Sverige dropper måske elevplaner
Sverige har haft krav om elevplaner siden 2006. Nu ser det ud til, at regeringen fjerner kravet og tillader karakterlignende information
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I oktober 2006 fik Sverige en ny borgerlig regering. Og ifølge fagbladet »Skolvärlden« sagde den nye skoleminister Jan Björklund i marts på en læsekonference, at kravet om individuelle udviklingsplaner vil blive fjernet i en ny skolelov.
Han mener, at bureaukratiseringen af læreropgaven er gået for langt. Samtidig vil regeringen fremsætte et forslag om, at forbuddet mod karakterlignende information fjernes.
Lärarförbundet, som repræsenterer lærere i de mindre klasser, har i et høringssvar modsat sig forslaget, mens Lärarnas Riksförbund, som fortrinsvis repræsenterer de ældre klassers lærere og gymnasielærere, har tilsluttet sig. Forudsat at lærerne i de mindre klasser uddannes i at give karakterer, og at der skabes en central form på de karakterlignende bedømmelser.
Læreplan fra 1994
I svenske lærerkredse taler man stadig om den »nye« læreplan. Den blev indført i 1994 og er i virkeligheden starten på det nyligt indførte krav om skriftlige individuelle udviklingsplaner i den svenske skole.
I læreplanen fra 1994 står der, at undervisningen skal være kundskabs- og målstyret, og den kvartalsvise forældresamtale skal erstattes af en fremadskuende udviklingssamtale, som sagligt skal beskrive, hvad der skal arbejdes videre mod. Hvis forældrene ønsker det, skal læreren give skriftlig information om elevens skolegang. Tanken om den skriftlige udviklende dokumentation fandtes altså allerede dengang, men der blev ikke arbejdet for at implementere læreplanen i den svenske skole, som på dette tidspunkt led under en økonomisk krise.
I 2003 præsenterede den socialdemokratiske regering så et nyt kvalitetsprogram for skolen, som lovede flere resurser, krævede fokus på elevernes indlæring i forhold til målene og en tydeligere information og kvalitetskontrol på alle niveauer. Udviklingssamtalen bør lede frem til en fremadskuende individuel udviklingsplan, som angiver, hvilke yderligere indsatser hver elev behøver for at nå målene. Mange skoler havde allerede en slags skriftlig dokumentation i forbindelse med udviklingssamtalen, men der var mange forskellige måder at gøre det på, og regeringen vurderede, at der var behov for at systematisere og forstærke kommunikationen. Inden planerne kunne indføres, ville regeringen dog have klargjort, om der var problemer med loven om behandling af personoplysninger.
Efter at det blev konstateret, at bestemmelserne om offentlighed og personoplysninger ikke hindrede indførelsen af individuelle udviklingsplaner, ændrede man teksten i den svenske folkeskolelov fra, at informationen til forældrene skal »tydeliggøre, hvilke indsatser der behøves, for at eleven skal nå målene«, til »med udviklingssamtalen som udgangspunkt skal en individuel udviklingsplan oprettes for eleven. Udviklingsplanen skal være fremadskuende og dokumenteres skriftligt. Af udviklingsplanen skal fremgå, hvilke indsatser der behøves, for at eleven skal nå målene og også i øvrigt udvikles så langt som muligt inden for rammerne i lærerplanen og fagbeskrivelserne. Udviklingsplanen kan også indeholde overenskomster mellem lærere, elev og forældre«.
Det understreges fortsat, at hverken udviklingsplanen eller anden skriftlig information fra læreren må have form af karakterer.
Loven trådte i kraft 1. januar 2006. I oktober 2005 udgav Skolverket en vejledning til den individuelle udviklingsplan.
Ingen ekstra tid til elevplaner
Der blev ikke givet ekstra tid til lærerne i forbindelse med indførelsen af de individuelle elevplaner.
»Lærerens arbejdsbelastning kan på sigt blive mindsket, fordi læreren har tilgang til en samlet dokumentation, som kan komme til nytte, for eksempel når eleverne skifter skole. Individuelle udviklingsplaner bør derfor ikke komme til at medføre noget øget krav for den enkelte skole eller lærer. På denne baggrund bedømmes forslaget ikke at komme til at medføre øgede omkostninger for skoleejerne«, lød det fra regeringen.
Lærernes fagforeninger støttede indførelsen af de individuelle udviklingsplaner og krævede ikke ekstra arbejdstid, fordi man mente, at det var en vigtig opgave, som lærerne i forvejen arbejdede med, men som ville have nytte af et formaliseret instrument. Arbejdet med planerne fylder dog meget i arbejdstidsforhandlingerne i øjeblikket.
pai@dlf.org