Det er ikke nyt for lærerne på Klågerupskolan at dokumentere skriftligt. Det har de gjort i årevis. Men med kravet om individuelle udviklingsplaner har lærerne fået et nyt redskab.

»Umiddelbart er man jo altid på vagt, når der kommer noget nyt. Man er altid bange for, at det giver mere arbejde. Og sådan var det også med indførelsen af individuelle udviklingsplaner. Men vi var også nysgerrige, fordi vi savnede en måde at håndtere den skriftlige dokumentation på«, fortæller engelsk- og hjemkundskabslærer i overbygningen Pernilla Bohm.

Siden der blev indført ny lærerplan i 1994, har der været krav om dokumentation. Men ifølge Pernilla Bohm er intentionerne aldrig rigtigt nået ud til lærerne. Det har handlet om at rapportere til forældre. Heller ikke kravet om individuelle udviklingsplaner i 2006 fik umiddelbart lærerne til at gøre noget nyt. Først da skolens ledelse gik ind i det konkrete arbejde med, hvad planerne betød, er der kommet nye ting på banen.

»Vi har arbejdet meget med at få et fælles sprog. Før har det været forskelligt ladet og ikke særlig professionelt. Vi arbejder på at få et fælles sprog med forældrene, så de ved, præcis hvad vi mener«.

Tiden går fra noget andet

Generelt har Pernilla Bohm og de andre lærere på Klågerupskolan været positive over for de individuelle udviklingsplaner. Men udviklingsarbejdet og arbejdet for den enkelte lærer har været krævende og taget meget tid.

»Fokus er blevet lagt for meget på det område. Der har været et stort tidspres, og alle konferencer og studiedage har handlet om det. Det betyder jo, at der automatisk er noget andet, man ikke får taget sig af. For nogle lærere har det også krævet meget ekstra arbejde, som jeg dog tror bliver mindre, når man har vænnet sig til det. Men vi burde have tid til at udføre arbejdet og føle os trygge ved det - også over for forældrene«, siger Pernilla Bohm.

Bortset fra den ekstra arbejdsbyrde kan hun se store fordele ved planerne for både elever, forældre og lærere.

»Det er et rigtigt godt redskab til at se linjerne i elevens udvikling - særligt når eleven skifter lærere. Man er sikker på, at en elev ikke 'forsvinder', for man ved, præcis hvordan vejen til målet ser ud. Alt er samlet, så man kan fange eleverne og følge op. Desuden giver det mig en tryghed som lærer, at hvis der skulle blive problemer med en elev, så kan jeg vise, præcis hvad jeg har gjort hen ad vejen«.

Derfor er Pernilla Bohm heller ikke glad for, at den svenske skoleminister har luftet planer om at fjerne udviklingsplanerne igen og i stedet indføre karakterer i de lavere klasser.

»Jeg er helt holdt op med at lytte til, hvad politikerne siger. Jeg er nødt til at arbejde ud fra de præmisser, jeg har nu. Og det virker jo helt vanvittigt at fjerne planerne nu, hvor vi har lagt så meget arbejde i dem. Karakterer er jo det stik modsatte af det, vi arbejder med nu, som handler om stræben mod mål, normer og værdier. Men hvis han absolut vil have karakterer, så ser jeg ikke noget problem i, at vi skriver karaktererne ved siden af udviklingen i de ældste klasser«.