Lotte Christensen, kristendomskundskabslærer på Valby Skole, lægger ansigtet i tænksomme folder. 

Efter at have ransaget hukommelsen når hun frem til, at det i hvert fald er ti år siden, hun senest har været på efteruddannelse i faget. 

Næste spørgsmål lyder, hvorfor hun har meldt sig til Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskursus. Her falder svaret prompte og med et grin: “Derfor!” 

Kristendomskundskab er et af de fag, hvor uddannelsesefterslæbet er allerstørst. Samtidig er det med afstand faget med den laveste kompetencedækning af alle. I 2019/20 var det blot 58,7 procent af alle timer i kristendomskundskab, der blev læst af en lærer med linjefag. 

Med en bevilling på 14 millioner kroner i ryggen fra A.P. Møller Fonden udbyder Danmarks Lærerforening frem til foråret 2024 gratis fagkurser til i alt omkring 1.600 lærere i de praktiske/musiske fag samt samfundsfag og kristendomskundskab. 

Nu er turen kommet til kristendomskundskab. I alt har cirka 220 deltagere meldt sig til de fem gratis kurser, der løber af stablen fordelt i hele landet mellem oktober 2023 og februar 2024. 

Underviserne på fagkurserne er hver gang to lektorer i det pågældende fag fra en af professionshøjskolerne. I kristendomskundskab er det Lakshmi Sigurdsson og Jeppe Langkjær fra Københavns Professionshøjskole, der har ansvaret. 

Noget med hjem 

Opdraget er klart. De deltagende lærere skal diskutere fagets status og dannelsespotentiale, de skal klædes på med ny viden, og så skal de have noget konkret med hjem i undervisningen. Temaerne for de to værksteder, lærerne skal igennem på Krogerup Højskole i Humlebæk, er “praksis og materialitet” og “forestillinger og fortællinger”. 

Først følger et oplæg. Dernæst et gruppearbejde. Meningen er, at lærerne skal kunne bruge kilder og gruppearbejde i deres egen undervisning. 

“Ikke en til en. Det skal selvfølgelig redidaktiseres til de konkrete elever”, siger Jeppe Langkjær. 

Den grundlæggende tanke med kursusprogrammet er at udvide lærernes forståelse af religion til i højere grad også at handle om levede religiøse liv. 

Kulturfag

“Det er nemmere at få tilgivelse, når kurset kun koster en vikar”

“Vi skal forstå religion som en del af en menneskelig virkelighed. Den virkelighed er også formuleret i tekster og udtrykt i forestillinger. Men den er i lige så høj grad levet. Og den tager form i sten, træ og alle mulige andre materialer, folk omgiver sig med”, siger Jeppe Langkjær. 

Særligt begrebet religious literacy har de seneste år vundet indpas. Det betyder, at man er i stand til at kunne genkende og afkode menneskers religiøsitet, og hvordan den kommer til udtryk. 

“Det er jo dybest set mennesker, vi gerne vil forstå. Vi vil gerne sætte eleverne i stand til at forholde sig til sig selv og hinanden. Og til hvad det vil sige at være menneske”, siger Jeppe Langkjær og tilføjer: 

“For mange mennesker er en del af svaret religiøst. Og så må man jo undersøge, dels hvad de skriver, dels hvad de siger og gør. Man må forstå religion som et mangefacetteret fænomen, hvor de officielle, institutionelle religiøse svar kun er ét perspektiv. Derfor er vi også nødt til at bevæge os ud af klasserummet”. 

”Faget har rykket sig helt vildt”

Det er snart 50 år siden, kristendomskundskab blev et ikkeforkyndende fag. Og faget er altså på en rejse væk fra læsning af religiøse tekster og over i retning af at beskæftige sig med etik, moral og livsfilosofi. 

Men den store udvikling i faget står i skærende kontrast til, hvor meget efteruddannelse lærerne får i det, mener Margaretha Donnis og Annemette Jensen fra Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune. 

De er sammen taget på Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskursus. Den ene har linjefagskompetence og mange års erfaring i bagagen. Den anden underviser i faget for første gang dette skoleår. 

“Jeg er helt ny i faget, som har rykket sig helt vildt, siden jeg selv gik i skole. Det er et virkelig godt kursus til at blive afstemt. Underviserne er nogle, der er vant til at undervise undervisere. Oplæggene er brede. Gruppearbejdet kan man gå direkte hjem og bruge i undervisningen”, siger Annemette Jensen. 

På 20 år som religionslærer har Margaretha Donnis deltaget i Religionernes Dag omtrent hvert andet år. Og så har hun været på kurser afholdt af sognet. 

“Men det er jo ud over normal arbejdstid. Egentlig efteruddannelse som en del af min arbejdstid har jeg ikke fået før”, siger hun. 

Margaretha Donnis kan tydeligt mærke, at faget har rykket sig de senere år i retning af at “opnå forståelse for sig selv og hinanden i stedet for faste religioner”, fortæller hun. Og også at eleverne har en stor interesse i at snakke om eksistentielle spørgsmål. 

En del af dagens lektion handler om at tage eleverne med ud af klasselokalet og derhen, hvor religion udøves. Margaretha Donnis har blandt andet haft sine elever med på kirkegården. 

“Så oplever man elever, der kender nogle, som ligger der. Og som har rigtig meget brug for at snakke om det. Det er rart for eleverne at vide, at man altid har gået og funderet over, hvorfor vi er her, hvorfor vi skal dø, og hvad der sker bagefter”, siger hun. 

Men det kræver, at læreren har en stærk faglighed, når de snakke skal tages, understreger lærerne. Særligt fordi svarene kommer til at hænge i luften. Og skal gøre det. 

Kulturfag

130 efteruddannes i samfundsfag: "Vi trængte til et selvvalgt, fagfagligt kursus"

“Man skal jo netop ikke forkynde. Man skal føre en samtale, hvor alle har mulighed for at byde ind med deres meninger og tanker om det, der er svært. Det er noget af det, jeg synes er fantastisk ved kristendomskundskab. Men det kræver faktisk meget af en som lærer”, siger Margaretha Donnis. 

For elevernes forældre kan det til tider også virke som barske spørgsmål at tage op i undervisningen, understreger Annemette Jensen: 

“Så man skal være sikker nok i sin faglighed til at være meget åben om, hvad man gør. Og have sin argumentation i orden, når man skal forklare hvorfor”.