Brug klassen som støtte

“Opbakning fra klassen betyder virkelig meget for børn, der har mistet, og en lærer bør orkestrere klassens støtte. Det kan for eksempel være med tegninger, den første dag eleven er tilbage efter et dødsfald, eller ved at deltage i begravelsen. Det er også ret betydningsfuldt, hvordan klassen bakker op i den efterfølgende periode. Det er vigtigt, at der fortsat bliver spurgt ind til barnet, og at der bliver holdt fast i legeaftaler, ligesom det skal aftales med barnet, hvor meget der skal tales om sorgen i skolen.

Lærerens rolle som proceskonsulent er meget vigtig, fordi klassekammeraterne dybest set ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Læreren skal ind og forklare, hvordan det er for den sorgramte elev. Læreren skal forklare, hvordan eleven kan være ked af det indeni, selvom man ikke kan se det, og at det kan være rigtig svært at koncentrere sig om andre ting end sorgen. Omvendt skal læreren også forklare, at nogle gange har en kammerat i sorg bare brug for legeaftaler og fodboldkampe og for at glemme alt det svære et øjeblik”.

Støt barnet i hverdagssorgen

“Jeg kan ikke forestille mig en bedre resurseperson for et barn i sorg end en medfølende klasselærer. Sorg kommer i bølger, og når barnet ser sin bedste ven blive hentet af sin mor fredag eftermiddag, kan barnet, der har mistet, blive ramt af sorg lidt ud af det blå. Barnet bliver mindet om, at dets egen mor er død, og kan føle sig trist og anderledes. Dér er det helt afgørende, hvis en voksen på skolen aflæser barnet, trøster, sætter ord på sorgen og kan give barnet videre, når det hentes.

Vi ved fra vores samtaleforløb med sorgramte børn, at den der dag til dag-støtte og monitorering af barnet er meget betydningsfuld. Det er kun omkring ti procent af børn, der mister, der får brug for specialiseret hjælp, men de har alle brug for støtte i hverdagssorgen”.

Hjælp hjemmet videre

“Skolen var lidt et frirum, hvor jeg bare kunne være mig selv igen”

“Som skole og netværk kan man godt få den tanke, at man skal hjælpe rigtig meget med det, som handler om selve sorgen. Men det spor, der handler om at finde fodfæste i livet igen, er mindst lige så vigtigt. Det er alt det, der handler om at få barnet af sted til sportsaktiviteter eller komme til forældremøder, når man pludselig er den eneste forælder om alt det logistiske i den nye tilværelse efter tabet. Netværk og skole kan få en kæmpe betydning i forhold til at støtte den efterladte forælder.

Det kan være noget så simpelt som at holde forældremøde på Teams, fordi det kan være svært at komme af sted om aftenen, når man er alene med tre børn. Tidligere talte man om, at sorgprocessen forløb i nogle bestemte faser, men når det gælder børn, passer den model enormt dårligt, fordi sorg hos (især) børn kommer i bølger. Derfor taler vi om to sideløbende processer i sorgen. Den, der handler om selve sorgen, og den, der handler om at reetablere hverdagen”.

Mestring dulmer sorgen

“Børn, der har mistet, kan godt have svært ved at koncentrere sig og kan miste troen på, at det overhovedet giver mening at gå i skole og blive til noget. Men undersøgelser peger på, at børn fra 11-12-årsalderen får lettere ved at tilpasse sig tabet, hvis de får en fornemmelse at af mestre forskellige elementer i deres liv. Det kan være alt fra fodbold til matematik, som barnet gerne vil være god til. Her kan en lærer gøre en forskel ved at give barnet en oplevelse af at mestre ting. Det kan også aflede opmærksomheden og give barnet en pause fra sorgen i sig selv”.