Den noget utraditionelle finansiering skyldes, at efteruddannelseskurset er et ekstra tiltag, som ligger uden for kommunens rammer. Projektet er blevet valgt på baggrund af interesse fra Marbækskolens skolebestyrelse. "Vi havde hørt virkelig gode ting fra unge, som havde været involveret i projektet," fortæller Jette Christensen fra skolebestyrelsen på Marbækskolen, som har været primus motor på tiltaget. Sammen med skoleledelsen undersøgte hun projektet nærmere, og de blev enige om, at lærernes deltagelse i kurset kunne styrke pædagogikken i forhold til skolens ældste elever.

Sponsortendens bekymrer hos DLF I den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, Kreds 37 Fjordkredsen, vurderer kredsformand Regitze Flannov, at kurset flugter fint med skolens pædagogik. Men hun er bekymret over ideen med, at skolebestyrelsen tager over og går til det private erhvervsliv for at skaffe penge til lærernes efteruddannelse. "Skolen har gjort meget ud af at fortælle, at det er en undtagelse, og at det er en ekstra mulighed for lærerne. Men helt generelt mener jeg, at man i kommunen bør forpligte sig til at sørge for, at der er ordentlige rammer for, at lærerne kan efteruddanne sig. Man bevæger sig ind på en glidebane, når man lader det være op til erhvervslivet at finde penge til efteruddannelse af kommunens lærere", siger hun. Jette Christensen fra skolebestyrelsen har kæmpet for at få rejst penge til at sende de pågældende lærere på kursus. Det er nemlig småt med penge til efteruddannelse i kommunen, som blandt andet har haft store udgifter til renovering af skolen. "Der er simpelthen ikke ret mange penge at gøre godt med. Vi syntes, det var ærgerligt, at der ikke kunne findes penge til det her kursus, så jeg tog det på mig at forsøge at finde penge i det lokale erhvervsliv", fortæller hun.

Behov for efteruddannelse sprænger rammerne Hos DLF vurderer Regitze Flannov, at netop problemer med den kommunale finansiering til efteruddannelse er medvirkende til, at lærere og skolebestyrelser søger alternative veje til at efteruddanne sig. "I kvalitetsrapporten fra sidste år kan jeg se, at man i gennemsnit har anvendt 26 timer pr lærer på efteruddannelse. Og det er jo ikke meget. Jeg er bange for, at de er så sultne derude, at de begynder at kigge ud over de normale rammer for efteruddannelse. For jeg er ikke i tvivl om, at lærerne ansøger om efteruddannelse, som de ikke får. Behovet er større end mulighederne", siger hun. Regitze Flannov påpeger, at spekulation i tiltrækning af private sponsorater til efteruddannelse kan stille skolerne over for et stort dilemma. "Vi er nødt til at være opmærksomme på, 'hvem er det lige, der bestemmer pædagogikken i skolen?' og den glidebane, det kan være", siger hun.