Forskning

Eleverne har ikke haft stor medindflydelse på deres nye hverdag med reformen.

Børneforsker: Manglende indflydelse skaber apati

Elevers frustrerede opråb er konsekvensen af en ny skoledag, der er indført uden eleverne har haft indflydelse på den. Det siger Ida Wentzel Winther, der er børneforsker ved DPU.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvornår er det jer voksne, der skal høre efter?! I har bestemt at alle os børn ikke skal have tid til at være børn mere. Vi skal blive lige så stressede og trættede af det hele som I selv er.

I fik selv lov til at være børn. Min gamle morfar på 69 år, han havde tid til at lege. Og det selvom han startede med at arbejde meget tidligt. Der var ikke bestemt over hele hans dag.

Det er os børn det handler om, men hvem har spurgt os?"

Sådan skriver en 5. klasses elev i en stil, som elevens lærer Lærke Brülle har lagt op på folkeskolen.dk.

Mit liv med den nye skolereform: Tanker fra en folkeskoleelev

"Skolen er et fængsel!" "Hvorfor tvinger I mig til at være her så meget?" og "Hvorfor er lærerne så onde?", er andre elevkommentarer, som Kristoffer Sørensen har samlet op og bringer på i blogindlægget "Hvordan oplever eleverne de længere skoledage?" på folkeskolen.dk og sitet Skolenindefra.dk.

Hvordan oplever eleverne de længere skoledage?

Ida Wentzel Winther er lektor og børneforsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), hvor hun har holdt et børneperspektiv på folkeskolereformen og dens implementering.

Ida Wentzel Winther har blandt andet lavet filmen "Vi får lige en lufter - skolereformen i børnehøjde" - en film, hun blandt andet har vist for en række skoleledere.

"Det har været tankevækkende, at nogle af de skoleledere, jeg har talt med, åbenlyst er forundrede over, at børnene skulle have været inddraget. Jeg har i mange år arbejdet inden for et paradigme, som bl.a. er tænkt inden for FN's børnekonvention. Og jeg er skolet med, at det danske demokrati er noget, vi også lærer i folkeskolen. Jeg forundres over, at den manglende prioritet, børnenes perspektiv har i en sammenhæng som det her. Det handler ikke kun om skolereformen, men også om, hvordan eleverne inddrages i skolens beslutninger i det hele taget", siger Ida Wentzel Winther og henviser til folkeskolen formålsparagraf, hvor paragraf ét stykke tre lyder:

"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Ingen elever inddraget

Resultater fra International Civic and Citizenship Education Study (ICCS)-undersøgelsen, hvor det bliver kortlagt, hvordan skolens forbereder eleverne til et liv i et demokratisk samfund, viser, at danske elever er nummer et i verden, når det kommer til at lære om demokrati i undervisningen. Mens danske elever scorer meget lavt, når det kommer til elevernes oplevelse af, at det, de siger, bliver inddraget.

"Vi har ratificeret FN's børnekonvention, der lover børnene at blive hørt. Vi har en skole, hvor eleverne lærer om demokrati - men reelt har de ingen indflydelse. Måske kan det føres tilbage til det faktum, at Danmark i modsætning til for eksempel Norge ikke har forpligtet os på at indtænke FN's børnekonvention i al lovgivning. I forbindelse med skolereformen er det åbenlyst, at dette ikke er sket. I det materiale jeg har, er der ingen af eleverne der giver udtryk for, at de skulle - eller bare kunne - have været inddraget. Og det skaber lammende apati og resignation hos de her elever", siger Ida Wentzel Winther.

Danske elever går fire år længere i skole end finner

Andre protestformer Det danske timetal er netop kommet ud som det højeste i en OECD-rapport. Og folkeskolen.dk har dokumenteret, at danske elevers skoledag er væsentligt længere end deres nordiske kammerater. Blandt andet har en finsk elev brugt sine skoletimer op, allerede efter 16 dage inde i en dansk 6. klasse. Den 5. januar planlægger en gruppe elever en demonstration imod den nye skolereform.

Ida Wentzel Winther peger på, at elevernes organisation i dag åbenbart ikke har en funktion, så det bliver fora for de utilfredse elever:

"Da jeg gik i skole, var elevorganisationen i høj grad en protestorganisation. Ud over at man også erfarede, hvordan en demokratisk organisation kan fungere (valg til elevråd, møder, stormøder, landsmøder), så var det var i høj grad talerør for kritik af skolen, lærerne osv. Danske Skoleelever har jo været reform-venlige fra starten. Så hvis man er elev og kritisk overfor reformen, så tror jeg, det er svært ved at komme igennem hos Danske Skoleelever. Og så kommer må der vel dukke andre protestformer op", siger Ida Wentzel Winther.

Læs mere om elevernes demonstration den 5. januar via linket til højre for artiklen.

Videoen "Vi får lige en lufter - skolereformen i børnehøjde" er et resultat af Ida Wentzel Winthers forskningsprojekt

Læs mere