Debat

Hovedstyrelsesmedlem Kristoffer Høyrup Sørensen mener, at DLF som fagforening skal være med til at sættes fokus på voldsproblematikkerne. Både ude på skolerne og i den offentlige samtale.

Debat: Alt for mange skoler negligerer vold mod lærerne

Folkeskolen skal begynde at tage det langt mere alvorligt, når en elev har været voldelig overfor en lærer.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Når jeg kommer ud på skoler og i kredse, sker det, at jeg hører medlemmer og tillidsvalgte fortælle om at blive sparket, slået eller spyttet på af elever.

Ofte forsætter fortællingen med, at episoden efterfølgende blev behandlet uprofessionelt eller i de værste tilfælde negligeret. Det er et stort problem, som Folkeskolen også netop har sat fokus på ved at søge aktindsigt hos Arbejdstilsynet

Fra 2021 til 2023 har tilsynet givet 69 påbud til 46 grundskoler på grund af vold og trusler. I påbuddene peger Arbejdstilsynet blandt andet på, at mange af skolerne ikke har en fælles forståelse af volden og dens karakter. 

Det er vigtigt, at vi hverken bevidst eller ubevidst negligerer den arbejdsrelaterede vold, fordi der er tale om børn- og unge. Derfor skal vi afkræve en seriøs og professionel opfølgning på de voldstilfælde, der finder sted.

Volden anerkendes ikke 

Arbejdstilsynets påbud er kun toppen af isbjerget i forhold til den vold, der sker i den danske folkeskole.

Mere end hver tredje lærer er blevet udsat for vold af en elev indenfor det seneste år. Det ved vi, fordi vi Danmarks Lærerforening siden 2019 har bedt jer - medlemmerne – om at dele jeres erfaringer med vold, trusler og chikane.

Mange kommuner har allerede gode voldspolitiker, der beskriver hvordan skolen skal handle, hvis en lærer udsættes for vold. Men det virker ikke altid til, at de nedskrevne ord bliver til handling ude på skolerne.

Flere af de medlemmer, der har været ramt af vold, fortæller, at det, der får bægeret til at flyde over, er den manglende anerkendelse af situationens alvor.

Det virker til, at man fra skoleledelsen eller kollegaernes side, kommer til lægge for stort et fokus på barnets perspektiv, frem for den ansattes. Der sker derfor en, for den berørte, uhensigtsmæssig vægtning. Begge dele skal, som minimum, tages lige alvorligt. 

Investeringer og efteruddannelse kan forebygge vold 

Antallet af voldelige episoder viser tydeligt, at for mange børn og unge mistrives i folkeskolen. Derfor er der ingen tvivl om, at der er brug for investeringer, der sikrer en stabil økonomi, så lærere og pædagoger har tid til at støtte de elever, der har brug for det, før deres situation forværres.

Der skal altid være et pædagogisk spor, hvor skolen og lærerne arbejder på at få eleverne til at trives i hverdagen. Derudover er det vigtigt, at lærerne ved, hvordan man kan minimere vold på arbejdspladsen.

Behovet for at klæde lærerne på bliver også fremhævet af Arbejdstilsynet. I en artikel på folkeskolen.dk kan man læse, at lærernes manglende kompetencer bliver fremhævet i hele 46 ud af 57 påbud. Heldigvis kan både Arbejdstilsynet og spark-forløbene, der er et gratis kursus om psykisk og fysisk arbejdsmiljø, være med til at klæde lærerne på. 

Sådan tager vi hånd om volden 

Til Folkeskolen fortæller forskere fra Arbejdsmedicin på Universitetsklinikken Gødstrup, at mange af de psykiske konsekvenser, som de voldsramte lærere får, kan imødekommes og undgås ved at sikre en ordentlig opfølgning på volden.

Men vi oplever desværre langt fra, at det er tilfældet alle steder. Vi har for eksempel set lærere, der blev sat til at skulle undervise eller passe den elev, der var voldelig overfor dem dagen før.

Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, da læreren kan være så påvirket af situationen, at det i forvejen er svært at genoptage arbejdet og være sammen med eleverne.

Hvis lærerne skal kunne forsætte arbejdet, er det vigtigt, at ledelsen sikrer psykisk førstehjælp. Både til den lærer, der er ramt af volden og de kollegaer, der eventuelt har overværet episoden.

Derudover skal ledelsen også sikre en seriøs og professionel opfølgning, der kan forebygge, at episoden gentager sig.

Og så skal vi som fagforening være med til at sættes fokus på voldsproblematikkerne. Både ude på skolerne og i den offentlige samtale. På den måde kan vi gøre vores til, at den arbejdsrelaterede vold bliver tager alvorligt og håndteres ordentlig. Både for læreres, elevernes og folkeskolens skyld.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk