Lige løn for lige arbejde. Eller hvad?

Der er store lokale forskelle på, hvad lærere tjener på tværs af landet ifølge tal, som Folkeskolen har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Faktisk helt op til 3.326 kroner om måneden.

For udover grundlønnen er der i hver kommune forhandlet nogle lokale lønmidler, og det varierer stort, alt efter hvor hvilken kommune lærerne arbejder i. 

Tallene fra løndatakontoret viser, at lokallønskronerne i gennemsnit udgør 2.296 kroner af fuldtidsansatte læreres løn.

Den kommune i landet med færrest lokallønsmidler er Vejen, hvor der i gennemsnit er 1.184 lokale lønkroner til de fuldtidsansatte lærere. I den anden ende af landet – og skalaen – ligger Herlev Kommune med gennemsnitligt 4.510 kroner til lærerne. Det giver en forskel på 3.326 kroner mellem de to kommuner. 

I nogle af dele af landet får lærere også et områdetillæg. Det gør de blandt andet i Herlev, som er på 1.141 kroner om måneden for en nyuddannet. I Vejen får man ikke et områdetillæg, hvorfor lønforskellen mellem de to kommuner blot bliver endnu større.

Der er altså store lokale lønforskelle, alt efter hvor i landet man er ansat som lærer. Der kan være nogle usikkerheder i tallene på tværs af kommunerne, da det kan variere lidt fra kommune til kommune, hvordan lønnet opgøres og indberettes. 

For eksempel skal der tages højde for, at man i nogle kommuner har forhøjet et centralt tillæg, hvilket betyder, at man indberetter hele tillægget som en lokal løndel, selvom en del af tillægget reelt er centralt.

Se selv, hvordan din kommune ligger her på kortet:

DLF: Vi er opmærksomme på problemet

Men de usikkerheder gør det ikke ud for hele forskellen kommunerne imellem, lyder det fra Morten Refskov, hovedbestyrelsesmedlem og formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Lønforskelle

En kort cykeltur kan være 1.669 kr. værd på lønsedlen: Der er en følelse af uretfærdighed

”Det er rigtigt, at der skal tages nogle forbehold, når man sammenligner kommunerne, men de forbehold forklarer ikke, at der er så relativt store forskelle, som der er. Vi er som hovedforening opmærksom på det, og vi har som samlet forening den principielle holdning, at man skal have lige løn for lige arbejde. Det er én opmærksomhed blandt mange, vi tager med os i det forestående lønstrategiarbejde, som kongressen forhåbentlig beslutter til oktober”, siger han.

”For der er ikke noget retfærdigt i forskellene. De beror på, at det er forskellige kommuner og dermed forskellige arbejdsgivere med forskellig økonomi, historik og politiske holdninger og flertal”, tilføjer Morten Refskov.

Ikke forhandlet lokalløn siden 2008

I Vejen Lærerkreds er de godt opmærksomme på, at de ligger så lavt, som det er tilfældet, oplyser formand Sabine Lolk Vibild. 

Hun fortæller, at der ikke er forhandlet lokallønsmidler i kommunen siden 2008, men at hun begærer lønforhandlinger til efteråret.

”Kommunen er simpelthen nødt til at åbne kassen, fordi det er enormt svært at fastholde og rekruttere lærere til Vejens skoler. Knap 20 procent af dem, der underviser i kommunens skoler i dag, er ikke læreruddannet. Det er uambitiøst, at vores elever ikke undervises af uddannede lærere”, siger hun.

Lønefterslæbet medfører, at det ifølge formanden ikke nødvendigvis er særlig attraktivt at søge job i Vejen, hvis man er ansat i en anden kommune.

”Jeg har som lærer flere gange prøvet at få en kollega fra en anden kommune, som har fået et chok, når vedkommende har set sin første lønseddel. Og derefter har sagt sit nye job op og søgt tilbage til hjemkommunen”, siger hun.

Formand for Herlev Lærerforening Jens Lunden mener ikke, at det er helt retvisende, når Herlev ifølge tallene er den kommune med flest lokallønsmidler pr. fuldtidsansat.

”Der er en del af lærerne i Herlevs løn, der opgøres som lokalløn, selvom den retteligt burde opgøres som centralløn. Det er en af forklaringerne på, at vi ligger højt. En anden er, at man i Herlev har fastholdt et rekrutteringstillæg, hvilket vi naturligvis er glade for, fordi det kan tiltrække dygtige lærere til kommunen”, siger han.

Område har forhandlet hinanden op

Tager man et kig udover Danmarkskortet, centrerer de højeste lokallønsmidler sig omkring hovedstadsområdet. Det er ifølge Morten Refskov ikke tilfældigt, men har både geografiske og historiske årsager.

”Når lokallønnen er forholdsvis høj i Københavnsområdet, kan det blandt andet skyldes, at kommunerne ligger så tæt, som de gør, og det dermed er nemmere at tage et job i en nabokommune end i meget geografisk store kommuner. Derfor har kommunerne nok over årene haft en tendens til at forhandle hinanden lidt op, fordi der har været en anden konkurrencesituation, og man derfor også har brugt løn til at tiltrække de mest kvalificerede lærere”, siger han.

Sådan var lønforskellene for 7 år siden 

Morten Refskov peger også på, at nogle af borgmestrene i hovedstadsområdet historisk set har haft relativt høje ambitioner på folkeskolens vegne og på godt og ondt været frontløbere på forskellige pædagogiske initiativer, som de har været villige til at investere i. 

Og så er det heller ikke uden betydning, om det politiske flertal i en kommune oftest er rødt eller blåt.

”Der er ingen rød tråd i det, og det er helt givet mere nuanceret end som så, men man kan godt få det indtryk, at røde flertal har været lidt mere villige til at åbne kassen og honorere lærerarbejdet med lokalløn end blå flertal”, siger han.