsdag skal partiernes ordførere mødes i
beskæftigelsesudvalget for at afgive deres betænkning, inden forslaget skal
sendes til andenbehandling.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, sidder
med i udvalget, og han kalder det et spørgsmål om proportioner, når specialskoler
er omfattet af lovforslaget, imens folkeskoler ikke er.
”Vi pålægger arbejdsgiverne en udgift, når vi beder dem om
at tegne en forsikring. Den udgift skal jo stå jo stå i et rimeligt forhold til
det, som man regner med at få ud af det, og det er derfor, at vi kun har valgt
at gøre det lovpligtigt for nogle arbejdspladser”, siger Jens Joel.
Ministeriet har ud fra nogle statistiske beregninger afgjort,
hvilke typer af arbejdspladser, der skal være omfattet den nye lov, forklarer
han.
I et notat fra beskæftigelsesministeriet står der om de omfattede,
at:
"Det er arbejdsgivere med et tydeligt statistisk belæg
for, at de ansatte kan blive udsat for vold i et omfang, som medfører, at der
kan være grundlag for erstatningsudbetaling".
”Det handler om at ramme den rette balance, så vi gør det
lovpligtigt på de arbejdspladser, hvor der er den allerstørste risiko, og på de
arbejdspladser, hvor risikoen er mindre, bliver det så en mulighed for arbejdsgiver
for frivilligt at tegne den forsikring for de ansatte”, forklarer Jens Joel.
DLF: ”I mine øjne er det helt ulogisk”
Spørger man Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF),har regeringen ikke har ramt ”den rette balance” ved at udelade almindelige folkeskoler fra
forslaget.
”Vi mener fortsat, at alle skoler skal være forpligtet til
at tegne en voldsskadeforsikring, og statistikken er desværre på vores side i
det her argument. Det er ret store procentdele af vores medlemmer i helt almindelige
folkeskoler, som i løbet af et år bliver udsat for vold eller trusler”, siger
Thomas Andreasen.
Og op mod hver fjerde
arbejdsulykke blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening er relateret til
vold eller voldsomme hændelser, fortæller udvalgsformanden og tilføjer,
”I mine øjne er det helt ulogisk, at det er den statistiske
sandsynlighed, der bruges som argument. For den statistiske sandsynlighed for, at lærere bliver udsat for vold på jobbet, er jo netop meget høj”, siger Thomas
Andreasen.
Enhedslisten: ”Forkert, at man stiller lærerne i
det dilemma”
I dag risikerer lærere i både special-og almenskolen,
der søger erstatning for en arbejdsulykke relateret til vold, at det er den elev, der udøvede volden, der skal betale den den erstatning, som læreren
bliver tilkendt.
For nylig beskrev Ekstra Bladet, hvor alvorlige konsekvenser det havde for en ung kvinde, og ifølge Thomas Andreasen, afholder de overvejelser flere lærere fra at søge
erstatning for arbejdsskader.
”Vi ved at mange lærere står i et dilemma, fordi det kan skade
deres relation til en elev, hvis de kræver erstatning for en voldsrelateret
arbejdsulykke. Det problem ville man løse ved at inkludere folkeskolerne i
denne her lov”, siger han.
Victoria Velasques, der er arbejdsmiljøordfører fra
Enhedslisten er enig med Thomas Andreasen.
”Det er forkert, at man stiller lærerne i det dilemma, at det
kan få konsekvenser for en elev, der måske i virkeligheden har det rigtig dårligt,
hvis læreren søger om at få den erstatning, som hun har ret til”, siger Victoria
Velasquez.
Hun kritiserer lovforslaget for at bære præg af
skrivebordstænkning.
”Det er udtryk for en skrivebordstankegang, der ikke tager
udgangspunkt i det menneske, som bliver udsat for vold eller chikane, og som
pludselig står i et virkelig svært dilemma. Der skal være trygge rammer om lærernes
arbejde. Også når det bliver allersværest”, siger Victoria Velasquez.
S: Ny forsikring er et vigtigt signal
Jens Joel anerkender, at vold også kan være et arbejdsmiljøproblem
i almenskolen.
”Der er også lærere på folkeskoler, der kan være udsat for vold,
og det kan sagtens være en relevant diskussion på skolerne, om de skal tegne en
voldsskadeforsikring, hvis man føler, at man er særligt udsat”, siger Jens
Joel.
Og med den nye lov får kommuner og offentlige skoler nu
netop en mulighed for at kunne tegne en voldsskadeforsikring, som de ikke havde
tidligere, understreger Jens Joel, og tilføjer,
”Man sender også et signal med denne her aftale om, at der
er en mulighed for at tegne en voldsskadeforsikring. Og det i sig selv kan jo
også have en effekt på dem der ikke er tvunget til det, fordi det netop bliver en
diskussion imellem medarbejderrepræsentanter og fagforeninger og arbejdsgivere
lokalt”.
Thomas Andreasen fra DLF mener ikke, at diskussionen om voldskadeforsikring
egner sig til at blive taget lokalt, og han stiller sig også undrende overfor hele
præmissen om, at man ikke vil pålægge arbejdspladser med en lav voldsrisiko at
skulle tegne en forsikring.
”Jeg forstår ikke, hvorfor
nogen skal holdes udenfor. Prisen på en forsikring afhænger jo af, hvor stor
risikoen er, så hvis risikoen er mindre, ville forsikringspræmien jo også være
mindre, tænker jeg”, siger Thomas Andreasen
Men egentlig mener formanden
for arbejdsmiljøudvalget, at diskussionen om, hvem der skal omfattes hurtigt kan
blive unødigt teknisk.
”I sidste ende er det vigtige
for mig, at dækningen gælder alle lærere, og ikke afhænger af, om man arbejder
på den ene eller den anden skole”, siger Thomas Andreasen.
