Der skal gøres mere for de lærere, som er i folkeskolen. De skal have anerkendelse, efteruddannelse og karrieremuligheder. Det var en af konklusionerne på fredagens høring om lærermangel.
Stine Grynberg
Høring om lærermanglen: Lærerjobbet skal ikke være en blind karrierevej
Skolens parter var fredag samlet på Christiansborg for at tale om, hvordan den stigende lærermangel skal modvirkes. Lærerstartsordninger og efteruddannelse er hjørnesten i løsningen, var konklusionen.
Vi mangler uddannede lærere i folkeskolen, og det går den
forkerte vej med at rekruttere og fastholde dem.
Det var temaet for en høring,
som DLF, KL og Skolelederforeningen fredag afholdt på Christiansborg,
lige i hælene på en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som
viser, at andel af ansatte i lærerstillinger uden en læreruddannelse, igen er
steget.
Derfor var det ikke nogen overraskelse, at alle oplægsholdere
og debattører var enige om, at folkeskolen står med et stort problem.
Motivér lærerne til at blive
De var også enige om, at det er et komplekst problem, som kun kan løses i fællesskab.
Og at et sted at starte er at kigge på, hvad der kan gøres for de lærere, som allerede er i folkeskolen og tilfredse med at være det.
”Der er noget paradoksalt i, at vi fejrer lærerne, når de enten går på pension eller til et andet arbejde”, sagde skoleleder på Frederiksberg Maike Raahauge.
”Jeg skal som leder være så tæt på mine gode
lærere, at jeg fornemmer, hvornår de får lyst til at prøve noget nyt og så give
dem mulighed for at gøre det på min skole”.
Hun var langt fra den eneste på høringen, der talte om, hvad
der kan gøres for at holde på de gode, erfarne lærere i folkeskolen.
Lektor på DPU Helle
Plauborg, som har forsket i netop, hvad der får erfarne lærere
til at blive i jobbet, opfordrede til, at man giver bedre muligheder for
efteruddannelse og karriereveje, som ikke leder ud af skolen.
Lærer Marianne
Boye, som har været 25 år på samme skole, efterlyste noget, der kan virke
motiverende, også når man efter 12 års tid har nået sin ’dødsløn’, som hun
kaldte det.
”Hvad er motivationen så for den dygtige lærer? At blive
leder? Så kommer du jo længere væk fra undervisningen”, sagde hun.
”Alternativt
får den dygtige lærer bare flere og flere opgaver, fordi ledelsen jo ved, at så
bliver de løst. Men en dag bliver det for meget for selv den dygtigste lærer, og
så knækker de”.
Også formand for KL's børn og undervisningsudvalg Thomas Gyldal advarede
imod tendensen til, at lærerjobbet bliver en blind karrierevej.
Han var sent torsdag med til at indgå en økonomiaftale mellem KL og regeringen for næste års økonomi i kommunerne og indledte sit indlæg med at annoncere, at "de (forhandlingerne red.) ikke var gået godt".
Danmarks
Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen talte om at slå to fluer med ét smæk ved at lade nogle af de erfarne lærere blive meduddannere af de lærerstuderende,
sådan som den nye læreruddannelse lægger op til.
”Der er mange erfarne lærere, som ville være vilde med den
opgave”, sagde han.
Lidt debat, mange forslag
Det blev ikke til så meget debat på høringen, for som KL's Thomas
Gyldal sagde, så var ”det jo et røvsygt panel. For vi er alle sammen enige”.
Til gengæld
var der mange bud på, hvad der skal til for at løse den stigende lærermangel ud
over bedre muligheder for efteruddannelse og karriere.
Bedre opstartsforløb for
nyuddannede var næsten alle inde på. En højnelse af ærerfagets status, lød et bud fra skolelederformand Claus Hjortdal og bedre seniorpolitik og en form
for teach first-uddannelse til ikke-akademikere, foreslog skoleleder Maike
Raahauge.
”Vi kan løse der her sammen. Forudsætningerne er til stede,
og nu skal vi skynde os langsomt”, sagde Gordon Ørskov Madsen som opsamling på høringen.
