Eleverne skal begynde på engelsk i 3. klasse og måske også på tysk eller fransk i 6. Det har regeringen bebudet, og det er sproglærerne rigtig glade for. Andre eksperter er mere forbeholdne over for at rykke sprogundervisningen frem.

'Børn får i dag i langt højere grad serveret engelsk og amerikansk gennem tv, musik og internet, end sidst engelsk blev rykket et år frem. Samtidig er det nemmere at få børn i 3. klasse til at rime, remse og synge og til at lege købmand på engelsk. Mange elever i 4. klasse mener, det er under deres værdighed at lege', siger Ingrid Stuart, der er formand for Sproglærerforeningen.

Selv om eleverne er tre år ældre, når de begynder på tysk, bruger formanden for Sproglærerforeningens fagudvalg i tysk, Kirsten Lundgaard Nielsen, også legen som et argument for, at tysk skal begynde et år tidligere.

'I 7. klasse er eleverne på vej ind i puberteten. De er usikre på sig selv og er mere forbeholdne over for hinanden. Det kræver sin lærer at få dem til at tale tysk - med og uden fejl - når de knap nok tør åbne munden i frygt for kammeraternes reaktion', siger Kirsten Lundgaard Nielsen.

Hvis eleverne begynder på tysk i 6. klasse, kan de nå at opbygge den selvtillid, der skal til, mener hun.

'Børn i 6. klasse er stadig villige til at lege, og det skal vi benytte os af i den tidlige tyskundervisning'.

Peter Harder, professor i engelsk på Københavns Universitet, er enig i, at medierne har gjort danskerne bedre til engelsk. Men man må ikke tro, at sammenhængen mellem naturlig sprogindlæring og den formelle indlæring i et skolesystem kommer af sig selv, fremhæver han.

'Det er ikke så nemt, som det lyder. At danskerne er blevet bedre til at tale og forstå engelsk, betyder ikke, at de er blevet bedre til at skrive engelsk. Inden for grammatisk korrekthed og vanskelige ord er der ingen overførselsværdi fra tv og andre medier', siger Peter Harder.

Han mener, det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er en god idé at begynde på engelsk i 3. klasse. Det er der for mange ubekendte faktorer i regeringens udspil til.

'Om det bliver en succes, afhænger både af de resurser, der sættes bag, og hvad de bliver taget fra. Det afhænger også af, om lærerne har sans for den pædagogik, der skal til for at fange eleverne i 3. klasse', siger Peter Harder.

Danmark begynder sent

Engelsk blev rykket ned i 4. klasse i 1993 på baggrund af en lang række udviklingsarbejder. Siden har Undervisningsministeriet ikke givet dispensation til forsøg med en tidligere sprogstart, og der findes ingen dansk forskning på området. Derfor er der ikke belæg for at sige, at en tidligere start gør børnene bedre til engelsk i den sidste ende, erkender Ingrid Stuart fra Sproglærerforeningen.

'Jeg kan blot konstatere, at vi er det land i Europa, der begynder senest på undervisningen i fremmedsprog, så selv om der ikke findes dansk forskning på området, kan vi godt stille os selv det spørgsmål, hvorfor de går så tidligt i gang andre steder', siger hun.

Sådan kan man ikke argumentere, mener professor Jørn Lund, der følger udviklingen i folkeskolen som sproglig iagttager.

'Det svarer fuldstændig til at ride på tidens bølge uden at vide, hvor den fører hen. Den slags er der alt for meget af i folkeskolen', siger Jørn Lund.

Det er rigtigt, at børn har lettere ved at lære sprog, før de kommer i puberteten. Men det er ikke afgørende, om de begynder i 3. eller 4. klasse, mener han.

'Hvis vi skal have et bedre slutresultat, kræver det mere faglig undervisning, et grundigt lærerarbejde, som vi er vant til, og tekster, der lærer eleverne noget', siger Jørn Lund, der har svært ved at se behovet for en tidligere sprogstart i engelsk. Det er ikke der, folkeskolen er i krise.

'I min generation lod vi være med at sige noget, fordi vi var bange for at dumme os. I dag taler eleverne frimodigt, og er man ikke så god til engelsk, når man forlader folkeskolen, så kommer det hurtigt, hvis man får et job eller en uddannelse, hvor man skal bruge sproget'.

Dansk er på plads

Jørn Lund ser først og fremmest regeringens udmelding som et signal om, at skolerne skal være mere internationalt orienterede. Men det kan have sin pris for de elever, der har svært ved at tilegne sig dansk på skrift.

'Jeg vil ikke dramatisere en tidligere sprogstart, for selv om den ikke vil gavne alverden, er det også begrænset, hvor meget den vil skade. Men de elever, der har vanskeligt ved at lære skriftligt dansk, får mange regler at holde styr på, hvis de skal lære engelsk samtidig', siger Jørn Lund. Ingrid Stuart peger på, at de internationale læseundersøgelser har givet danskfaget et gevaldigt spark bagi. Undervisningen har fået et løft, så i dag bør danskkundskaberne være på plads hos langt de fleste elever i 3. klasse. Og resten skal nok klare engelsktimerne alligevel.

'Elever i 3. klasse skal lege sig til engelsk, så det er ikke en bremseklods, hvis modersmålet ikke er fuldstændig på plads. Først senere i forløbet skal eleverne arbejde med grammatik og skriftlighed', siger Ingrid Stuart.

Det er ikke et spørgsmål om, hvornår man begynder at undervise i engelsk, men om, hvordan man griber undervisningen an, mener Franz Gregersen, der er professor i dansk på Københavns Universitet og formand for Undervisningsministeriets arbejdsgruppe om fremtidens danskfag.

'Regeringen vil også styrke danskfaget, og hvis lærerne tænker de to fag sammen relativt tidligt, vil det være en styrke for begge', siger Franz Gregersen og foreslår, at lærerne tager de samme emner op i dansk og engelsk, for eksempel grammatisk.

'I de små klasser er læse- og skriveindlæringen baseret på det dansk, eleverne har med hjemmefra. Engelsk kender de kun fra talesproget i kulturindustrien. Hvis lærerne i de to fag kan koble de to ting sammen, vil vi opnå bedre resultater'.

Der skal være et mål

Det er vigtigt, at det bliver engelsklærere, der kommer til at undervise i 3. klasse, understreger Ingrid Stuart fra Sproglærerforeningen.

'Det kan give problemer rundt om på skolerne, fordi det støder på princippet om få lærere om hver klasse og teamsamarbejde. Men det er vigtigt, at eleverne tilegner sig den korrekte sprogtone fra begyndelsen. Ellers kan det gå galt', siger Ingrid Stuart.

Hun tilføjer, at engelsk i 3. klasse ikke bare skal være en appetitvækker for eleverne.

'Det giver i hvert fald ingen kompetence i forhold til, at eleverne skal komme ud af folkeskolen som bedre engelsktalende. Elever skal mindst have to timer engelsk om ugen, og der skal være en læseplan med mål for, hvad de skal nå i 3. klasse. Hvis eleverne tilegner sig et godt basisordforråd i løbet af de første par år, bliver der plads til mere sprogtræning, grammatik og skriftligt arbejde længere oppe i systemet'.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Status over fremmedsprog

'Latin er det ældste skolefag, ja faktisk fandtes latin som fag, længe før man med nogen ret kan tale om en dansk skole (. . .) Latin var vejen til Gud, fordi hele den kristne litteratur i Vesteuropa var skrevet eller oversat til latin'.

En ny bog gør status over undervisningen i fremmedsprog i den danske skole. Og den handler ikke kun om latin. Bogen fortæller, hvordan dansk fremmedsprogsundervisning er blevet til, hvordan den ser ud i dag, og hvilke forventninger fagfolk nærer til fremtiden for både moderne og klassiske sprog.

I 18 artikler fortæller bogen om, hvad der er lykkedes, hvad der er gået galt, og hvad vi er blevet klogere på inden for fremmedsprog.

'Fremmedsprog i den danske skole', 251 sider, redigeret af Signe Holm-Larsen og udgivet af Dansk Skolemuseum i samarbejde med Kroghs Forlag. Pris: 279 kroner.