Det kan være en meget stor opgave at gå i gang med elevplaner, hvis man ikke har beskæftiget sig grundigt med trinmål og for eksempel arbejdet med portfolio. Det er en af årsagerne til, at der er så mange frustrationer blandt lærere landet over, mener Anni Hensel fra Kragelundskolen i Århus.

»Det er frustrerende at skulle forholde sig til sådan en opgave, hvis man, som det er tilfældet på mange skoler, skal begynde fra bunden af og samtidig ikke får den nødvendige tid til arbejdet«, siger læreren.

Ved siden af at være en portfolio-ildsjæl er Anni Hensel også tillidsrepræsentant. Hun kender derfor udmærket de mange indvendinger mod elevplaner og ønskerne om at få tid til at arbejde med dem.

»På vores skole har vi gennem årene fået den nødvendige tid til at arbejde med trinmål og portfolio. Den er blandt andet givet til fagudvalg og klasseteam. Det lønner sig nu, hvor indsatsen i arbejdet med elevplaner får mulighed for at blive et godt pædagogisk værktøj«, siger hun.

Anni Hensel oplever diskussionen om elevplaner som meget diffus, fordi der er så stor forskel på vilkårene for arbejdet fra skole til skole.

»Hvis man skal sammenligne, hvor stor en indsats der er brug for, skal man se på, hvor langt den enkelte skole er i arbejdet med den løbende evaluering, samt se på den enkelte lærers arbejdsmetode. Når man for eksempel arbejder med portfolio, har man sin dokumentation i orden, og det er derfor ikke svært at opsummere resultatet af elevens udbytte af undervisningen i elevplanen.

Men forudsætningen for at få pædagogisk udbytte af elevplanerne er dog, at man på den enkelte skole sikrer, at lærerne i teamet får tid til at sætte sig ned og tale om det enkelte barn. Det har vi fået hos os«.

Ifølge Anni Hensel er den værste situation, der kan opstå på en skole, hvis man for at slippe så billigt om ved arbejdet som muligt vælger en discountløsning. Så bliver elevplaner endnu en meningsløs byrde, som ikke kan bruges til ret meget.

Jan Kaare