Egentlig er pointen så selvfølgelig, at den næsten er banal. Alligevel er det en central erfaring, der bliver taget med fra Spiralprojektet, der arbejder med børns lyst til læring med fokus på elever i læringsvanskeligheder.

"Hvis man arbejder aktivt med vedkommende indhold i en god stemning, når de kan engagere sig i noget, som de synes giver mening, så kan elevernes problemer forsvinde. Nogle af de vanskelligheder, som børnene har normalt er simpelthen noget, som skolen indimellem frembringer eller forstærker. Samtidig er det præcis de samme ting, alle børn efterspørger, og som får dem til at engagere sig", siger Louise Klinge. Forskeren er  konsulent på Spiralprojektet, der er et samarbejde mellem Experimentarium og eksterne skolekonsulenter og er finansieret af Egmont Fonden.

Rammer sat fra oven

282 elever har udfyldt spørgeskema om læringslyst og 31 elever i læringsvanskeligheder er blevet interviewet. De fortalte blandt andet om manglende variation i skolehverdagen:

"Timerne skulle være mere udendørs. Det er en af grundene til, at vi går længere tid i skole, for at der kunne komme flere udendørs aktiviteter. Men jeg synes bare, det er blevet værre. I natur/ teknologi sidder vi bare indenfor, selvom det er rigtig godt vejr, og kigger på tavlen eller læser i bogen. Glem nu de bøger, man skal opleve det i virkeligheden", sagde en pige fra 6. klasse for eksempel.

"Mange lærere er imidlertid frustreret over skoleskemaet, der ofte står i vejen for, at man kan bevæge sig udenfor klassen. Derfor er det vigtigt, at skoleledere tænker ud af boksen i forhold til skoledagens indretning, så der bliver tid og rum for fordybelse og engagement ", siger Louise Klinge."

Louise Klinge vandt tidligere i år Ph.d. Cup for sin forskning i relationer.

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen

Hun peger på, at lærerne ofte føler sig bundet af ydre krav til undervisningen og at de krav har en negativ effekt på det, der sker i mødet med eleverne.

"Tit kommer der en lærer ind, der føler, de skal udføre noget, som de er blevet pålagt oppefra. Så skifter stemningen ofte til noget negativt. Men i projektet har vi arbejdet meget med elevernes frivillige deltagelse - og med tage dem med på råd og at lade dem bestemme over måderne at arbejde på", siger Louise Klinge, hun fortæller at eleverne pegede på selvbestemmelse, god arbejdsstemning uden skældud og aktive utraditionelle undervisningsformer som vigtige for at de kan lære noget. 

Forsker: Evidens og koncepter tager pladsen fra pædagogikken

Medbestemmelse giver nærvær

Morten Torndahl, der underviser på mellemtrinnet på Kirstinebjergskolens afdeling Bøgeskovvej i Fredericia, har fulgt Spiralprojektet i dette skoleår. For ham blev ideerne om medbestemmelse, som kom med spiralkonceptet især blevet tænkt ind i undervisningen.

"Hvis det skal være nærværende for dig som elev, så skal du selv have indflydelse på, hvad du arbejder med", siger Morten Thorndal, der er i gang med sit første år som lærer.

"Derfor skrottede jeg mine årsplaner. Jeg beholdt de grundlæggende ting, som vi skal igennem, men jeg har ladet cirka en fjerdedel være åbne. Jeg har så spurgt eleverne, hvad de gerne vil have med i et givent emne", siger Morten Torndahl, det overrasker ham, hvor meget medvind det gav til undervisningen, at eleverne fik mulighed for at byde ind.

"Eleverne fik en følelse af at blive lyttet til. Det gav senere en loyalitet overfor valgene, når vi kom til tingene. Hvis nogen begyndte at brokke sig og sige, det var kedeligt, så sagde andre, at de jo havde været med til at bestemme det her", siger Morten Torndahl. Udover at eleverne gav bud på, hvad de godt kunne tænke sig at arbejde med, spillede de også ind med bud på, hvordan arbejdet kunne udføres.

"Det har måske trukket nogle elever, der ellers har det svært, med, fordi de ikke skulle skrive eller læse en hel masse. Der er mange der har skrive- eller læsevanskeligheder, så det gav meget, at de kunne indtale en historie til ipaden eller lave en film og få det godkendt som en aflevering. Det er udbyttet - læringen - der er det vigtige for mig", sige Morten Torndahl, der også har fået god feedback fra forældre, der har fortalt om engagerede elever, når de har arbejdet hjemme med opgaverne.

Lærerne har haft medindflydelse

Spiralprojektet er ikke bare en færdig pakke med metode og indhold, som lærere og skoler skal implementere. Projektet arbejder med samskabelse på den måde, at folkene bag spiralprojektet er kommet med de overordnede ideer, mens lærerne har indført dem i den konkrete skolehverdag. Og den åbne form været med til at give projektet vinger.

"Det giver det samme for os lærere, som jeg oplever, det giver til eleverne, at jeg giver dem medbestemmelse: Vi bliver engagerede af at have indflydelse, og de har også været gode til at lytte til vores respons bagefter", siger Morten Torndahl.

Børneforsker: Manglende indflydelse skaber apati

Læs mere om spiralprojektet, der i skoleåret 2017/2018 bliver rullet ud på endnu flere skoler, her: