Debat
Lærer Konni Nørlem opfordrer til at stemme nej til OK24 for at sende et signal til hovedstyrelsen i DLF om, at man fremadrettet skal vælge en anden strategi.
Foto: GettyImages
Lærer: Jeg vil sende et klart signal til DLF. Derfor stemmer jeg nej til overenskomsten
Ingen reallønssikring, en utilfredsstillende aftale om efteruddannelse og ingen værn om forberedelsestiden er nogle af grundene til, at lærer Konni Nørlem stemmer nej til dette års overenskomst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I det seneste nummer af Fagbladet Folkeskolen har Danmarks
Lærerforening en 16 siders lang
gennemgang af forhandlingsresultatet for OK24.
Det synes jeg er rigtig fint. Men selve
overenskomstresultatet er jeg af flere grunde knap så tilfreds med.
Den vigtigste grund er, at vores arbejdsmiljø og et værn om
tid til opgaverne – herunder forberedelsestiden – stort set er fraværende i
resultatet. Det er ellers emner, der burde stå helt centralt i en overenskomst,
sammen med lønnen.
Manglen på tid til at løse vores opgaver er uden tvivl en af
hovedårsagerne til nedslidning og lærerflugt. Alligevel nævnes det kun
nonchalant på få linjer i gennemgangen, at der en udfordring, som
parterne vil drøfte senere på året.
Fra et lærerperspektiv er det en dårlig tidsplan, at
udfordringerne med vores opgaveoversigter først skal drøftes mellem DLF og KL
efter OK24.
Aftale om efteruddannelse er utilfredsstillende
Til gengæld jubles der i DLF over, at overenskomstresultatet
sikrer os retten til gratis at komme på efteruddannelse, som det hedder
i en overskrift i gennemgangen af OK24.
Gordon er begejstret, for nu har vi fået en kompetencefond
lig andre forbund. Ja, ligefrem mener han, at det kan forhindre
lærere i at forlade folkeskolen, at vi kan få lov til at blive fagligt
opdateret.
Som mange andre af mine kollegaer nyder jeg at lære og
udvikle mig fagligt. Men det er dybt frustrerende, at der ikke er tid til at
omsætte det til praksis.
Min væsentligste anke mod at bruge lønmidler på
efteruddannelse er dog, at det ikke er en ret, vi personligt optjener. I stedet
puttes pengene i en fond, som i bedste fald betyder, at vi kan komme på op til
6 dages kursus hvert 4. år, hvis det lige passer ind i skolens og ledelsens
prioriteringer.
Men medlemmerne har jo selv valgt, at efteruddannelse skal
være et hovedkrav, lyder det fra DLFs forhandlere. Jeg husker dog tydeligt et
fagligt klubmøde på min arbejdsplads i november 2022, hvor en DLF-repræsentant
deltog.
Mødets formål var at lytte til medlemmernes ønsker i forhold
til at samle krav til OK24. Fra start blev det dog lidt pseudo-agtigt, da jeg
oplevede, det blev pointeret, at der ikke kunne stilles krav til lektionsantal
og forberedelsestid, da DLF jo tidligere med A20 havde frasagt sig retten til
at kunne forhandle på disse områder.
Manglende reallønssikring
Lønnen fylder meget i de 16 siders dækning af overenskomsten. Det er helt
fint, dog mangler en kritisk tilgang til de lønstigninger, der er aftalt.
”Vi har landet en ramme på 8,8 procent”, fortæller Gordon
Ørskov Madsen. Men ”landet” er nok så meget sagt. Andre steder kan man læse, at finansministeren
lagde en ramme ud på 8,8 procent til de offentlige forhandlere.
Den blev desværre accepteret, vel vidende at det på ingen
måde dækker
den inflation, der har været de seneste år.
Det vil både kunne mærkes på det private budget og
yderligere mindske søgningen til velfærdsfagene. I stedet kunne forhandlerne
for de offentlige fagforbund havde stået sammen og stået fast på en højere
lønramme.
At vores forhandlere ydermere har valgt at bruge 150
millioner årligt fra rammen på en selvfinansieret måske-mulighed for at komme
på kursus indenfor de næste fire år er ikke ok.
Den aftale bidrager til yderligere til at udhule reallønnen,
samtidig med at den næppe opfylder forventningerne til, at vi nu får bedre
efteruddannelsesmuligheder.
Den faglige organisering smuldrer
Jeg er bekymret for den faglige organisering fremadrettet.
De yngre generationer er ikke opflasket med den samme
fagforeningsbevidsthed, som vi er i den ældre generation. Og når det samtidig
ser ud til, at DLF er blevet en filial af Kommunernes Landsforening, så kan jeg
godt forstå, at det er svært at se fidusen med faglig organisering.
Jeg vil opfordre til at stemme nej til
overenskomstresultatet for at sende et signal til hovedstyrelsen i DLF om
fremadrettet at vælge en anden strategi end 'Sammen med KL om skolen', for den sikrer tydeligvis hverken os eller skolebørnene en god skole-hverdag.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk