Gulvpladsen i Anneline Larsens kontor er mindst 50 procent dækket af papirbunker. Hun er nemlig ved at sortere efter emner, så det bliver lettere for hendes efterfølger at overtage arbejdet. Langs væggene står mellemstore brune papkasser, fulde af flere papirer, merchandise, notesbøger og diverse dimser, som er havnet der, uden at nogen rigtigt ved hvordan. For eksempel en håndfuld mundbind, som stammer tilbage fra coronaårene.

"Det var før min tid," fortæller den afgående forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL). Hun har haft andre udfordringer i de to år, hun har siddet på posten. Ikke mindst at redde læreruddannelsen i Skive.

Slaget om Skive

"Fedt!", udbryder hun, da hun kigger ned i en af de brune papkasser. "Her er mange af de ting, vi brugte, da vi skulle redde læreruddannelsen i Skive… Alle notaterne, der blev lavet, da Via  meldte ud, at de ville lukke den".

Hun kigger sig omkring på det kontor, hun deler med næstforpersonen i LL's del af  Danmarks Lærerforenings sekretariat i Indre by i København.

"Vi havde et helt kontrolrum her på kontoret, da vi ville forhindre dem i at lukke Skive," siger hun og peger på en af væggene.
"Dér havde vi for eksempel billeder af Vias bestyrelsesmedlemmer hængende med noter til hver enkelt. Og en tidslinje og alle mulige artikler…"

At statsministeren gik ind i sagen, og at det lykkedes at bevare læreruddannelsen i Skive, betragter Anneline Larsen som en af de største succeser i sin forpersontid. Professionshøjskolen Via meldte ud, at man ville lukke læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum til fordel for Holstebro, og LL besluttede at sætte alt ind på at redde Skive, hvor opbakningen fra de studerende var klart større end i Nørre Nissum. 

Lærerstuderendes Landskreds

Anthon er ny forperson for de lærerstuderende

"Det var noget, vi arbejdede benhårdt på, og det satte også fokus på, at der er et problem i, at institutionerne selv bestemmer, hvor de vil lægge uddannelserne" siger hun. "Jeg synes, at det er et politisk ansvar, at man sikrer, at der er uddannelser tæt på alle – at der er læreruddannelser over hele landet. Vi ved, det er afgørende for, hvor man så slår sig ned, og for at der er nok uddannede lærere i det område. Bare se på Vestsjælland efter, at de lukkede læreruddannelsen i Holbæk. Antallet af folk, der ikke har en læreruddannelse, som underviser i Vestsjællands folkeskoler, er bare gået op og op. Dén kamp skal vi blive ved med at kæmpe".

Har været med til at forme sit eget studie

Anneline Larsen skal sidst i januar tilbage på læreruddannelsen, som hun skal gøre færdig i en hybridform mellem den gamle og den nye uddannelse, fortæller hun. Hun kommer til at gå på en uddannelse, som hun selv har været med til at bestemme, hvordan skal se ud.

"Jeg glæder mig, men jeg er også meganervøs", griner hun. På papiret var aftalen om den nye læreruddannelse landet, da hun startede som forperson for to år siden, men i praksis har hun været med til at udforme mange dele af den. For eksempel at der skal være ekstern censur på professionsprøven.

"Den politiske aftale, der lå, da jeg tiltrådte, var meget overordnet. Der var klare retninger, men alt det skulle jo veksles til lov, til bekendtgørelser, til studieordning og til, hvordan vi gør det i praksis," fortæller hun. "Og der var ret mange kampe tilbage at kæmpe. For eksempel var det ikke skrevet ind, at der skulle være ekstern censur på professionsprøven, som er den store prøve, der ligger sidst, og hvor du skal vise, at du bliver en dygtig lærer. Dér var censor lige pludselig skrevet ud. Så måtte vi virkelig kæmpe og mobilisere alle mulige samarbejdspartnere til også at synes, det var vigtigt. Og det endte med, at vi fik indskrevet, at vi skulle bevare den eksterne censur, heldigvis".

Ikke tid til indadvendthed

Anneline Larsen viser en kasse med notesbøger fra de to forpersonår frem. De skal gemmes, fortæller hun.

"Det er min dagligdags forberedelse. Alt muligt blandet. Men det vil jeg i hvert fald gerne gemme. Der er måske noget, der ikke giver en skid mening om ti år. Men så kan de ryge ud til den tid."

Andre papirer ryger i bunkerne på gulvet, så Anthon Berentzen, hendes efterfølger, kan få glæde af dem. Men hun håber ikke, at han kommer til at sidde med næsen i papirerne hele tiden.

Lærerstuderende

Demo: Derfor kæmper lærerstuderende for det sjette SU-år

Demokratisk problem på professionsuddannelserne

"Jeg håber, at han får mere tid, end jeg har haft, til at være ude på læreruddannelserne og lidt indadvendt i organisationen, så at sige. Det var min plan at være det, men så kom forskellige politiske dagordener som SU-reform og Skive i vejen, så vi kom ikke så langt med at få opbygget stærke lokale klubber, altså en stærk organisation lokalt, som vi drømte om. Det er ellers noget, der virkelig er brug for, for der er et demokratisk underskud på professionshøjskolerne, hvor de studerende slet ikke bliver inddraget nok," mener hun.

"Det er jo også en del af hvervet: Man kan jo have nok så mange gode planer og intentioner og arbejds- og handleplaner, men en del af hvervet er jo også at forholde sig til de aktuelle sager, der opstår. Men jeg ved, at noget af det, som virkelig optager vores nye forperson, og som jeg også personligt synes er presserende, er det med studerendes oplevelse af ejerskab og indflydelse på det sted, de studerer. Der er for mange lærerstuderende, der ikke føler nogen særlig tilknytning til den læreruddannelse, de går på. Jeg vil bare gerne have, at der kommer mere seminarieånd. Fællesskab, fællessang, det der kulturelle, som er med til at holde folk på uddannelsen, fordi det er hyggeligt og sjovt at gå der. Og når jeg tænker på lærerstanden, så tænker jeg jo også på mennesker, som engagerer sig og planlægger ting og gør noget for flere end sig selv. Sådan burde det også være at gå på læreruddannelsen. Og sådan er det heldigvis også nogle steder. Der er bare for mange steder, hvor det ikke er sådan."

Lærerstuderende

Anders fik en idé: Nu får nye lærerstuderende en buddy

På trods af de reservationer glæder Anneline Larsen sig til at vende tilbage til sit studie. Men hun er altså også nervøs, som hun siger, mens hun krøller en samling noter sammen og smider den i skraldespanden.

"Og jeg har sådan en... Jeg har en form for ærefrygt, tror jeg. Ydmyghed. Det bliver en udfordring, tror jeg, at komme tilbage i alt det, som jeg ikke har sat et punktum for, men som jeg skal samle op igen."