Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Hvad er egentlig det pædagogiske og didaktiske mål bag at tvinge eleverne i bad efter idræt?

I den sidste tid har debatten om det obligatoriske brusebad efter idræt rejst sig igen. Her er jeg forholdsvis enig med lærer Frederik Germann, der på folkeskolen.dk har skrevet, at det må være på tide at komme væk fra fællesbadene, og at ”vi hverken kan eller skal tvinge eleverne til noget, som i forvejen er meget grænseoverskridende for dem”. 

Til gengæld argumenterer han udelukkende ud fra, at coronapandemien og tidens tendenser har gjort det mere grænseoverskridende for børn at gå i bad sammen. Men der er langt flere grunde til, hvorfor skolerne ikke skal bestemme, om en elev skal i bad efter idræt eller ej.

Helt at fjerne badet er heller ikke løsningen. I stedet skal eleverne have flere alternative badeforhold.

Hvad skader det at hænge et badeforhæng op?

I dag har visse skoler misforstået, hvad inklusionen går ud på, fordi de holder fast i, at eleverne skal bade efter idrætsundervisningen.

Inklusion betyder ikke, at barnet skal tilpasse sig fællesskabet ved at blive tvunget til grænseoverskridende handlinger, eller stigmatiseret som ”den anderledes”, på baggrund af et behov om mere private forhold under bad.

Hvad skader det, at skolen hænger et badeforhæng op ved en af bruserne, så børnene selv kan vælge? Med flere alternativer omkring badeforholdene, kan man let vise hensyn til elevernes individuelle behov og grænser. Først dér opnår man inklusionsmålet.

Børns hygiejne er forældrenes ansvar

Et bad er også en meget personlig aktivitet, hvor man fjerner snavs, sved og urenheder fra kroppen for at opretholde renlighed og sundhed. Det er en grundlæggende, hygiejnisk praksis, der bør være forældrenes ansvar – ikke skolens.

Det er langt mere passende, at skolerne bruger energi på at fremme trivslen og inklusionen, frem for at ekskludere børn på baggrund af deres personlige grænser og behov.

Lad os droppe 70’ernes pædagogik. Vi er i 2024, og livet er ikke blevet lettere for dagens børn og unge. Vi skal i stedet lytte mere og tale mindre på vegne af dem, når det handler om deres krop, behov og grænser. 

Vi kan ikke på den ene side arbejde med at uddanne kritisk tænkende elever med egne meninger, og på den anden side tvinge dem til at bøje sig efter regler, de ikke føler sig trygge i.

I stedet skal vi styrke anerkendelsen omkring diversitet og social retfærdighed i vores praksis.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk