Ingrid Bianco Pedersen har næsten alle sine timer i håndværk og design, og hun nyder det.Foto: Pernille Aisinger
Ny faglig rådgiver: Jeg elsker legen i værkstedet
Når Ingrid Bianco Pedersen lærer eleverne at håndterer værktøjet, er ingen i tvivl om, at hun kan sin metier. Hun blev udlært møbelsnedker i 2010, har undervist i håndværk og design i 12 år, og nu har hun også linjefaget. Det sidste er hun dog ikke så imponeret over.
Der står stadig ’Sløjd’ uden for værkstedet på
Skelgårdsskolen. Men det er også et fint gammelt messingskilt, og eleverne er
ikke i tvivl om, at de har håndværk og design. Der er god plads i det store
træværksted, hvor fire kvadratiske høvlebænke i hver sin farve tager midten og
væggene har langborde med dekupørsave, malerborde, højskabe, brændere og søjleboremaskiner.
I et lille ekstralokale med glasvæg står rundsav og tykkelseshøvl, båndsav og drejebænk, og i endnu et lokale er der plads til
arbejde i bløde materialer og ideudvikling. Til hver høvlebænk hører et skab i
samme farve med farvemærket værktøj. 3.e har kun været her to gange før, men de har
forstået systemet, og de virker næsten hjemmevante.
Annonce:
”Det er allerede blevet mit yndlingsfag, for vi får lov til
at lave alt muligt andet end bare at sidde ned”, fortæller Freja, som er i gang
med at væve på en lille håndvæv. Sidste gang gjorde hun sin plade klar til at
lave string art, og det er det, Axel er i gang med nu.
Hans øjne lyser. Hans lærer Ingrid Bianco Petersen er ved at
forklare ham, hvordan han skal holde boremaskinen ligesom en pistol, og hvilke
ting han og de to andre børn ved høvlebænken skal være opmærksomme på, når de
bruger den. Med på en gang rolige og hurtige bevægelser viser hun, hvordan
knappen på siden får boret til at dreje to veje, og hvordan de kan skifte
batteriet, når det er fladt.
”Jeg har sat tape på boret, så I kan bare bore helt i bund,
så passer det”, forklarer hun. Hun holder boremaskinen sammen med Axel i det
første hul på pladen, så han har styr på greb og vinkel, og så fortsætte han
selv. Efter fem huller ser han op med et stort grin: ”Det er et fedt fag. Jeg
kan godt lide alt det vi laver med træ og stof. Og det her, det er det
allersjoveste”.
Eleverne nyder at bruge hænderne
Annonce:
Der er ikke et øjeblik, hvor der ikke er en elev eller en medhjælpende
kollega, der spørger om noget, et stykke værktøj, der skal spændes eller en ny
proces, der skal forklares. Men Ingrid Bianco virker på ingen måde stresset.
”Jeg elsker at undervise i håndværk og design. Jeg får lov
til at lege, og det samme gør eleverne. Hvis vi finder en fed ide, så er det
bare at gå i gang, og hvis jeg ikke har prøvet det før, så løser vi det
alligevel”, siger hun.
Hun har undervist i faget i 12 år, og en stor del af tiden
har hun haft alle sine timer i håndværk og design. I år har hun alle fire 3.
klasser plus hold på 6., 7. og 8. årgang, og så et par timer i matematik fordi
skemaet skulle gå op.
”Det kan godt være, at jeg løber stærkt og får sved på
panden. Man er jo max på hele tiden, og kan man ikke lide dét, skal man ikke
vælge det her fag. Men jeg hygger mig, og jeg glemmer lidt, at det er arbejde.
Sådan har jeg det ikke i de andre fag”.
Annonce:
Håndværk og design er ubetinget hendes yndlingsfag, og hun
ved godt, at mange af eleverne har det på samme måde.
”Børnene vil faktisk rigtigt gerne faget, og jeg er meget
sjældent negative børn. Selvfølgelig kan der godt være bøvl med 6.-klasser i
puberteten, men langt, langt de fleste nyder bare, at de ikke skal sidde
stille, at de må snakke med hinanden, når de har lyst, og at de kan fordybe sig
i ting, bruge deres hænder og være kreative. Det er der alt for lidt af i
skolen ellers”.
Lige nu har hun alle tre 3.-klasser, for hun vil gerne sikre
sig, at de får en god start, og hun har flere gange oplevet, at 3. klasse ikke
bliver prioriteret i skemalægningen, så de ikke har tid i værkstedet eller har
en lærer, som ikke er uddannet. Lige nu er de syv lærere på skolen, der
underviser i håndværk og design, og kun to af dem har linjefaget.
”Jeg har gode og dygtige kolleger, men der er stor
udskiftning, og det er svært at sikre progressionen, når det er forskellige
lærere, der er på, og mange ikke er uddannet i faget”.
Annonce:
For kompetent til efteruddannelse
Ingrid Bianco Petersen startede oprindeligt på Den frie
læreruddannelse i Ollerup, men gik lidt kold i faget efter et års praktik, som
blev til et vikariat på en københavnsk folkeskole. I stedet gik hun i lære som
møbelsnedker.
Ny faglig rådgiver
Ingrid Bianco Pedersen er ny faglig rådgiver på folkeskolen.dk. Hun erstatter Katrine Diduch Dalin, som hidtil har været fagets rådgiver.
Ingrid Bianco Pedersen vil fremover blogge om faget, og du kan tilmelde dig hendes indlæg her.
”Jeg stod i lære hos Klassik i Bredgade og Gribskov Inventar, gik højgravid til
svendeprøve i 2010. Men med et barn
ville jeg gerne have fri, når hun havde det, og en veninde sagde, at der
manglede sløjdlærere. En halv læreruddannelse fra Ollerup kunne jeg jo ikke
bruge, så jeg fik meritoverført de pædagogiske fag og læste til lærer med
linjefag i natur/teknik, billedkunst, dansk og matematik om aftenen på KDAS,
mens jeg arbejdede som snedker om dagen”.
Skelgårdsskolen var med i et tidligt forsøg med at skabe det
nye fag håndværk og design, og der blev hun ansat til at hjælpe med at sætte det i værk.
”Det var ret spændende at være med til, og interessant at
have en lille smule indflydelse på, hvordan faget kunne blive. Vi startede også
frivillige valghold op, så jeg har taget elever til prøve, tre år før det blev
obligatorisk. Det var en anden undervisning, fordi de selv havde valgt det, så
vi byggede skaterramper og læsehuse. I dag er faget mere orienteret mod prøven
fra begyndelsen”, siger hun.
I de 12 år, hun har undervist i faget, har hun mange gange
ønsket at få linjefaget, for hun savnede bedre kompetencer i de bløde
materialer, men der var hele tiden kolleger, som havde mere brug for faget. Men
efterhånden som hun også blev fagkonsulent i kommunen og holdt kurser for andre
lærere i kommunen, syntes hun ikke det kunne blive ved med at være fair.
”Min leder blev ved med at sige, at jeg var for kompetent
til at jeg måtte få faget. Jeg kunne godt forstå det, men jeg sagde også, at
jeg syntes det var lidt tarveligt. Og til sidst fik jeg lov til at få det, og nu er det et halvt år
siden, at jeg afsluttede faget”.
Ingrid Bianco Petersen er på ingen måde imponeret over, hvad
linjefaget indeholdt.
”Det er alt for meget selvstudium, der bliver fulgt for lidt
op på det, man skal læse. De andre studerende og underviserne var søde og
sikkert også dygtige, men man lærer alt, alt for lidt med mindre, man selv kan
en masse i forvejen og bruger rigtigt meget tid selv. Jeg valgte at gå all in
og bruge en masse tid på at lære nye ting, og det kræver det virkelig”.
Du skal helt klart bore igen
Syv minutter før det ringer, siger Ingrid Bianco til elever
og kollega, at det er tid til at rydde op, og eleverne bærer deres arbejder ind
i deres klasses skab og lægger værktøjet på plads i de farvekodede skabe, hvor
hvert stykke værktøj har si optegnede plads.
”Skal vi sætte snore på næste gang?”, spørger en elev, og
Ingrid nikker. Han kigger på det mønster, han har designet på papir til sin
stringart plade, og som han skal genskabe med farvet garn på de søm, han har
banket i pladen efter at have forboret hullerne. ”Må vi bruge boremaskinen igen?”.
Ingrid Bianco smiler. ”Måske ikke lige næste gang. Men du
kommer helt sikkert til at bruge den igen”.