”Hvis I lykkes med det her, så er der noget, I vil tænke tilbage på i mange, mange år. Det her kan sprede sig til andre politikområder, og I skal være stolte af, hvis det lykkes”.

Sådan lød ordene fra direktør i Djøf, journalist og forsker Sigge Winther Nielsen på Folkemødet på Bornholm i går.

Bænket på række foran ham på scenen sad formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal (S), DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, skoleledernes næstformand Dorte Andreas og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Alle smilede, da han øste de rosende ord ud over dem.

Sigge Winther Nielsen forklarede, hvordan han i bogen “Entreprenørstaten” beskriver politik som et hus. Han understreger, at næsten alle politikere skaber politik ved “fordøren”.

Det gør de, når de møder medierne og viser vælgerne, at de er handlekraftige, når de med reformsnuptag løser problemer. Alt for lidt politik bliver skabt ved ”bagdøren” i samarbejde med de mennesker, som oplever problemer i deres arbejde, hverdag og liv.

Men netop partnerskabet Sammen om skolen formår at skabe politik ved bagdøren, sagde Sigge Winther Nielsen og pegede på, hvordan Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen mødes med børne- og undervisningsministeren og forligskredsen omkring folkeskoleforliget for sammen at drøfte de problemer, der er på skoleområdet, og sammen skabe de bedst mulige løsninger.

Men med ansvar kommer også forpligtelser, sagde Sigge Winther Nielsen og pegede direkte på DLF-formand Gordon Ørskov Madsen:

KL-udvalgsformand: Samarbejdet er historisk godt

”Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, du skal have mere magt. Du får mere magt, men du får også mere ansvar”.

Minister: Ændringer af skolen sker løbende

Undervisningsministeren greb mikrofonen og gav Sigge Winther Nielsen ret i, at hun er klar til at afgive magt.

”Magt er at sætte folk sammen på det rigtige tidspunkt. Det lyder banalt, men det er lige præcis det, som det handler om”, sagde hun og understregede, at det kræver tid, tillid og vedholdenhed, hvis Sammen om skolen virkelig skal rykke.

Det kræver en helt ny tankegang, sagde ministeren og fortalte, at mange spørger hende, hvornår der sker noget. Hun pegede på praksisfaglighed i skolen, som et eksempel.

”Der sker noget hver eneste dag, men man kommer ikke til at sætte en dato på, hvornår det sker. Nogle skoler er løbet for længst, så er der nogle, der lader sig inspirere”.

”Et skolevæsen flytter sig hele tiden. Det afgørende er ikke lovgivningen. Ikke at lovgivning intet betyder, men der er utroligt langt mellem lovgivning og virkelighed”.

Herlevs borgmester og formand for KL’s Børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal (S) opfordrede til at få "polemikken ud af politikken", og understregede, at kommunerne kommer til at gennemføre intentionerne på forskellige måder.

”Det kommer til at ske på 98 forskellige måder”, sagde han.

Sammen om skolen er del af en ny trend

DLF-formand: Fællesskab giver reelle forandringer

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen gav Sigge Winther Nielsen ret i, at der følger et stort ansvar med, når man bliver inddraget, så meget, som det sker i Sammen om skolen.

Han fortalte, at Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at hvis parterne ikke vil deltage, så får det konsekvenser.

”Det var enormt provokerende. 'Hvis I ikke vil involvere jer i det her, så bestemmer jeg bare selv', sagde du”, sagde han henvendt til Pernille Rosenkrantz-Theil, der ivrigt nikkede.

”Men sagen er den, at så er der ingen af os, der får magten, for så kommer der ikke til at ske noget. Det er det, vi finder frem til i fællesskab og forpligter os til i fællesskab, det bliver til noget. Resten bliver til varm luft i ringbind”, sagde DLF-formanden.

Kan samarbejdet overleve et folketingsvalg?

Selv om Sigge Winther Nielsen er meget begejstret for partnerskabet, så ser han også udfordringer. For hvad sker der, hvis der bliver udskrevet folketingsvalg, og det ikke længere er en minister med de samme tanker som Pernille Rosenkrantz-Theil?

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at der er udfordringer og gav som eksempel de seneste forhandlinger om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

”Der har vi ikke været enige. Især var DLF og os ikke enige. Der var KL og vi tættere på hinanden. Men vi lytter, og det betyder, at DLF får nogle ting igennem. Vil man det her partnerskab, så skal man kunne høre, når Gordon siger, 'så får du ikke lærernes opbakning'”, siger hun og slog fast, at hun tror på, at partnerskabet vil overleve en folketingsvalg.

”Der er formelle strukturer, der definerer samarbejdet. Når det har været vigtigt for mig at få forligskredsen ind over, så er de jo fordi, der på et tidspunkt sidder en anden end mig. Men der er stor sandsynlighed for, at næste undervisningsminister kommer fra forligskredsen. Det skal man ikke underkende på den lange bane”, sagde hun.

DLF’s tålmodighed bliver udfordret

Gordon Ørskov Madsen erkendte, at hans tålmodighed bliver udfordret.

”Jeg går fra fordør til bagdør. Nogle gange løber jeg meget frem og tilbage. Min tålmodighed kommer også på prøve. Vi bevæger et sted, hvor det går virkelig godt med samarbejdet. Men jeg møder medlemmer, der siger: ’Det har ikke har helt slået igennem ude ved os endnu. Vi kan ikke se den store forskel’. Det sætter min tålmodighed på prøve”.

Det kunne skolelæreren Rikke, som kom på scenen, nikke genkendende til. Hun fortalte, at når lærerne på lærerværelset snakker om det nye samarbejde, så kan der godt blive lidt ”tavst”.

”For vi har været igennem så meget”, sagde hun og kom med et eksempel som viser, at lærerne ikke altid oplever, at politikerne når om til bagdøren:

”Vi oplever et konsulentvælde og skoleledere der render rundt og siger, at der er lærere, der efterspørger forskellige ting. Så kommer en masse konsulenter ud og sætter en masse ting i gang. Og det er ikke altid, noget vi lige kan se, at vi kan bruge”.

Pernille Rosenkrantz-Theil talte direkte til Rikke, da hun sagde:

”Det tager et halvt år at flå tilliden til hinanden fra hinanden. Det var den tid, det tog over lockouten. Det tager tyve år at bygge den op igen. Vi er godt på vej. Det tager lang tid, før vi ved, at de processer er på plads”, sagde hun og erkendte, at parterne på scenen er foran lærerne på skolen:

”Vi er langt foran i den proces”.