DLF mener: OK24 – involvering for alle pengene
Forhandlingerne om OK21 og kravopstillingsprocessen forud herfor blev en noget atypisk forestilling. Længe arbejdede foreningen for en udsættelse af forhandlingerne, da det økonomiske grundlag var historisk usikkert, men de blev i sidste ende gennemført, da vi på arbejdstagersiden ikke kunne nå til enighed om det hensigtsmæssige i en udsættelse.
OK21-resultatet var ikke noget videre at skrive hjem om, og vores interne medlemsinvolverende processer var decideret fraværende. Sådan bliver det ikke næste gang. Tværtimod. Hovedstyrelsen har nemlig vedtaget en særlig ambitiøs plan for involveringen af medlemmerne frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024.
Ambitionen er at række ud til alle led i foreningen ad flere omgange, så vi i fællesskab kan bidrage til en sortering af, hvilke problemstillinger der kan og bør handles på nu og her, og hvilke der skal indgå som krav til overenskomstforhandlingerne, fordi de kræver nye eller forbedrede aftaler. Processen skal desuden bidrage til en prioritering af, hvilke problemstillinger der er de væsentligste at få løst. For uanset hvordan vi vender og drejer tingene, er der ved enhver overenskomstforhandling en økonomisk ramme og en arbejdsgiver på den anden side af bordet, der notorisk sætter begrænsninger for mulighederne.
I overenskomstudvalget arbejder vi på at formulere de overordnede temaer, som skal danne udgangspunkt for drøftelserne i foreningen. Flere problemstillinger presser sig på og har gjort det længe: Hvad skal der til, for at vi kan holde til et længere og mere krævende arbejdsliv? Hvordan kan vi sikre ret til relevant kompetenceudvikling? Hvordan fastholder vi en fornuftig lønudvikling i en tid, hvor andre faggrupper gør gældende, at de halter bagefter? Hvordan kan vi sikre, at vores arbejdstidsaftale får den ønskede effekt? Hvordan får vi den danske aftalemodel til at fungere bedre?
Vi vil løbende invitere til informations- og debatmøder på forskellige foreningsniveauer og under forskellige former; fysiske som virtuelle. Min store opfordring skal være, at vi alle sammen deltager i debatten og engagerer os i fællesskabet, fordi det er den bedste vej til at forbedre vilkårene for vores professionsudøvelse.