I starten af oktober fremsatte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et lovforslag, der skal give særligt udsatte grupper “lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen”.

Det er gode nyheder for lærere og pædagoger, der er ansat på specialområdet, for de er omfattet af lovforslaget.

Men det er lærerne i den almindelige skole ikke, og det undrer Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

“Vold og trusler er et relativt stort og omfattende arbejdsmiljøproblem for vores medlemmer, og vi har i årevis kæmpet for, at man som lærer skal være bedre forsikret i forhold til at få erstatning. Så vi var glade, da vi fik det indtryk, at man havde lyttet fra politisk hold, og det er jo glædeligt, at nogle faggrupper er dækket af det nye lovforslag”, siger Thomas Andreasen og tilføjer:

“Men vi er uforstående over for, at firs procent af vores medlemmer ikke er omfattet af regeringens lovforslag og de forbedringer, der følger med. Man snubler på målstregen rent politisk”.

Ifølge Lærerforeningens statistikker på arbejdsskadeområdet er op mod hver fjerde arbejdsulykke blandt medlemmerne af DLF nemlig relateret til vold eller voldsomme hændelser, fortæller Thomas Andreasen. Og i en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik på Regionshospitalet Gødstrup i 2021 foretaget blandt 2.334 undervisere i folkeskolen svarede 45 procent af de adspurgte, at de mindst én gang i løbet af et år havde været udsat for vold eller trusler om vold. 

Eleverne kan ende med en kæmpe regning

Det nye lovforslag vil blandt andet pålægge arbejdspladser, hvor ansatte er i høj risiko for at blive udsat for vold, at tegne en såkaldt voldsskadeforsikring. 

Det betyder kort fortalt, at ansatte kan få erstatning for eksempel for tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte i forbindelse med en voldsrelateret arbejdsulykke uden at skulle igennem det, som mange oplever som et arbejdsskadesystem med en ofte lang sagsbehandlingstid og svære dilemmaer.

Et af de svære dilemmaer, som de voldsramte lærere står over for i dag, er, at den enkelte elev kan ende med at skulle hæfte for den erstatning, som læreren får udbetalt.

Folkeskolens leder: Voldsramte lærere snydes på målstregen

“Som det er i dag, står lærere, der er blevet udsat for vold eller trusler af elever, i et etisk dilemma. Lærerne er nemlig enten tvunget til at kræve erstatning fra eleven, elevens eventuelle ansvarsforsikring eller politianmelde eleven og kræve erstatning via Erstatningsnævnet, der senere kan beslutte sig for at kræve erstatningen tilbage fra eleven”, forklarer Thomas Andreasen.

“Det er jo et åbenlyst problem i forhold til den relation, man skal have til de elever og forældre, som er involveret”, tilføjer han.

Arbejdsskadeskonsulenter i Danmarks Lærerforening oplever jævnligt, at lærere ender med ikke at forfølge de eventuelle erstatningskrav, som de har ret til, fordi de er bekymrede for konsekvenserne for eleverne, fortæller Thomas Andreasen.

“Netop derfor er det så vigtigt, at også arbejdsgiverne for folkeskolelærerne bliver omfattet af pligten til at tegne en voldsskadeforsikring, og at det ikke bliver frivilligt for dem, om de vil tegne en sådan forsikring eller ej”, siger han. 

Kan kun arbejde få timer efter karatehug

Petina Schirmer Arskog er en af de lærere, der på tæt hold har oplevet det arbejdsskadesystem, som beskæftigelsesministeren nu vil ændre.

I 2019 blev hun slået i tindingen af en frustreret 8.-klasseelev, der havde det sorte bælte i karate. Slaget førte til en hjernerystelse, der var så omfattende, at Petina Schirmer Arskog i dag ikke er i stand til at arbejde mere end få timer om ugen og kun under meget rolige omstændigheder.

Petina Schirmer Arskog endte med at melde eleven til politiet, men hun var undervejs bekymret for, hvilke konsekvenser det kunne få for eleven.

“Da jeg fik bekræftet, at drengen ikke blev sigtet eller straffet eller fik ødelagt sit liv, så havde jeg ikke dårlig samvittighed over at anmelde ham. For det betød jo også, at kommunen vågnede op, og at han ville få den hjælp til at håndtere sine følelser, som han tydeligvis havde brug for”, siger Petina Schirmer Arskog.

Med så alvorlig en skade var det uundgåeligt, at Petina Schirmer Arskog skulle kræve erstatning. Også selvom eleven kunne ende med at stå med regningen.

“Mit arbejdsliv er faktisk blevet ødelagt af det slag, og jeg havde brug for erstatning til at kunne gøre mit liv udholdeligt. Jeg skal have kiropraktorbehandlinger hver fjortende dag, og jeg skal tage medicin for at komme ud af sengen”, siger hun.

Lov ville gøre livet lettere for lærere og elever  

I forrige uge skrev ekstrabladet.dk en artikel om en 29-årig kvinde, der har en gæld på 3,8 millioner kroner, fordi hun for næsten ti år siden blev dømt for et voldeligt overfald på en lærer i en specialklasse, hun gik i, da hun var 17 år gammel.

Den historie er ifølge den juridiske afdeling i Danmarks Lærerforening et eksempel på, hvilke konsekvenser en voldsepisode i dag kan få for eleverne.

“Da jeg læste den artikel, tænkte jeg: Bare den dreng, der overfaldt mig, ikke kommer til at stå i den samme situation. Hans familie var presset i forvejen, så jeg synes, at det ville være synd, hvis de også skulle have en gæld hængende over hovedet”, siger Petina Schirmer Arskog.

Hun har efter overfaldet fået udbetalt godt 740.000 kroner i straksudbetalinger for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste, og indtil hun går på pension, får hun udbetalt knap 25.000 kroner om måneden før skat som kompensation for sit løntab, fortæller hun. Penge, som Erstatningsnævnet kan kræve, at eleven hæfter for.

“Mange lærere er selvopofrende af natur”, mener Petina Schirmer Arskog, der godt forstår, hvorfor nogle lærere tilsidesætter egne behov for at beskytte eleverne.

“Havde en elev sparket mig over skinnebenet eller kastet en bold i hovedet på mig, så jeg kun havde fået småskader, så ville jeg måske ikke have politianmeldt det”, siger hun. 

Hun mener derfor også, at det ville være godt, hvis alle skoler blev omfattet af den nye lov.

“Det ville gøre livet lettere for lærerne og for børnene og deres forældre, der ikke skal igennem afhøringer med politiet”, siger Petina Schirmer Arskog, men advarer samtidig imod, at lærerne og skolerne helt undlader at anmelde elever til politiet, hvis det er nødvendigt.

“Det kan være nødvendigt med en politianmeldelse, fordi nogle elever kan have en adfærd, der går i retning af kriminalitet, hvis ikke der bliver gjort noget nu. Men anmeldelsen skal jo helst være af pædagogiske hensyn og ikke noget, man er nødt til at gøre for at få erstatning”, siger hun.

Måtte flytte og låne penge af familien

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, betyder det også, at de, der er omfattet, kan se frem til en lettere proces og en hurtigere udbetaling end i dag.

Det kunne Petina Schirmer Arskog godt have brugt, fortæller hun.

Hun har ventet fire år på at få sin sag afsluttet, og det har haft store konsekvenser, at hun har måttet vente længe på at få erstatning.

“Jeg fik i lang tid udbetalt mindre end halvdelen af, hvad jeg plejede at få. Det betød, at jeg var nødt til at flytte fra det hus, som jeg boede i sammen med min søn, og jeg har måttet låne penge af min familie for at klare det rent økonomisk”, siger hun.

Havde hun haft råd, ville hun tidligere have købt behandling, som måske kunne have fået hende tilbage på arbejdsmarkedet hurtigere, fortæller hun.

Beskæftigelsesministerens forslag blev sendt i høring sidste måned, og her argumenterede Danmarks Lærerforening sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for, at alle skoler og dermed alle lærere skal omfattes af det nye forslag.

“Pædagoger og lærere er udsat for en markant højere risiko for at blive udsat for vold i forbindelse med udførelsen af deres arbejde i folkeskolen”, lyder argumentet i høringssvaret, hvor der bliver refereret til en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at gennemsnittet af folk, som har været udsat for vold, i samtlige brancher i Danmark i 2018 var på 5,8 procent, mens jobgruppen pædagoger ligger på 26,6 procent og lærere på 20,2 procent. 

“Der er et godt grundlag for at sikre, at resten af vores medlemmer bliver omfattet af en lovpligtig voldsskadeforsikring, og det argument håber vi, at der bliver lyttet til”, siger Thomas Andreasen.

Det er to år siden, at Danmarks Lærerforening kunne fortælle til fagbladet Folkeskolen, at flere og flere lærere var begyndt at rejse erstatningssager mod elever i forbindelse med voldssager. Og foreningen appellerede allerede dengang til, at man ændrede arbejdsskadesystemet.

“Vi er glade for, at man har lyttet, men man har altså glemt en vigtig gruppe i lovforslaget. Vi arbejder for at komme til at få indflydelse på denne her lovproces, så almindelige lærere også kan blive omfattet af forslaget”, siger Thomas Andreasen.