»Adam Valeur Hansen rører godt rundt i gryden, vi får simpelthen alle ingredienserne at se. Både det lækre kød og desværre også de grøntsager, som vi ikke kan fordrage konsistensen af, og som gør, at maden bliver et mareridt for nogen«.

Sådan lyder den første kommentar til Adam Valeur Hansens lektieforskning fra en lærerkollega 100 kilometer mod vest, Lars Hansen-Jytzler, der underviser på Gårde Skole ved Ølgod. Skolen har en lektiepolitik, der handler om, at lektier fremmer elevernes selvstændighed, åbner for en dialog mellem elever og forældre, og at denne dialog er dannende for eleverne.

Cand.pæd.pæd. Adam Valeur Hansen konkluderer imidlertid, at lærerne ikke tænker særlig dybt over lektielæsningen. Det er en urimelig nedgøring af hans lærerkolleger, mener Lars Hansen-Jytzler.

»Jeg tror på, at lektier gør gavn, fordi de er med til at optimere den indlæring, eleverne får i skolen - at man viderefører den som lektier. Det er klart, at hvis du arbejder i bog A og får lektier for i bog C, og tingene overhovedet ikke hænger sammen, så får du ingen læring. Det er klart, at tingene skal hænge sammen for eleven«.

»Lektierne er for eleverne og kun eleverne. Lektier er en del af den daglige træning, den daglige optimering og den daglige rutine«, understreger Lars Hansen-Jytzler.

Han har mest undervist i matematik og naturfag, men er i år for første gang dansk- og klasselærer i en 1. klasse. Klassen skriver dagbog hver dag. Hvis en elev staver nogle af de meget vigtige ord forkert, så kan han finde på at bede eleven om at stave ordet for mor derhjemme:

»På den måde har man også fat i det ord derhjemme og ikke kun i det minut, hvor eleven har mig til rådighed«, siger Lars Hansen-Jytzler, som også prøver at sikre, at det, eleverne skal læse hjemme, er en smule nemmere end det, de arbejder med i skolen, så han er sikker på, at eleven sidder derhjemme med oplevelsen af, at »jeg kan læse«.

»At lektielæsning ikke er en del af læreruddannelsen, er selvfølgelig ikke optimalt, men jeg synes da, at man i fagene didaktik, pædagogik og psykologi får et kendskab til planlægning og til elevernes tankevirksomhed og handlen. Hvis vi forudsætter, at vores uddannelse gør os bedre ud i læringsstile, så gør den os også bedre til lektievurdering. Vi skal jo ind og have fat i eleven og vise fordelene ved lektiearbejdet«, siger Lars Hansen-Jytzler.

Adam Valeur Hansen opregner fem lektieformer: træningslektier, forberedelseslektier, udbygningslektier, integrerede lektier og færdiggørelseslektier.

»Som underviser i indskolingen arbejder jeg meget med træningslektier og færdiggørelseslektier, så eleven vender tilbage til sit udgangspunkt, nemlig det, der er arbejdet med i skolen. Det er vigtigt for mig, at eleverne slår til i dagligdagen, og derfor skal de også slå til, når det gælder lektierne«.

»Jeg fortæller jo forældrene fra første forældremøde, hvordan jeg gerne ser, at de arbejder med læsetræningen hjemme. Og kommer der så nogle forældre og siger, at det er vanskeligt for dem, så kigger vi på det - og så er det måske ikke den slags lektier, der skal med hjem«.

Højere oppe i skoleforløbet kommer så de andre lektieformer, for Lars Hansen-Jytzler mener, det er vigtigt, at eleverne vænner sig til, at der er noget, der hedder hjemmearbejde, så de har tilrettelagt deres egne lektierutiner, inden de skal i gang med en ungdomsuddannelse.

Han fortæller om en elev i 8. klasse, han har mødt i familiesammenhæng, som havde en månedsplan med hjem over klassens kommende dansklektier. Det er en total misforståelse, mener Lars Hansen-Jytzler:

»Det er jo ikke differentiering af undervisningen! Der findes ingen nemme metoder mere. Vi kan ikke forlange, at alle elever skal lave fra stykke 1 til stykke 8«, siger Lars Hansen-Jytzler.

I de ældre klasser får eleverne lektier for, som læreren måske ikke engang ved ret meget om på forhånd, fordi eleverne selv vælger deres projektemner:

»Danmark er jo verdens bedste til samarbejde på tværs af fagene og til projektopgaver. Hvorfor er vi det? Fordi der er nogle lærere, der tør sætte nogle kriterier op, tør stramme det faglige niveau, så eleverne finder ud af, at projektarbejde ikke bare er hygge. Klassekammeraterne kender hinandens kompetencer næsten bedre end lærerne, og så lader jeg dem nogle gange give hinanden lektier for inden for tidsplanen. Der går jeg så ind i en dialog med dem - det kan for eksempel være, at den allerdygtigste bliver nødt til at neddrosle forventningerne lidt, fordi sidekammeraten ikke kan følge med på dette niveau. Nogle gange sætter vi grupperne sammen efter fagligt niveau, andre gange på tværs, så de fagligt svage bliver styrket. Det er sådan nogle ting, vi har lært, og det kan også bruges i forhold til lektier«.

»Vi skal have skabt nogle gode lektierutiner, så hele familien trives med hjemmearbejdet på de forskellige klassetrin. Eleverne er glade over forældreopmærksomhed, også i en lektiesituation. Hvis børnene mærker, at forældrene er engagerede, har de lettere ved at føle anerkendelse af det arbejde, de sidder med. Derved løftes glæden ved skolearbejdet«, mener Lars Hansen-Jytzler.

»Jeg går meget ind for lektielæsning, men ved selvfølgelig også, det kan skabe problemer i visse hjem. Her er det, at vi, som de professionelle, skal vurdere lektiernes omfang individuelt«.

»Selvfølgelig lærer børn af at læse derhjemme. En kvalitativ træning giver en super form«, siger Lars Hansen-Jytzler, der også er håndboldtræner og idrætslærer, og funderer: »Måske skal vi også indføre lektier i idræt?«

1.-klasse-lærer

Lars Hansen-Jytzler, 34, er lærer på Gårde Skole i Vestjylland. Han har undervist i idræt, matematik, svømning og natur/teknik og er i år for første gang klasse- og dansklærer i en 1. klasse. Han har tidligere deltaget i netdebatten om lektier på folkeskolen.dk

»Jeg tror på, at lektier gør gavn, fordi de er med til at optimere den indlæring, eleverne får i skolen« Lars Hansen-Jytzler»Danmark er jo verdens bedste til samarbejde på tværs af fagene og til projektopgaver. Hvorfor er vi det? Fordi der er nogle lærere, der tør sætte nogle kriterier op, tør stramme det faglige niveau, så eleverne finder ud af, at projektarbejde ikke bare er hygge« Lars Hansen-Jytzler