Der skal ikke bare være flere 'voksne' i skolen. Der skal være flere lærere.

Det budskab gik igen og igen, da Danmarks Lærerforening havde sat en styrkelse af lærerprofessionen på dagsordenen på kongressen i foreningens 150-års-jubilumsår. Det blev hurtigt tydeligt, at lærerprofessionen er udfordret. 

Fra talerstolen blev tal fra undersøgelser flere gange hevet frem – blandt andet, at hver femte underviser i den danske folkeskole har ikke en læreruddannelse, at 28.000 uddannede lærere arbejder uden for folkeskolen, og at elever har vikar et helt år af deres skolegang.

Under overskriften ”En stærk lærerprofession” kom de delegerede rundt om mange aspekter af lærerlivet. Udfordringer med klasselærerrollen, lærerstuderendes praktik, stramme budgetter, inklusion og efteruddannelse var bare nogle af de emner, som blev nævnt.

Formand for Odsherred Lærerkreds Christina Even var en af dem, som var på talerstolen. I Odsherred Kommune  i Nordvestsjælland har hver tredje person, der underviser i folkeskolen, ikke en læreruddannelse.

”Det efterlader en kæmpe arbejdsbyrde på de lærere, der rent faktisk har en læreruddannelse”, fortalte hun på kongressen og pegede på, at man i kommunen lige nu har "nul lærerstuderende i praktik".

”Jeg har brug for at sige til Lærerstuderendes Landskreds, at i Odsherred har vi en smuk natur og billige boliger”.

Ord har betydning

Rikke Johansen fra Københavns Lærerforening var en af dem, som understregede, at sprogbruget er vigtigt for lærerprofessionen.

”Der er sket et skred i måden, vi driver skole på. Det skete lidt harmløst med, at 'lærerværelset' pludselig skulle hedde 'personalerum'. Eleverne skulle kaldes 'børnene', og vi lærere begyndte at blive kaldt 'de voksne omkring børnene'. Man begyndte at tale om 'trivselsarbejde' i stedet for 'klasserumsledelse'”, sagde hun.

Formand for Næstved Lærerkreds Lise-Lotte Horn Jakobsen bakkede op:

”Ord skaber som bekendt virkelighed. En måde at anskue lærernes faglighed og titel gennem de senere år har blandt andet været gennem ordvalget 'en voksen' eller 'to-voksen'. Det bruges i flæng. I støttefunktioner, mellemformer, 'to i klassen', forskellige indsatser, også når det handler om undervisning”, siger hun. 

”Vi skal omtales som den profession, vi er. Den uddannelse, vi står på. Den opgave, vi skal løse. Vi er ikke bare voksne, vi har en arbejdsmæssig titel, der lægger sig op ad vores uddannelse og hænger sammen med vores kompetencer og faglighed”.

Næstformand i DLF Niels Jørgen Jensen understregede, at når man er del af en lærerprofession, så ved man noget og kan noget. ”Vi er ikke bare voksne”, sagde han og kom med en opfordring på baggrund af Lise-Lotte Horn Jakobsens indlæg:

”Hver eneste gang, der er nogen, der siger 'to voksne', så korrigerer vi dem”.

Ord styrker lærerprofessionen

Debatten strakte sig over begge kongressens to dage og mundede ud i en kongresvedtagelse, som udtrykker foreningens holdning, men også er en rettesnor for Lærerforeningens fremadrettede arbejde. I vedtagelsen bliver det understreget, at DLF fortsat vil arbejde for, at der kommer flere penge til folkeskolen, og sætte fokus på, at et godt arbejdsmiljø har betydning for lærerprofessionen. Og så vil DLF vil gøre det tydeligt for politikere, at de også har ansvar for at understøtte en stærk lærerprofession.

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen takkede for debatten, og for at samtlige delegerede på kongressen stemte for vedtagelsen.

”Det er en vedtagelse, som jeg er rigtig glad for”, sagde han og erkendte samtidig, at der ikke står meget nyt i vedtagelsen. 

”Det, som jeg synes er nyt er, at vi i fællesskab har brugt den her kongres på at skærpe vores opmærksomhed på vores profession og på hvordan vi argumenterer for vigtigheden af vores profession”.