I sidste uge var det 'Program for læringsledelse' og nu viser det sig, at A.P. Møller-projektet 'Boost: Innovativ skole i Helsingør' heller ikke kan vise fremvise imponerende resultater.
Foto: stockfour/istock
Endnu et A.P. Møller-projekt uden målbar eleveffekt
I Helsingør Kommune har alle lærere siden 2015 arbejdet med en bestemt metode til at arbejde innovativt. Det skulle øge elevernes trivsel og faglighed, men slutevalueringen finder ingen tegn på gladere eller dygtigere elever. Og lærerne synes end ikke, metoden var god.
Om evalueringen
Vive har fulgt projektet fra starten i 2015 til afslutningen i2018 og har undervejs lavet en baselinemåling, enmidtvejsevaluering og et interviewnotat. Samlet bygger evalueringenpå:
- Data fra surveys blandt lærere og pædagoger fra 2015, 2016 og2018
- Standpunktskarakterer fra samtlige 8. og 9. klasser fra 2015til og med 2018
- Trivselsdata fra medarbejdere
- De nationale trivselsmålinger fra 2015 til og med 2018
- Interviews med 16 lærere og 5 pædagoger fordelt på 6matrikler
- Gruppeinterview med i alt 34 elever fra 5 skoler
Formålet med projektet
På forhånd var der to overordnede mål med projekt 'Boost:Innovativ skole i Helsingør'
- at øge elevernes trivsel, motivation, faglighed oginnovationskompetencer, så de er rustede til fremtidens job,teknologier og lokale og globale udfordringer
- at øge det pædagogiske personales faglige, didaktiske ogpædagogiske kompetencer samt at øge deres arbejdsglæde.
Har arbejdet med Udfordringen én gang omåret
Selvom det fra start har været målsætningen, at lærerne skullearbejde med metoderne i Kompasset i den almindelige undervisning,er det ifølge Vives analyse mest sket i forbindelse med tretema-uger kaldet Udfordringen for alle kommunens næsten 7.000elever. Temaet er hver gang valgt af byrådet. De bedste 'designs'er gået videre en Battle, hvor en endelig vinder er blevet kåret afen ekspertjury.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En ny afsluttende evaluering af et stort A.P. Møller-finansieret projekt konstaterer, at en flerårig målrettet indsats ikke ser ud til at have båret frugt.
I sidste uge kunne folkeskolen.dk fortælle, at det største A.P. Møller Fonden-finansierede projekt, Program for læringsledelse, ikke kan påvises at have ført til hverken gladere eller dygtigere elever, faktisk tværtimod. Og det viste sig også, at det var til at overse, hvad lærerne havde kunnet bruge de mange ekstra data om eleverne, som projektet havde ført med sig.
Kæmpe dataprojekt har styrket lærerne - men ikke rykket eleverne
Nu viser det sig, at det fondsfinansierede projekt 'Boost: Innovativ skole i Helsingør', som har kørt på alle skoler i Helsingør Kommune fra 2015 til 2018, heller ikke har ført til påviselig fremgang for eleverne. Det konkluderer en slutevaluering fra Vive, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Har involveret 600 lærere
Projektet blev støttet med tæt på 12 millioner af fonden, og målet var at oplære 600 lærere og 200 pædagoger til at kunne anvende 'Design to Improve Life'-kompasset i deres undervisning, der er en metode til at arbejde innovativt. I projektet er lærere også blevet linjefagsopkvalificeret, og alle skoleledelser har fået uddannelse i ledelse af forandringsprocesser og innovationsprocesser.
Interview afslører: Lærere var faktisk ikke særligt begejstrede for kæmpe dataprojekt
Målsætningen har været, at lærerne skulle bruge kompasset i deres almindelige undervisning. Men evalueringen viser, at lærerne stort set ikke har brugt metoden udover én årlig temauge, der i projektet kaldes 'Udfordringen'.
Lærerne er blevet mere kritiske undervejs
Ifølge Vive mener lærerne ikke, at undervisningsmetoden har nogen særlig betydning for elevernes trivsel og faglighed, og Vive kan heller ikke finde nogen målbar udvikling i elevernes trivsel og faglige resultater målt på deres standpunktskarakterer og de nationale trivselsmålinger.
Evalueringen viser, at lærere og pædagoger er blevet mere positiv i deres egen vurdering af både deres egne og kollegaers evne til at arbejde med innovation i undervisningen og til at løfte elevernes innovationskompetencer. Det er imidlertid kun ca. halvdelen, der har en positiv vurdering på disse spørgsmål.
Holbæk har fået 5 mio. til at fortsætte stort dataprojekt, som lærerne kalder "et forstyrrende element"
Lærerne er til gengæld også blevet mere negative over for den specifikke undervisningsmetode. Færre synes ved projektets afslutning - end ved en midtvejsevaluering - at undervisningsmetoden er en god måde at arbejde med innovation på, og der er også færre, som synes, at den styrker elevernes trivsel og faglighed.
Reform og lov409 får også her en del af skylden
I onsdags lød det fra programleder for A.P. Møller-projektet 'Program for læringsledelse', at projektets manglende resultater måske var forårsaget af, at det havde kørt i en tid, der var præget af folkeskolereformen og Lov 409. Og en lignende betragtning peger Vive også i deres vurdering af resultaterne i Helsingør.
Det kan være dyrt at få del i puljepenge
