”En lærer eller pædagog med en psykologfaglig videreuddannelse kan bedre sikre, at PPR kan bistå det pædagogiske personale, skolen og kommunerne i almentilbuddene til børn og unge”, hedder det i bemærkningerne til et forslag, som - hvis det bliver vedtaget – vil pålægge regeringen at komme med anbefalinger til en psykologfaglig uddannelse, så lærere og pædagoger kan virke i PPR. Der er i høj grad brug for psykologer, som både kender til at undervise og har en teoretisk viden om psykologi, mener Rasmus Alenkær. Han blev selv uddannet cand. pæd. psych. fra det næstsidste hold, inden uddannelsen stoppede i 2004. Alligevel er han ikke begejstret for forslaget, for det er ikke hensigten, at en ny uddannelse skal kunne føre til autorisation, som er en toårig efteruddannelse med adskillige timers supervision af en autoriseret psykolog.

”Uden autorisation er vi lige vidt, for man taler med meget større vægt, når man har en autorisation og står på en skole og siger, at vi kan gøre sådan og sådan”, siger Rasmus Alenkær, som selv har autorisation og driver en konsulentvirksomhed med speciale i børns trivsel og læring under vanskelige omstændigheder.

Kandidater står i skyggen af psykologerne

Efter at uddannelsen til cand. pæd. psych. blev afskaffet, er der indført en uddannelse til cand. pæd. pæd., hvor lærere og pædagoger kan specialisere sig i pædagogisk psykologi. Men de kan ikke opnå autorisation. Dermed kan de ikke teste børn og udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV).

”I praksis stiller det cand. pæd. pæd.’erne i skyggen af de autoriserede psykologer, som de skal arbejde sammen med i PPR. Man kan være nok så dygtig, men uden autorisation taler man ikke med den nødvendige autoritet”, siger Rasmus Alenkær. Dansk Psykolog Forening peger på, at psykolog er en beskyttet titel, og er derfor imod, at en ny uddannelse skal kunne give lærere autorisation.

”For at have lov til at kalde sig psykolog, skal man være uddannet psykolog, som er en femårig akademisk uddannelse på universitetet. Så det skaber noget unødig begrebsforvirring”, sagde konstitueret formand Dea Seidenfaden til Skolemonitor i sidste uge.

Rasmus Alenkær er umiddelbart enig, men peger på, at den gamle uddannelse til cand. pæd. psych. tiltrak folk, som ville efteruddanne sig.

”Niveauet var højt, fordi de studerende allerede var veluddannede på skoleområdet. En god cand. pæd. psych. kender både til skole, børneliv, elever og klassedynamikker, til psykologi, pædagogik og læring og til, hvordan man skaber motivation som konsulent. Vi skal derfor satse på en uddannelse med det samme faglige niveau som på den nuværende cand. psych.”, siger han. Den nuværende cand. pæd. pæd. psych. på DPU vil være et godt afsæt for en ny uddannelse, vurderer Rasmus Alenkær. ”Kunne man tilføje en mulighed for samme formelle niveau som cand. psych. og med efterfølgende mulighed for autorisation, ville det gavne folkeskolen”.

Ikke i orden at tilbyde børn en discountløsning

Børnepsykologen fra Esbjerg afviser psykologforeningens argument om, at PPR ikke har brug for en ny uddannelse, men at psykologerne derimod mangler tid og resurser til at imødekomme skolernes behov for rådgivning.

”Det er rigtigt, at mange psykologer sidder men en kæmpe bunke pædagogiske psykologiske vurderinger foran sig, og at der mangler tid og overskud til mere konsultativt arbejde. Men når jeg i forbindelse med mit arbejde på skoler spørger lærere, hvorfor PPR ikke er med inde i klassen, hører jeg ofte det svar, at psykologerne enten kun rådgiver eller ikke ved, hvad de skal stille op inde i klassen. Derfor mener jeg, at PPR har brug for flere psykologer med lærerbaggrund”, siger Rasmus Alenkær.

Det gælder særligt i en tid, da skolerne er udfordret af inklusionsopgaven, alt imens mistrivsel, præstationsangst, udfordringer med selvværdet, skolevægring og voldsom adfærd tager til blandt eleverne, mener han. ”Danske børn tilbringer 11.000 timer i skolen fra 0. til 9. klasse, og det er velunderbygget, at deltagelse i læringsfællesskaber i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel og social sikkerhed i ungdoms- og voksenlivet. Alligevel tilbyder vi en discountløsning, når det gælder ekspertbistand på skoleområdet. Det er ikke i orden”, siger Rasmus Alenkær.

Træt af at blive rådgivet af folk, der ikke forstår

Der er afsat tre millioner kroner på finansloven til i år at undersøge, hvad der skal til for at gøre PPR bedre. PPR indgår ligeledes i de kommende forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien. Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at man venter med at tage stillingc til, om der skal indføres en ny overbygningsuddannelse for lærere. Rasmus Alenkær ser anderledes på det.

"Vi har behov for at blive klogere på, hvordan psykiatri, socialforvaltning og skoleafdeling kan arbejde bedre sammen, men når det kommer til konkret rådgivning på skolerne, har vi brug for nogle, der har viden om undervisning. Lidt firkantet kan man sige, at lærere og pædagoger er trætte af at blive rådgivet af folk, som måske ikke i tilstrækkelig grad har praksiserfaringer med at undervise. Det kender Rasmus Alenkær fra sin egen praksis. ”Jeg kommer bedre igennem med mine budskaber, når jeg signalerer, at jeg godt ved, hvad lærerne står i, og det nedtoner frustrationerne, når jeg i nogle situationer overtager undervisningen i en kaosklasse, så lærerne kan se, hvordan jeg gør”, siger Rasmus Alenkær.