Lise er en meget åben og glad pige. Hun er aktiv og en god igangsætter, og hendes potentiale er, at hun kan lære at kontrollere sin iver og vente på tur. I dansk er hun blevet bedre til at stave, men i læsning skal hun arbejde med sin angrebsteknik ved ukendte ord. Derfor aftaler lærer og forældre, at Lise skal deltage i et 12-timers læsekursus. Det vil Lise meget gerne.

Det står alt sammen i Lises elevplan. Lise bor i Aalborg og går på Vester Mariendal Skole, hvor lærerne udfylder skemaer om hver enkelt elevs kompetencer, potentialer og faglige niveau. Desuden beskriver de, hvordan de kan hjælpe eleven til fortsat udvikling.

»Jeg har altid skrevet noter om, hvad mine elever kan og ikke kan. Men med en elevplan får vi lærere et fælles dokument, hvor vi kan læse, hvordan det går vores elever i de forskellige fag. Det giver os bedre mulighed for at evaluere sammen«, siger Christian Møller, matematiklærer i 2. klasse.

To gange om året sætter han sig med sit årgangsteam og gennemgår de sociale sider af hver elev: Hvordan fungerer eleven i grupper, under leg, i frikvarteret, og når hun skal kontakte andre? Hvad magter hun at gøre selvstændigt, og hvad kan hun lære?

»Vi diskuterer, hvad der er sket siden sidste elevplan, og de to klasselærere skriver de nye kompetencer og potentialer ind. Bagefter går vi hver til sit og gør det samme i vores respektive fag«, fortæller Christian Møller.

Den fælles seance tager fem-seks timer og er et godt redskab til at diskutere eleverne igennem ud fra de mål, lærerne satte sidste gang. Ofte bliver de særligt opmærksomme på, hvad de kan gøre for den elev, som ligger omkring gennemsnittet i klassen og derfor let bliver lidt anonym.

»Når vi skal forholde os til samtlige elever, er vi også nødt til at tænke over, hvordan det går med arbejdsvanerne hos gennemsnitseleven, og så får vi øje på, hvordan vi kan hjælpe ham et skridt videre«, siger Mogens Randrup, der underviser 9. klasse i matematik.

I overbygningen og på mellemtrinet begynder lærerne som regel også med et fælles formøde.

»Glemmer en elev at læse lektier, gælder det som regel i alle fag. Tidligere ringede jeg måske selv til forældrene, men nu taler vi sammen om eleven og kan bedre finde en løsning i fællesskab. Et halvt år senere kan vi se, om det har nyttet«, siger Svend Lund, der som matematiklærer i 5. klasse bruger elevplaner på tredje år.

»Hvis eleven er glemsom i dansk og ikke i matematik, kan vi sige: 'Hov, hvorfor det?' På den måde kvalificerer vi os selv«, tilføjer Mogens Randrup.

En time per elev

»Der skal ikke herske tvivl om, at elevplanerne kræver tid, siger Christian Møller. Han bruger en time per elev om året på at skrive elevplaner. Med to 2.-klasser i matematik giver det 40 årlige timer. Dertil kommer de klasser, han har på fjerde årgang. Her er skemaerne dog ikke så omfattende som i indskolingen.

Mogens Randrup fortæller, at han altid forbereder sig grundigt på, hvad han skal sige til skole-hjem-samtalerne.

»Jeg tager prøver for at sikre mig, at eleverne får udbytte af min undervisning. Nu vil politikerne på Christiansborg have, at vi skal skrive elevplaner til forældrene. Men jeg har tænkt mig at holde min arbejdstid, derfor kan tiden kun gå fra den pulje, jeg har til at forberede undervisningen. Det bekymrer mig«, siger han.

Lærerne i indskolingen skriver en halv side eller mere om dansk og matematik, mens fag som billedkunst, musik og idræt måske blot fylder en linje eller to.

»Vi forsøger at begrænse arbejdsmængden. Elevplanerne skal ikke være værdiløse, men vi har valgt at prioritere dansk og matematik. I 3. klasse gør lærerne også lidt ekstra ud af engelsk og historie, fordi det er nye fag på årgangen«, fortæller Christian Møller.

Forbudt for forældre

Lærerne på Vester Mariendal Skole begyndte at arbejde med elevplaner for omkring fem år siden. Ideen kom fra skolens centerafdeling, der efter krav fra amtet har haft elevplaner i flere år. Derfra har det lige bredt sig, og for to år siden kom planerne med som et af skolens indsatsområder.

Det er op til det enkelte årgangsteam at prøve sig frem, men én ting har de til fælles: Forældrene får ikke lov at se elevplanerne inden skole-hjem-samtalerne.

»Vi præsenterer planen for forældrene under samtalen, for det er vigtigt for os at knytte ord til det, vi har skrevet, så forældrene ved, hvad vi lægger i det. Vi bruger også elevplanerne som et internt værktøj i vores team og i vores arbejde med eleverne, så der kan optræde fagudtryk, som kan misforstås af udenforstående. Men forældrene får planen med hjem fra samtalen, og så kan de se, om den stemmer overens med det, vi har sagt«, fortæller Christian Møller.

På mellemtrinet og i overbygningen betragter lærerne elevplanerne som et internt redskab. Derfor kan de tillade sig et lidt mere åbent sprogbrug.

»Hvis forældrene for eksempel læser, at deres søn 'har mange kvikke bemærkninger', men at hans 'sidste overflødige kommentar, der nok er godt ment, nemt kan ramme andres følelser', hvad tænker de så? Eller hvis vi skriver, at hans 'faglige niveau er under middel'. Så kan både forældre og elev gå helt i sort«, siger Mogens Randrup og tilføjer, at lærere, der har foretaget en indberetning til de sociale myndigheder, ved, hvad ord på skrift kan føre med sig af misforståelser.

»Hvis forældrene skal have en kopi af elevplanerne, bliver jeg nødt til at bruge endnu mere tid på dem, fordi jeg så nøje skal overveje, hvad jeg skriver. Og så vil jeg begrænse det til det absolut nødvendige. Jo mere jeg skriver, desto mere er der at misforstå«, siger Svend Lund.

Men lærerne kan ikke blot slynge resultatet af en test i hovedet på forældrene i en elevplan. Baggrunden og sammenhængen skal forklares.

»En elev har måske 20 fejl. Men hvorfor begår han de fejl? Det skal jeg analysere, så jeg sammen med forældrene kan hjælpe eleven der, hvor han har problemer. Det er det ikke så ligetil at skrive i en elevplan«, siger Svend Lund.

»Påstand: De kommende elevplaner vil betyde meget ekstra arbejde for den enkelte lærer og er unødigt bureaukratiske

Det er ikke korrekt. Det drejer sig ganske enkelt om, at læreren skal dokumentere den indsats, som læreren allerede præsterer. Fra skoler, hvor man allerede arbejder med elevplaner, lyder det, at de også letter den enkelte lærers arbejde med den løbende evaluering og skole-hjem-samarbejdet. Som en lærer udtrykker det: 'Det er jo ting, som jeg arbejder med i forvejen. Noterne skal renskrives, men det er så det'«.

Bertel Haarder på www.uvm.dk - Den gode skole