Kian (tv.) og Oliver arbejder målbevidst med en frivillig national test. Engelsklærer for 4.b, Steen Guldbæk Wæde har travlt med at løse tekniske udfordringer, for eksempel med at få lyden ud gennem hovedtelefonerne.

Frivillig national test med tekniske udfordringer

"Jeg håber, at vi får en god tilbagemelding på testen, som jeg og eleverne kan bruge til noget i undervisningen", siger engelsklærer Steen Guldbæk Wæde på Fløng Skole. Onsdag gennemførte han den nye nationale test i engelsk i 4.a, hvor en opgaverne er lytte-test.

Offentliggjort

NY FRIVILLIG TEST I2017

Til og med den 8. december 2017 kan du booke ogafviklefrivillige nationale test. 

At der er en del tekniske forhindringer ved den nye engelsk-testfremgår også af testogprøver.dk, hvor Undervisningsministerietblandt andet skriver: "Vi har fået meldinger fra nogen skolerom følgende problemer ved test på Chromebook: 
Nogle elever kan ikke starte testen - får https error 500. Prøvevt. med et 'inkognito-vindue' i Chrome. 
Nogle opgaver med lyd i engelsk 4. kl. mangler 'Play' knap tilafspilning af lyd på Chromebook".                                                

”Det er svært, jeg vil gerne være god til engelsk, men jeg tror kun, halvdelen af mine svar er rigtige. ”siger Oliver, der var lidt nervøs over testen.
”Jeg har ikke været nervøs, men jeg synes, testen er svær”, siger Kian fra 4 a på Fløng Skole.
Engelsklærer Steen Guldbæk Wæde og kollegaen Pia Thulstrup ser på den frivillige nationale test for de 19 elever i 4.a på Fløng Skole. De synes begge, at der var lige lovlig meget teknisk dril med computerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er svært. Jeg vil gerne være god til engelsk, men jeg tror kun, halvdelen af mine svar er rigtige".

Oliver fra 4.a på Fløng Skole ligner i den grad én, derholder tungen lige munden. Han og de 18 kammerater bærer forskellige farvestrålende hovedtelefoner, da lærer Steen Guldbæk Wæde på Fløng Skole gennemfører den nye nationale test i engelsk i 4. klasse - den første udgave af de nationale test med indbyggede lydbidder. 

"Jeg kan ikke logge på", lyder det fra flere af eleverne, mens Steen Guldbæk Wæde går roligt rundt blandt eleverne ved computerne og hjælper med at rydde de tekniske forhindringer af vejen, inden testen om kort tid skal  i gang. Blandt andet driller det med at få hovedtelefonerne til at virke, for flere steder høres lydtesten fra computerens højttalere, så det må læreren lige fikse, samtidig med at han skal have styr på sin egen bærbare computer. På den bærbare kan han nemlig overvåge og styre selve testen. 

Riisager åbner for at ændre de nationale test  

Tyvstarter en halv time før

Steen Guldbæk Wæde har bevidst valgt at varme op en halv time før teststart klokken 10.00 denne onsdag. Et klogt valg, for hurtigt viser det sig, at det er noget af en løbende udfordring at få computerne til at makke ret og komme i test-mode. Eleverne - de såkaldt digitalt indfødte - kommer hurtigt på vildveje i it-junglen, for testen foregår ikke på deres iPad. På Fløng Skole har alle elever nemlig deres egen iPad, men de nationale test skal køre på pc. 

"Jeg er glad for, at vi startede med at tænde computerne og få dem i gang en halv time før testen, for der er meget, der skal på plads", siger Steen Guldbæk Wæde, som i hvert fald selv får masser af bevægelse i undervisningen, mens han styrter rundt fra elev til elev. Langt de fleste har tekniske udfordringer, men efterhånden sænker roen sig i lokalet, og man hører mest tastelyde.

I det gule felt

Eleverne er dybt koncentrerede, mens den ene type opgave efter den anden popper op på skærmen - en af elevene er særlig hurtig, kan Steen Guldbæk Wæde følge på sin skærm. Han har overblikket over alle 19 elever under testen.

Godt 20 minutter inde i testen, er alle de felter, der helst snart skal være grønne på hans computer stadig gule. Grøn indikerer, at der er besvaret tilstrækkeligt mange spørgsmål som grundlag for bedømmelse af testen. Eleverne er ikke nået så langt, de tekniske udfordringer har også spillet ind. Først når felterne er grønne, er der solidt nok grundlag til at bedømme testen. 

Testen må forlænges                                                                          

"Jeg kan se at særligt en af eleverne arbejder meget hurtigt, siger Steen Guldbæk Wæde og peger på sin skærm på den grafiske fremstilling med alle 19 elever. Den, viser, at en af elevene har åbnet over 70 spørgsmål, og computeren markerer med et rødt H. H for hurtig - selvom Steen Guldbæk Wæde på forhånd havde instrueret om, at det ikke er meningen, man skal skynde sig.                           

Skærmen på hans computer er stadig fuld af gule felter.

"Jeg må hellere forlænge testen. Nu har de 15 minutter mere", siger han og giver elevene besked.                            

"Testen er jo adaptiv, så den bliver hurtigt sværere og giver eleverne større udfordringer", siger Steen Guldbæk Wæde, der får lidt hjælp af kollegaen Pia Thulstrup.

På hans skærm bliver de gule felter nu grønne, så testen kan afsluttes på godt en time.

Fra 2018 er den nye nationale test i engelsk i 4. klasse obligatorisk, så den frivillige nationale test er et tilbud til eleverne og lærerne om at øve sig.

"Jeg har valgt at gennemføre testen i dag, fordi jeg tror det er godt at prøve den igennem, inden testen bliver obligatorisk. Jeg tror, eleverne vil være mere trygge, når de har prøvet det før. Og så kan det også være, at de lærer engelsk af at tage testen", siger Steen Guldbæk Wæde. Han er spændt på at modtage resultatet af testen, og han har særligt ét ønske:

"Testen skal kunne bruges fremadrettet. Jeg håber virkelig, at jeg og mine elever kan bruge resultatet til at forbedre vores resultater, så vi kan trække noget brugbart ud. Så kan den enkelte elev for eksempel får at vide 'et større ordforråd vil styrke dig', og så er dét, vi skal dyrke", siger Steen Guldbæk Wæde.

For ham er det altså alfa og omega at kunne få oplysninger om den enkelte elevs progression, og egentlig er han overhovedet ikke tilhænger af de nationale test.

Han har brugt en del tid på at forberede testen, og har haft meget travlt i denne uge. "Efter reformen er vi som lærere blevet meget mere bundet. Der er  meget at se til, for eksempel alle de fælles mål vi har i hvert enkelt fag", siger Steen Guldbæk Wæde, der er uddannet lærer på Frederiksberg. Desuden underviser han i matematik, hvor han også tager en frivillig national test med sin 3. klasse i matematik.

Kritisk over for nationale test

Steen Guldbæk Wæde er grundlæggende kritisk over for de nationale test.

"Testen skal give mening, og for mig giver det overhovedet ikke mening, hvis undervisningen indrettes så  det  alene handler om at eleverne bare klarer testen, og så kan være glade , hvis de ligger lidt over landsgennemsnittet", siger Steen Guldbæk Wæde.

Da eleverne har forladt klasselokalet for at få lidt frisk luft efter at have siddet nærmest stille under hele testen, siger han:

"Jeg er imponeret over, at eleverne har kunnet koncentrere sig i så lang tid. De er virkelig seje. Testen varede jo over 50 minutter", siger Steen Guldbæk Wæde, der ikke er i tvivl om, hvorfor eleverne går så seriøst til opgaverne:

"Det handler om, at deres præstation bliver målt og vejet".

Aalborg skifter kurs om nationale test