Det bliver ikke noget problem for 8.-klasserne på Bredagerskolen i Jelling  at forstå, når tv-værterne fra dr og tv2 i aften vil slynge om sig med ord som svingstater og valgmænd.

Eleverne har nemlig igennem 2½ uge arbejdet med det amerikanske valg i både engelsk og samfundsfag. Engelsklærer Lise-Lotte Madsen fortæller til folkeskolen.dk/engelsk, hvordan hun har forberedt sine elever på dagens historiske begivenhed.

"Vi kørte forløbet i ugerne op til efterårsferien, fordi vi skulle have lærerstuderende i praktik her efter efterårsferien. Jeg koordinerede på forhånd med deres samfundsfagslærer, at vi arbejdede med nogle af de samme begreber. Så når jeg havde om separation of powers, så havde de også om magtens tredeling", fortæller Lise-Lotte Madsen.

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Haft fokus på den amerikanske højesteret

Donald Trump har inden dagens valg flere gange udtalt, at et eventuelt valgnederlag i nat vil være udtryk for, at der er foregået valgsvindel. Derfor kan den amerikanske højesteret vise sig at skulle afgøre valget.

"Derfor startede jeg forløbet med separation of powers, fordi vi så kunne forholde os til Højesteretten, når Trump har snakket så meget om bøvl med stemmeoptællingen. På den måde fik eleverne en fornemmelse af, hvem der gør hvad".

Samfundsfag om natten under præsidentvalget

I løbet af forløbet har eleverne også fået en fornemmelse af, hvor de 50 stater geografisk er placeret på det amerikanske landkort.

"Så nu ved de, hvor Florida ligger, når de begynder at snakke om svingstater i tv. Det var egentlig bare et onlinespil, vi lavede i en pause. Men det giver dem alligevel en fornemmelse af at forstå, hvad der foregår".

Hvad mener demokraterne og republikanerne?

Eleverne er også blevet klogere på, hvor Demokraterne og Republikanerne adskiller sig udover, at deres kandidater hedder Trump og Biden. Her har eleverne både arbejdet med tekster og video.

"Jeg prøver at arbejde så multimodalt som mulig. Ligesom i mange andre engelskklasser sidder der ordblinde elever, og det faglige niveau er generelt meget spredt. Så dem der har rigtigt svært ved det skrevne og talte engelsk, får en chance for at være med på noget, der er ret komplekst".

Valgfest for eleverne

Undervejs har eleverne blandt andet set videoer, hvor der er blevet både tegnet og fortalt om partiernes holdninger til konkrete sager.

"Eleverne skulle så bagefter lave et dokument med ti statements for hvert parti. Det kunne fx være Abortion should be illegal, som er republikansk. Eller A woman should be allowed to choose if she wants an abortion or not, som er demokratisk. Vi lavede også en klasseøvelse, hvor jeg læste et statement op, og så skulle de så bevæge sig hen i den ene eller anden ende af klassen, alt efter om de mente, at det var et demokratisk eller republikansk statement".  

Fravalgte amerikanske kilder

Eleverne har også fået svar på centrale spørgsmål som, hvordan amerikanerne vælger en ny præsident, hvem der er berettiget til at stille op, hvordan partierne opstiller deres kandidat og hvordan valgkampen fungerer.

Uden afgangsprøver stod engelsk for årets højeste snit 

Lise-Lotte Madsen valgte desuden meget bevidst mest at bruge kilder uden for USA til undervisningsforløbet. Det gav nemlig mulighed for også at have fokus på kildekritik.

"Vi snakkede blandt andet om, hvad man skal være opmærksom på, hvis vi læser og ser nyheder fra CNN kontra Fox News? Og hvad sker der, hvis vi får vores viden fra Storbritannien?".

Stor fordel at køre forløbet sideløbende med samfundsfag

Lise-Lotte Madsens elever har med andre ord nået at gennemgå en lang række af centrale aspekter af det amerikanske valg. Hun understreger dog, at eleverne langt fra er blevet eksperter i det amerikanske valgsystem. Dertil er 2½ uge trods alt for kort tid.

Blog:Manipulerer jeg mine elever ved at være en personlig lærer?

"Men ambitionen var, at de skulle forstå nok til, at når de hører om valget i medierne, så forstår de, hvad der bliver snakket om. Og vi kunne ikke have nået så meget, hvis ikke de havde mulighed for også at snakke om det på dansk i samfundsfag", siger hun.

Lise-Lotte Madsen oplever, at missionen lykkedes.

"Jeg kan jo høre, at de bruger nogle af de begreber, vi har arbejdet med, når de sammen i frikvarterne. Vi starter også nogle gange dagen med at se Ultra News, og her bruger de også begreberne, når vi snakker om det bagefter".

Hun er ikke i tvivl om, hvad der har optaget eleverne mest undervejs.

"Så snart teenagere føler noget er uretfærdigt, bliver de engagerede og vil gerne forstå, hvorfor denne her uretfærdighed finder sted. Det har jeg fx set, da vi kiggede på kandidaternes trash talking af hinanden. Deres retfærdighedssans reagerede også, da de fandt ud af, at det ikke nødvendigvis er den, der får flest stemmer, der vinder. De synes også, at det er mærkeligt kun at have et topartissystem. Som en af eleverne sagde: 'Så er alle jo enten fjender eller vender. Der er ingenting imellem'".

Undersøgelse vil vide, hvordan du tester og evaluerer i din sprogundervisning