Det er en god idé at give de enkelte skoler en større frihed, men der skal stadig være en ramme, der sikrer en 'fælles folkeskole'.

Det siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, efter at folkeskoleforligspartierne har genoptaget forhandlingerne om at udvide den frihed, som skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommuner har nyt godt af i et år, til mange andre kommuner.

"Vi ved fra Esbjerg og Holbæk, at det skaber større engagement og glæde ved undervisningen hos både lærere, elever og forældre, at man har fået større ansvar", siger han.

Men når det så er sagt, er det også vigtigt at have en fælles folkeskole med en ramme for nogle bestemte undervisningsfag, krav og forventninger, som gælder for alle, men som den enkelte skole får frihed til at indrette sig efter, siger Gordon Ørskov Madsen.

"Det skal være sådan, at flytter man fra Ringkøbing til Rudersdal, så skal der være en genkendelighed i folkeskolen og nogle minimumskrav til, hvor meget forskellige fag skal fylde. Men hvordan man giver feedback, organiserer undervisningen, kommunikerer til eleverne eller sætter fokus på nogle fag i en periode og nedtoner andre i en anden, det skal kunne besluttes lokalt", siger Gordon Ørskov Madsen.

Alle parter skal være med til at bestemme

På den måde er det muligt at tage hensyn til sammensætningen af eleverne på den enkelte skole og de fysiske rammer, siger Gordon Ørskov Madsen. På nogle skoler er det for eksempel muligt at bruge skolehaver, mens andre har mulighed for at besøge erhvervsvirksomheder i området, og endnu andre kan samarbejde med ungdomsuddannelser i nærheden og bruge lokaler til at fremme den kreative og fysiske undervisning.

Hvis det skal lykkes at lave skole på den måde, er det ifølge Gordon Ørskov Madsen vigtigt med en ordentlig økonomi, så resurserne til skoleområdet ikke bliver brugt til at lappe huller andre steder i de kommunale budgetter. Samtidig er det afgørende at have en lokal organisering og lokale partnerskaber, ligesom det er set med ’Sammen om skolen’, som er et partnerskab mellem Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen, der skal søge at løse nogle af skolens store udfordringer.

I Holbæk Kommune har det eksempelvis været med til at øge engagementet, at alle lige fra skoleledere, lærere, forældre og elever har været med til at bestemme, hvordan skolen skal indrettes, siger Gordon Ørskov Madsen.

"Når alle parter har en rolle, og vi har fået skabt en skole, hvor vi lytter og står på et fælles vidensgrundlag, så er det også, man får lyst til at tage ansvar og udvikle ideer og se på lokale løsninger alt efter, hvad der er for nogle elever og behov og muligheder på den enkelte skole", siger han.

En bred aftale er en styrke for folkeskolen

Efter forhandlingerne i sidste uge lød det blandt andet fra Konservative og Radikale, at flere af partierne er parate til at lande en aftale om mere frihed til skolerne, men at det lige nu er op til ministeren, der holder igen. Mens SF og Radikale gerne ser, at der skal gives frihed til skolerne i alle kommuner, er det omvendt ikke et krav fra Konservative.

Stod det til Gordon Ørskov ville det være bedst at få lavet en aftale inden det kommende valg, fordi det ville være en ”kæmpestor styrke” for folkeskolen, hvis der bliver landet en aftale, mens der er et bredt politisk ønske blandt partierne på Christiansborg om større frihed og mere ansvar ude på skolerne.

"Det ville give mulighed for at lave rigtig god skole på langt sigt, hvis vi kan få lavet en aftale med bred politisk opbakning, så den ikke ændrer sig, hver eneste gang der har været valg. Men min fornemmelse siger mig, at de ikke når det inden et valg".