Der er flere udfordringer ved både den nye mundtlige og skriftlige eksamensform på læreruddannelsen, viser evaluering.
gorodenkoff
Kunstig intelligens driller censorerne til læreruddannelsens nye engelsk-eksamen
Censorerne var ikke lige så imponeret over niveauet fra de studerende, der var op til den nye engelskeksamen, som de studerende der blev testet i de tidligere eksamensformer, lyder det i evalueringen af de seneste engelskeksamener, hvor også risikoen for snyd gav engelskcensorerne panderynker.
Censorerne efterspurgte en særskilt skriftlig eksamen, og det skulle de få.
Der er med den nye læreruddannelse endelig kommet en ny opdelt engelskeksamen, som giver mulighed for at skelne mellem de studerendes mundtlige og skriftlige kompetencer.
Censorer har altså for første gang kunnet læse de studerendes skriftlige opgaver og give en karakter, som ikke er en blandet bedømmelse af flere slags opgaver.
Men censorerne har mødt en uventet udfordring. Nemlig kunstige intelligens, som gør det svært at vide, om der er blevet snydt med den skriftlige aflevering ved hjælp af fx ChatGPT.
Det fremgår af årsberetningen fra engelskcensorerne på læreruddannelsen.
“Vi hører fra flere censorer, at de har svært ved at gennemskue, om der er blevet snydt. Den skriftlige eksamen er en hjemmeopgave, og der er ingen generelle retningslinjer for brug af AI. Så selvom vi selv har efterspurgt en særskilt skriftlig prøve, så er det faktisk virkelig svært at bedømme skriftsprogligheden i den verden, vi nu lever i", siger Karen Lassen Bruntt, lektor og censorforperson i faget engelsk på læreruddannelsen.
Når eksamensformerne i fremtiden skal revideres, peger censorformanden på, at det kan give mening at ændre den skriftlige prøvedel.
“For eksempel at det bliver en stedprøve uden hjælpemidler. I hvert fald kunne man se på, at bare en del af den skriftlige prøve bliver så ‘ren’ som mulig”, siger Karen Lassen Brunnt.
“Vi efterspørger desuden klarere retningslinjer for brug af AI. Lige nu er det op til den enkelte professionshøjskole at bestemme, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Men vi er nødt til at have fælles retningslinjer, så opgaven og bedømmelsen sker på samme vilkår for alle”, siger hun.
Øget utilfredshed med faglig kvalitet
Kunstig intelligens er ikke den eneste udfordring for censorerne, der har bedømt lærerstuderende i år.
Af de censorer, der har udfyldt spørgeskemaet om deres vurdering af årets eksamen, siger 69 procent af dem, som har bedømt studerende på den nye eksamensform, at den faglige kvalitet er ‘god’ eller ‘fortrinlig’.
Det er markant færre end de censorer, som har vurderet studerende på gamle eksamensformer. Her er det hele 84 procent, der vurderer den faglige kvalitet til at være 'god' eller 'fortrinlig'.
Sådan er forskellen på de gamle og nye eksamener
Den nye censorrapport bygger på evalueringer af de 90 engelsk-eksamener, der har været afholdt mellem d. 1. september 2023 og d. 31. august 2024.
Tre forskellige prøveformer har været i spil. Heraf to under LU13/LU15 med en samlet
karakter for mundtlig og skriftlig eksamen, mens den tredje form er under LU23
med to separate karakterer.
Ved alle prøveformer er der en mundtlig eksamen og en skriftlig, hvor det nye altså er, at der gives særskilt karakter for den skriftlige del. Den skriftlige eksamen er ved alle tre former en hjemmeopgave, hvor de studerende ved den 'gamle' prøveform har 30 timer til at skrive seks-otte sider, mens dem der har prøvet den nye, har 48 timer til at skrive fem sider.
Karen Lassen Bruntt forklarer, at censorerne kan mærke, at de studerende er stærke i didaktikken, formentlig fordi de didaktiske mål fylder mere på uddannelsen nu end før.
Men at det er uklart, hvordan de didaktiske kompetencer skal vægtes i forhold til det fagfaglige.
“Hvis den studerende er fremragende til at forklare valg og undervisningsplaner på baggrund af teori, men samtidig har et dårligt engelsk sprog, så er der svært for censorerne at give en karakter”.
“De savner nogle klarere kriterier for vægtning af det fagfaglige, fx sprog, viden om litteratur og grammatik, overfor det didaktiske”, fortæller Karen Lassen Bruntt.
21 minutter per eksaminand er ikke nok
En anden gennemgående udfordring for censorerne er mangel på tid, fortæller Karen Lassen Bruntt. I rapporten har hun fremhævet en tilbagemelding fra en af censorerne, der sætter ord på problemet.
”Tiden til at gennemlæse og vurdere de studerendes skriftlige besvarelse og det mundtlige prøveoplæg ikke er tilstrækkelig. De 21 minutter, der er tildelt til censors forberedelse per eksaminand, betyder i teorien, at censor møder op dårligt forberedt. HVIS man altså tager forberedelsestiden alvorligt, så betyder det jo i praksis, at jeg forbereder mig indtil opgaven er løst - uden aflønning”.
En del af løsningen er for Karen Lassen Bruntt, at en ordning, der allerede gælder i Aarhus og Silkeborg, bliver gjort landsdækkende. Her sparer censorerne nemlig tid på den mundtlige prøve, fordi de studerende ikke leverer hver sin elevtekst, der skal være udgangspunktet for eksamen.
I stedet skal alle forberede sig på at kunne trække seks forudbestemte elevtekster.
“Det ville være godt for censoren, der faktisk har tid til at læse teksterne, men også for retfærdigheden for de studerende, som på denne her måde bliver bedømt ens”.
