Man kan ikke dumpe i den danske folkeskole heller ikke hvis man ikke lever op til de bindende trinmål for fagene, men selvom danske skoleelever mener, at de taler et brugbart engelsk, så lever de ikke op til de bindende trinmål.

Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, har netop afsluttet sin evaluering af faget engelsk i grundskolen og samtidig offentliggjort den danske del af en europæisk undersøgelse af skoleelevers engelskkundskaber. Ingen af de 1.486 elever i 9. klasse, der deltog i undersøgelsen, besvarede hele testen rigtigt fire havde 95 procent rigtige svar. Selvom testen er international og derfor ikke designet til at teste i forhold til trinmålene, kommer den rundt om mange af de skriftlige kompetencer, som ligger i trinmålene, vurderer Eva, der konkluderer, at eleverne ikke kan det, de skal kunne. Det gælder ikke mindst de formelle færdigheder som bøjning af uregelmæssige verber. Den opgave, de danske elever klarer dårligst, er en opgave, hvor de skal integrere forskellige sproglige færdigheder og udtrykke følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form.

Kopiark og pasta gab

I evalueringsrapporten, som offentliggøres samtidig, har Eva til gengæld en række forslag til, hvordan folkeskolen bedre kan udnytte, at faget engelsk har en høj status i skolen, hos lærerne og hos eleverne.

Lærerne bruger alt for lidt aktuelt autentisk materiale for eksempel fra internettet de læner sig op ad lærebøger og supplerer med kopiark:

»Det bliver trættende. Det er det samme som med pasta, hvis man får det samme hver dag, er det kedeligt«, siger en elev i rapporten, og evalueringsgruppen giver eleverne fuldstændig ret:

»Eleverne er motiverede for at lære engelsk, og meget tyder på, at der i deres opfattelse af fagets betydning ligger et uudnyttet potentiale både fagligt og personligt«, skriver evalueringsgruppen. Både lærere og elever er meget optaget af, at undervisningen skal være varieret, men lærerne varierer først og fremmest ved at skifte imellem en række aktivitetstimer i løbet af 45 minutters-lektionen eleverne efterspørger variation over længere forløb med tid til fordybelse i spændende oplevelser. Ægte sproglige oplevelser i form af kommunikation med engelsktalende personer er noget af det, der engagerer eleverne mest. Evalueringsgruppen anbefaler, at skolerne udvikler undervisningsformer og læringsmiljøer, der gør eleverne til aktive og ansvarlige medspillere i undervisningen.

Kun fire procent af engelsklærerne på de skoler, der har deltaget i evalueringen, oplyser, at de kun taler engelsk i engelsktimerne. De fleste lærere tilstræber, at der tales engelsk i undervisningen fra 7. klasse og opefter. De mener ikke, at undervisningen i 4.-5. klasse vil kunne gennemføres på engelsk. Det er bekymrende, mener evalueringsgruppen, også fordi lærerne på den måde ikke udnytter de yngste elevers motivation og gåpåmod, mens eleverne på det tidspunkt, hvor de forventes at bruge sproget mere aktivt, ofte er langt mere generte og tilbageholdende.

Evalueringsgruppen anbefaler engelsk som undervisningssprog eller »class­room language«, som det kaldes i den i øvrigt rent dansksprogede rapport. Evalueringen viser også, at engelsklærerne har svært ved at håndtere de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur og samfundsforhold som sideordnede. Sprog og sprogbrug samt kultur og samfundsforhold prioriteres generelt lavt i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen.

kravn@dlf.org

Kun den danske del af en undersøgelse i otte europæiske lande er offentliggjort på nuværende tidspunkt, og det er altså ikke muligt at sammenligne de danske elevers præstationer med de øvrige elevers. Undersøgelsen er gennemført om efteråret i 9. klasse, hvor eleverne altså stadig havde foråret til at nå trinmålene for, hvad de skal kunne efter 9.

Undersøgelsen viser blandt meget andet, at både lærernes og elevernes eg­-ne vurderinger af engelskkundskaberne passer ganske godt med virkeligheden. Den seneste karakter og elevens egen vurdering af sine engelskkundskaber er nemlig de to faktorer, der fylder mest i forhold til en forudsigelse af den enkelte elevs testscore. Elever fra hjem, hvor der tales andre sprog end dansk eller engelsk, klarer sig i gennemsnit dårligere, men her er der tendenser til uddannelsesmæssige a- og b-hold blandt de tosprogede. Der er nemlig også en mindre gruppe tosprogede med høj testscore.

Undersøgelsen og evalueringen af faget engelsk i grundskolen kan læses på www.eva.dk