Professorerne Jens Rasmussen og Lars Qvortrup vil med bogen "beskrive, hvordan det kunne lade sig gøre, at grundløse anmeldelser fik lov til at få et sådant liv, og hvad man på institutionelt niveau kan gøre for at undgå tilsvarende sager".
Var anklaget for forskningsfusk: Nu har professorer skrevet en bog om sagen
En forskerkollega, Keld Skovmand, anklagede dem for at fuske med deres skoleforskning i et konspiratorisk forsøg på at undergrave den danske folkeskole – men de blev pure frikendt. Nu har to af forskerne, Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, skrevet en bog om hele læringsmål-sagen.
Derfor en bog
Lars Qvortrup og Jens Rasmussen skriver i bogen "Skoleret", athensigten med udgivelsen hverken er at gå til modangreb på KeldSkovmand eller udøve selvterapi. Derimod håber de, at bogen kanbidrage til at gennemføre forbedringer på de danskeuniversiteter, så forskere stadig kan stille deres viden tilrådighed for offentlige myndigheder, uden at de risikerer at bliveudsat for uretmæssig skandalisering. Desuden skal bedømmelses- ogkvalitetssikringssystemet styrkes, så man er sikker på, atph.d-afhandlinger lever op til internationale standarder -underforstået, dermed ville Keld Skovmand aldrig have fået godkendtsin ph.-d.-afhandling, som gjorde det lettere for ham at trængeigennem med sit budskab om fusk, konspiration og videnskabeliguredelighed. Og desuden skal det sikres, atkvalitetssikringsinstitutionerne ikke udsættes for et urimeligmisbrug - som forfatterne mener, at Keld Skovmand har gjort medsine anmeldelser til Nævnet for VidenskabeligUredelighed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er ikke noget værre for en forsker end at blive beskyldt for videnskabelig uredelighed. Og når det samtidig udbasuneres, at der nok er tale om den største og alvorligste sag om videnskabelig uredelighed nogensinde herhjemme, så kan det faktisk ikke blive værre.
Sådan var det for de to DPU-professorer, Jens Rasmussen og Lars Qvortrup og en række skoleforsker-kolleger, der over en længere periode måtte stå model til hårde og offentlige anklager fra lektor ved professionshøjskolen UCL Keld Skovmand.
Anklagerne gik ikke blot på, at de var videnskabeligt uredelige. For uredeligheden brugte de i en konspiration med en gruppe embedsfolk fra Undervisningsministeriet i en kampagne for indførelse af et læringsmålsregime i forbindelse med den politiske vedtagelse af folkeskolereformen i 2013, lød det fra Keld Skovmand.
Anmeldelse: Mørke og mismod
Enorm lettelse
Derfor var lettelsen enorm hos de anklagede skoleforskere, da Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU), i marts 2019 meddelte dem, at alle anklagerne mod dem om fusk var blevet pure afvist.
Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed
Men skaden var sket - for medierne, bl.a. Weekendavisen, Berlingske og folkeskolen.dk - havde udførligt omtalt Keld Skovmands anklager, mens de frifundne forskere ikke oplevede samme engagement i at omtale frifindelsen. De var blevet hængt ud og havde ikke haft mulighed for at forsvare sig, fordi anklagerne blev fremført under sagens behandling - og fordi det er umuligt at tage til genmæle mod udokumenterede anklager, påpeger de.
Grænseoverskridende
Derfor satte de to DPU-professorer sig for at skrive en bog om den betændte sag. Titlen er "Skoleret" - med henvisning til, at de måtte stå skoleret i forskningsverdenen og det danske mediebillede, der ifølge forfatterne mestendels baserede sin ukritiske omtale af sagen på udokumenterede påstande fra Keld Skovmand.
Forskere: Vi blev dømt af mediernes folkedomstol
De sammenligner deres egen sag med den såkaldte Carl Holst-sag - om den nyudnævnte forsvarsminister, der blev udsat for massive anklager om embedsmisbrug i sin tid som regionsrådsformand i Sønderjylland. Medierne var helt på anklagernes side, og da det siden viste sig, at sagen ikke holdt vand, var dementierne både mikroskopiske og forbeholdne, påpeger de to professorer.
De beretter i borgen, at "det er grænseoverskridende at blive anklaget for bevidst at undergrave den danske folkeskole". Men "Skoleret" skal ikke læses som et modangreb, understreger de - ej heller som et forsøg på selvterapi.
"Derimod vil vi gerne beskrive, hvordan det kunne lade sig gøre, at grundløse anmeldelser fik lov til at få et sådant liv, og hvad man på institutionelt niveau kan gøre for at undgå tilsvarende sager", skriver de to forfattere i bogen.
"Total frifindelse"
For dem startede sagen den 24. april 2018, da Praksisudvalget på Aarhus Universitet sendte dem en mail om, at man havde modtaget et antal anmeldelser af deres publikationer - og at udvalget ville sende sagen videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU). Herfra kom svaret 11 måneder senere:
"Alle anmeldelser var blevet afvist. Efter at have været erklæret skyldige i medier og offentlighed i halvanden måned var vi blevet fuldstændig frikendt", skriver de to professorer i bogen. Og kort tid efter satte Praksisudvalget på universitet en tyk streg under frifindelsen, da udvalget efter en gennemgang af forskningspraksis selv nåede frem til en "total frifindelse".
Skovmand: Læringsmålstyring var ikke baseret på forskning
Keld Skovmands anklager tog afsæt i hans egen ph.d.-afhandling, der ifølge forfatterne aldrig burde være sluppet igennem kvalitetssikringen på Aarhus Universitet. Den er mangelfuld og lever ikke lever op til almene kriterier for forskning på en række punkter, mener de. Afhandlingens centrale udsagn var, at hensigten i folkeskolereformen fra 2013 - at skolernes såkaldte Fælles Mål skulle forenkles - ikke var blevet indfriet.
Ikke helt så dramatisk i virkeligheden
Ifølge Keld Skovmand havde en række forskere - heriblandt altså Rasmussen og Qvortrup - bevidst og koordineret fordrejet udenlandske forskningsresultater for i forbindelse med skolereformen at indføre et såkaldt læringsmålregime i Danmark.
Ifølge Skovmand var der tale om en "konspiratorisk kampagne" gennemført af forskerne i ledtog med embedsfolk i ministeriet med henblik på at indføre et "læringsmålssprog" og et uhørt højt antal læringsmål.
Men virkeligheden var ikke nær så dramatisk, påpeger forfatterne. Samstemmende drøftelser i skiftende regeringer udmøntede sig til sidst i forliget om folkeskolereformen i 2013, hvilket bl.a. betød, at man nu skulle arbejde med læringsmål. Det førte til kompetencemålsbeskrivelser for samtlige fag og samtlige ti klassetrin - i alt mere end 3.000 mål. Men det var ifølge de to forfattere sandsynligvis misforståelser eller fejl i ministeriet, der førte til, at alle disse mål - oprindeligt - blev gjort bindende.
DLF: Læringsmålstyringen er død - men ikke stendød
Mester i én ting
Selv om de to forfattere understreger, at bogen ikke er et modangreb på Keld Skovmand, lader det sig dog flere steder ane, at deres begejstring for Keld Skovmand kan ligge på et lille sted. De opfatter ham som en politisk aktivist, der udskiftede en kompleks virkelighed med en simpel historie om det gode og det onde, samtidig med at han misbrugte kvalitetssikringsinstitutionerne som Praksisudvalg og NVU i sit eget ideologiske felttog.
Årsagen til, at hans grundløse anklager skabte så stor opmærksomhed, "kan nok findes i det ene punkt, hvor Keld Skovmand er en mester. Han er en mester i at lodde en folkestemning", skriver de.
Nok medførte frifindelserne stor lettelse hos skoleforskerne. Men frustrationen er der stadig. Ikke bare over det konkrete sagsforløb - men også fordi de frygter, at sagen kan føre til, at flere og flere forskere kryber ind i deres elfenbenstårn i stedet for at risikere at blive personligt forfulgt i offentligheden.
"Som regel går det godt, men som vi kan dokumentere, kan det også gå galt. Og i så fald er der ingen hjælp eller beskyttelse at hente".
Blog: Op på hesten igenDebat: Der er så meget, Thorkild ikke forstår
