Få verden ind i klassen
• eTwinning.net: Hvor finder jeg skoler i EU,og hvad kan vi samarbejde om?
•education.microsoft.com/skype-in-the-classroom/mystery-skype: Gæt, hvem du skyper med.
•education.microsoft.com/skype-in-the-classroom/find-guest-speakers:Gæstetalere fra udlandet.
• schooleducationgateway.eu: En slags europæiskværktøjskasse, hvor man kan hente inspiration. Den er støttet afEU, og her er der muligheder for at søge information og at søgeophold i udlandet. Man kan læse om muligheder i Erasmus+, somstøtter ophold i udlandet. For eksempel job shadowing, hvor unge,typisk lærerstuderende fra udlandet, kan komme til Danmark og»skygge« danske lærere.
Lærere kan søge
• Stipendier til tysktalende lande via Goethe-Instituttet.
• Erasmus+ Key Action 1-midler til kompetenceudvikling iudlandet, jævnfør School Education Gateway.
• Styrelsen for Forskning og Uddannelse sender via Erasmus+lærere på kontaktseminarer i EU - løbende ansøgninger.
• Styrelsen for It og Læring sender adskillige lærere/pædagogerpå eTwinning-workshop i EU - løbende ansøgninger.
• Ansatte på skoler kan ansøge om tilskud til rejser medinternationalt indhold.
På engelsk-netværket bliver der delt alt fra faglig viden ogtips til erfaringer og holdninger til faget. Her kan du sparre medde allerede 5.301 tilmeldte lærere fra hele landet og få nyt om ditfag direkte i indbakken. På tysk- og fransk-netværket kommer du ikontakt med 2.737 undervisere inden for de to fag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad skal en lærer gøre, når eleverne gerne vil møde elever fra andre lande og lære sprog - og der så ikke er penge at rejse for?
»Noget af det allervigtigste for eleverne er at få kompetencer ved at tale sproget med folk i andre lande. Der er mange muligheder for at skabe autentiske internationale møder i klassen. Eleverne vil det rigtig gerne, så har lærerne mod på det, er det bare at gå i gang«, siger lærer Ann Katrine Rannestad, som arbejder som konsulent for Aalborg Kommune, der har udviklet strategien »Vild med verden«.
Hun har som skolekonsulent arbejdet med mange af de gratis tjenester, ligesom hun inviterer gæstelærere fra Europa til danske skoler - ophold, som mange af gæstelærerne får stipendier til via Erasmus+.
Og så er det også værd at holde øje med, om man som sproglærer selv trænger til at få opfrisket sine kompetencer i udlandet, opfordrer Ann Katrine Rannestad.
Tysklærere kan for eksempel søge om Goethe-stipendier fra Goethe-instituttet, ligesom institutioner som Institut Francais, British Council, Confucius Institute - et dansk-kinesisk forsknings- og kulturcenter - alle har til formål at fremme sprog.
»Mange lærere er ikke klar over, at de kan søge disse stipendier. Ansøgerne bliver vurderet af Goethe-instituttet og strikker opholdet sammen - ideen er at få brushet sproget op i et møde med lærere fra andre lande«, siger Ann Katrine Rannestad.
Kend de gratis tilbud
Ann Katrine Rannestad har samlet en række tjenester på nettet, som giver mulighed for at få besøg i klassen, enten virtuelt eller fysisk i form af en gæstelærer, alt sammen gratis for den enkelte skole.
Her er nogle eksempler:
MysterySkype er en af de gratis - og underholdende - glæder, som gør det muligt for en klasse at møde en anden klasse. Det typiske møde på MysterySkype varer cirka 20 minutter.
»En klasse i Bulgarien kan for eksempel kontakte en klasse i Danmark, og så skal de løse opgaver på engelsk. Det gælder for eksempel om at gætte, hvilken by klassen kommer fra. Det er sjovt, og eleverne tænker ikke over, at det er undervisning, men det er det«, siger Ann Katrine Rannestad. »Så skal eleverne forberede sig, de skal spørge på engelsk, og de skal finde ud af, hvordan de skal hilse på klassen i det andet land«.
Ann Katrine Rannestad synes, at det er meget simpelt at bruge MysteryScype som lærer, og hun har selv oplevet, hvordan nogle udenlandske elever hurtigt fandt ud af, at hendes klasse kom fra den lille by Vodskov ved Aalborg.
»Det er også muligt at få gæstelærere, der kan fortælle eleverne om et emne. Det kan være enten en havbiolog, der ved meget om hvaler, eller en gæstelærer, der kan fortælle om programmering, og det koster heller ikke noget«, fortælle hun.
School Education Gateway er en tjeneste, hvor lærerne kan opfordre lærere i udlandet til at komme til Danmark som gæstelærere.
»I Aalborg har vi haft flere gæstelærere, vi har lige haft nogle lærere fra Tyskland, som også var hjemme hos lærerne privat. Ved sådanne møder taler man virkelig intensivt tysk«, siger Ann Katrine Rannestad og fortæller, at de udenlandske lærere får deres ophold betalt ved at søge penge gennem EU-programmet Erasmus+.
eTwinning.net er en anden tjeneste, som understøttes af EU. Formålet er at udvikle elevernes faglige kompetencer i samarbejde med elever fra andre lande. Samtidig bliver elevernes interkulturelle og sproglige kompetencer også brugt og udviklet.
AIESEC Denmark går ud på at bringe unge studerende fra hele verden som frivillige til danske skoler i to måneder. Disse studerende er kulturelle ambassadører, der kan deltage I forskellige læringsaktiviteter. De deler historier og erfaringer fra deres hjemland og bringer nye perspektiver og synsvinkler til eleverne.
Mange af de frivillige har desuden også baggrund inden for kreative, sportslige eller akademiske fag, hvilket giver mulighed for at integrere dem i undervisningen på mange spændende måder.
Brug udlændinge i Danmark
En anden oplagt mulighed er at få udenlandske forældre til børn i klassen til at komme og holde oplæg; en løsning, som Ann Katrine Rannestad betegner som en »skatkiste«.
»Det kan være en forælder, der er jæger, eller en, der ved noget om noget helt andet. Jeg blev selv overrasket over, hvor mange forældre til elever i min datters klasse der kommer fra udlandet«, siger Ann Katrine Rannestad.