Når der har været kampvalg til formandsposten i Danmarks Lærerforening, er en del medlemmer blevet overraskede og nogle også vrede over, at det ikke er alle medlemmer, men kun de kongresdelegerede, der kan stemme.

På baggrund af kritikken havde Lærerforeningen sidste år inviteret to fokusgrupper af medlemmer til at diskutere, om valgreglerne skal laves om.

Men på kongressen i oktober forklarede formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget Thomas Andreasen, at det ”strittede i mange retninger i fokusgrupperne”, og hovedstyrelsen endte med ikke at stille noget forslag til vedtægtsændringer om formandsvalget.

Der var dog et enkelt punkt, som blev efterlyst i fokusgrupperne, og som ikke kræver ændringer i DLF’s vedtægter. Nemlig om man skal fastsætte en frist for, hvor sent man kan melde sig som kandidat.

I 2020 stillede en lærer op til formandsvalget 13 dage før valget på den dag, hvor kandidaternes tur rundt at møde de delegerede skulle begynde.

Organisationsudvalget foreslog på hovedstyrelsesmødet tirsdag i denne uge en frist på tre uger, netop for at man vil kunne nå at arrangere en sådan valgturné med deltagelse af alle kandidater, så de delegerede kan nå at udfordre kandidaterne på deres synspunkter, før de skal stemme.

Det skal være med til at skabe større gennemsigtighed i forhold valgprocessen og det, som kandidaterne står for, forklarede Thomas Andreasen.

Når man landede på præcis tre uger, er det for, at man også kan nå at stille op, hvis valget skal finde sted på en ekstraordinær kongres, fordi der er et mistillidsvotum til den siddende formand. Sådan en kongres kan indkaldes med en måneds varsel, og så har potentielle formandskandidater altså en uge til at bestemme sig for at stille op.

I hovedstyrelsen var der enighed om, at hvis man vil med på en valgturné, så er det helt fornuftigt, at man skal melde sig tre uger før valgdatoen. Men ligefrem at forbyde folk at stille op på dagen var der flere, der advarede imod:

”Det handler ikke kun om kongres og formandsvalg. Det handler også om valg ude på skolen – i princippet er det lige så vigtigt at vælge tillidsrepræsentant, kredsformand og så videre, og dér kan det jo godt forekomme, at man sidder og synes, at den der stiller op ikke er god nok, og så stiller man op”, sagde Anders Liltorp, der er formand for Rødovre Lærerforening og selv stillede op til formandsvalg i Lærerforeningen i 2020.

”Jeg synes, vi håndterede valgkampen ganske godt sidst, men det skurrer i demokratiørerne, at tidsfristen også gælder muligheden for overhovedet at stille op”.

Også Morten Refskov var kandidat ved kampvalget i 2020. På vegne af sit bagland i hovedstadsområdet advarede han imod, at man blander det praktiske i forhold til fx tilrettelæggelsen af en valgturné med det politiske.

Og han mener, det bør være kongressen, der beslutter reglerne, ikke hovedstyrelsen.

”Jeg kunne måske godt personligt leve med en frist, men hvis det kommer til en afstemning, vil jeg undlade at stemme”, sagde han.

Også formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking mener, man burde bevare retten til at stille op på dagen.

"Et element af useriøsitet"

Men flertallet fulgte indstillingen om at indføre tre ugers frist. Som formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling udtrykte det:

”Hvis man stiller op som formand eller næstformand, har man også lavet noget forberedende arbejde. Ellers mener jeg, der er et element af useriøsitet”, sagde han.

Lars Buur Holmboe mente tilsvarende, at hvis man stiller op på selve kongressen, har det karakter af en happening.

Næste ordinære formands- og næstformandsvalg i Danmarks Lærerforening finder sted på kongressen den 19. til 21. september 2023.