Mens lærere landet over sidder og skriver elevplaner ind, kan de passende tænke over, hvad paragraf 3, stykke 3, i »Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen« egentlig betyder.

Teksten lyder:

»Kravet i stykke 1 og 2 (der handler om elevplaners indhold. red) omfatter oplysninger, der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen«.

I Aalborg Kommune læser man teksten sådan, at alle fag ikke nødvendigvis skal inddrages hver gang, selv om elevplanen skal indeholde bidrag om den løbende evaluering i alle fag. Og det har man skrevet i den guide, som kommunens lærere udarbejder elevplaner efter.

Den udlægning er Undervisningsministeriet ikke enig i. Herfra lyder meldingen, at reglerne er klare: Der skal udarbejdes elevplaner i alle fag.

Det plejer at være Undervisningsministeriet, der er bedst inde i, hvordan ministeriets bekendtgørelser skal fortolkes, men i dette tilfælde mener Aalborg Kommunes pædagogiske chef Bent Bengtson ikke, at det ser sådan ud. Han mener ikke, at bekendtgørelsen siger noget om, at alle fag nødvendigvis skal inddrages hver gang.

»Vi har brugt måneder på at vende og dreje sætninger for at gøre det så præcist som muligt, derfor vil vi gerne opfordre Undervisningsministeriet til at læse vores guide og så fortælle, hvilke formuleringer der ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og bekendtgørelsens følgeskrivelser«, lyder det fra den pædagogiske chef.

Kommunen har ret

Hvem der har ret, er Per Kjeldsen, leder af Sophia, tænketanken for pædagogik og dannelse, ikke i tvivl om.

»Hvis man læser bekendtgørelsen, er der ingen tvivl: Paragraf 3, stykke 3, præciserer klart, at det kun er oplysninger, 'der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen', som skal skrives i elevplanen. Dermed står der implicit, at hvis der i det enkelte fag ikke er noget i evalueringerne og elevens situation, der har betydning for det efterfølgende arbejde i form af ændringer af undervisningsplan, så skal der ikke skrives noget«, siger tænketankslederen.

Man skal ifølge Per Kjeldsen skelne mellem det, læreren taler med eleven om som løbende evaluering af elevens arbejde for at forbedre effekten af undervisningen, og så det, der lægger op til ændringer i den samlede undervisningsdifferentie­rende plan - altså mere gennemgribende ændringer.

»De løbende anvisninger skal ikke med i skriftliggørelsen af evalueringen og dermed i elevplanen«, siger Per Kjeldsen.

Han mener, at Undervisningsministeriet udmærket er klar over, at bekendtgørelsen fra begyndelsen var uklar, og at det var af den grund, at man helt utraditionelt sendte den ud sammen med et følgebrev forfattet af uddannelsesdirektør Kim Mørch Jacobsen.

I følgebrevet står der som supplement til paragraf 3, stykke 3:

»Der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet betragtning vil være hensigtsmæssigt at henvise til en tidligere elevplans mål og aftaler«.

»Det efterlader ingen tvivl om, at det er meget problematisk, når Undervisningsministeriet afviser Aalborg Kommunes fortolkning. Dermed går ministeriet lodret imod, hvad der klart fremgår af bekendtgørelsen«, siger Per Kjeldsen.

Afviser udlægning

Kontorchef Oluf Engberg afviser den udlægning.

»Det her handler ikke om politik, men om jura. Reglerne åbner for, at der nogle gange kan være behov for at skrive mere end andre gange, og det kan herunder nogle gange være hensigtsmæssigt at videreføre dele af en tidligere elevplan. Men det ophæver ikke den udtrykkelige regel om, at der skal være elevplaner i alle fag. Man kan ikke begrænse kravene om elevplaner til bestemte fag«.

»Betyder det, at Aalborg Kommune skal reviderer sin guide?«

»Aalborg Kommune skal i hvert fald som alle andre overholde loven«, siger Oluf Engberg og fortsætter: »men undervisningsministeren har givet udtryk for, at elevplanerne skal have tid til at virke, så må vi senere se på, om der er noget, der skal ændres«, siger Oluf Engberg.