Lærere giver lektier for - hele tiden. Men de tænker ikke særlig dybt over det i en didaktisk sammenhæng. Det siger Adam Valeur Hansen, der har skrevet cand.pæd.pæd.-speciale om lektier.

»Danske lærere anvender forskellige former for lektier uden at vide, om de har en effekt på elevernes læring. De anvender dem bare, fordi det gør man«, tilføjer Adam Valeur Hansen, der selv er lærer, har interviewet otte lærere om lektier og gennemtrawlet faglitteraturen om emnet.

»Jeg havde egentlig håbet på, at lærerne i undersøgelsen havde lidt flere bud på, hvorfor de anvender de forskellige lektieformer. Det har de simpelthen ikke. Man gør tingene mekanisk«.

»Det forbavser mig, fordi vi lever i en tid, hvor diskussionen går på, at man skal være en professionel lærer, der kan redegøre for stort set alle delelementer af undervisningen«.

Og som Adam Valeur Hansen ser det, er lektier en vital del af undervisningen. Eller som han udtrykker det: »Læreren bør tænke lektier som en del af genstandsfeltet didaktik«.

»Lektielæsningen skal gøres til en del af lærernes forberedelsesfase. Det er den ikke i øjeblikket. Den er for tit en parallelt løbende, ekstern del af læringsprocessen. Og derfor har lektielæsningen ikke den kvalitet, som den kunne have«.

Men det er ikke let, medgiver Adam Valeur Hansen. Elevernes lektielæsning er ikke en del af læreruddannelsen. Og der er ikke noget faglitteratur på dansk om lektier. Der bliver så godt som ikke forsket i lektier i Danmark, og der bliver ikke oversat udenlandsk faglitteratur om lektier til dansk. Faktisk er Adam Valeur Hansens speciale den første videnskabelige undersøgelse af lektier i folkeskolen.

»Det er meget uheldigt, at der ikke er noget teori, der kan støtte læreren omkring problemstillinger som: Hvad er effekten af den og den lektieform? Hvordan kan jeg få lektierne ind i min almindelige overvejelser om undervisning? Der er ikke nogen som helst holdepunkter for læreren i Danmark«.

Adam Valeur Hansen har efter udenlandsk inspiration delt lektier op i fem kategorier.

Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof.

Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med ny viden og færdigheder.

Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde, for eksempel ved at formidle det som PowerPoint.

Integrerede lektier, der involverer flere fagområder, og hvor eleven fordyber sig og videreudvikler stoffet, for eksempel stile, rapporter og projektopgaver.

Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig, han/hun har arbejdet med i klassen.

Lærerne går rundt i deres egen lille verden hvad lektier angår, siger Adam Valeur Hansen.

»Der er ikke ret meget vidensdeling om lektier. Man går rundt og har en spinkel forståelse af, hvad man tror har en positiv og negativ effekt på elevernes læring. Man har ikke noget at forholde sig til. Lærerne i min undersøgelse svarer forskelligt på de samme spørgsmål. Jeg tror, det ligger i, hvilke erfaringer man har haft. Det virker meget løst didaktisk set«.

Den manglende teoretiske refleksion over lektier kan bringe læreren på glatis, mener Adam Valeur Hansen.

»Hvis læreren ikke kan svare på de mest almindelige spørgsmål fra forældre som: Hvorfor er det egentlig, du anvender den her lektieform, hvilken effekt har den egentlig, og hvordan skal vi overhovedet hjælpe vores barn derhjemme? - så fremstår han som uprofessionel. Og det er kraftigt problematisk også i forhold til professionaliseringsdebatten«.

Adam Valeur Hansen skynder sig at tilføje, at det bør være en didaktisk grundregel, at en opgave givet som lektie skal kunne laves af eleven selv uden forældrenes hjælp.

»Hvis læreren giver en elev lektier for, som eleven ikke magter at lave på egen hånd derhjemme, så er den lektie ikke didaktisk i orden«.

Når Adam Valeur Hansen fremhæver denne pointe, skyldes det, at flere af de lærere, som han har interviewet, faktisk går ud fra, at eleverne får hjælp med lektierne derhjemme. For Adam Valeur Hansen er det imidlertid afgørende, at lektien er differentieret, så den passer til den enkelte elev, og ligger i forlængelse en differentieret undervisning.

»Det er en indlysende pointe, men det er ikke det, der foregår i den virkelige verden«, siger han.

»Lektien bliver ofte givet i slutningen af timen, og ofte involverer den ikke noget, eleverne har lært tidligere i timen. De får for eksempel nogle staveord for eller et læsestykke for til dagen efter, som ikke har nogen sammenhæng med det, eleven har lavet i timen eller tidligere på ugen. Det er ifølge læringsteorier ikke smart«.

Adam Valeur Hansen har gennem i sit speciale fundet frem til en række kriterier for, hvad en god lektie er: Læreren skal give feedback på lektien; forældrene skal være trænede i at hjælpe deres barn med lektierne; lærerens relation til eleven skal være i orden. Og så altså det vigtigste: Lektien skal være en integreret del af undervisningen, og den skal være differentieret.

»Lektien skal give mening for eleven. Motivationen åbner sig måske mere, hvis lektien har tilknytning til elevens hverdagsliv, men den skal i det mindste tage udgangspunkt i noget af det, som eleverne har lavet i timen eller tidligere på ugen eller tidligere på måneden, i noget kendt, som eleven magter. Læreren må ikke bare sige: Så arbejder I med den side derhjemme - hvis siden ikke har haft noget at gøre med det, de har lavet i den sidste periode«.

Feedback er »eventyrlig vigtig« for, om lektien har effekt på elevernes læring, siger Adam Valeur Hansen.

»Der skal gives feedback på lektierne. Hvis du ikke gør det, så har lektien faktisk ikke ret meget effekt, viser undersøgelser helt klart«.

Og så er der forældrene. Hvis de ved, hvad de gør, når de hjælper barnet med lektierne, kan de være til gavn for barnets læring. I modsat fald kan de gøre mere skade end gavn. Det har ikke noget at gøre med, om de er veluddannede eller ej, men om de er veltrænede, siger Adam Valeur Hansen.

»Forældrene spiller også en stor rolle for, om lektierne har en effekt. Der er klare undersøgelser, som viser, at forældre, som er trænede i at hjælpe og støtte eleven anerkendende, har en stor effekt på læringen«.

»Mange forældre har svært ved at forstå, at man skal støtte og anerkende, og at man bestemt ikke må presse barnet, hvis barnet måske har svært ved tingene og får dårlige karakterer. De kommer måske til at presse barnet for meget derhjemme og støtter ham for meget fagligt ved at gå ind og lave lektierne mere eller mindre for ham. Eller de viser ham nye måder at lave tingene på. Det kan give frustrationer mellem barnet og forældrene og ende med, at eleven ikke kan finde ud af, hvilken metode der er den rigtige, og så har det faktisk en negativ effekt«.

»Man kunne for eksempel bruge halvdelen af forældremødet på lektiehjælp i indskolingen og på mellemtrinnet. Skolen kunne også udarbejde en guideline til forældrene om, hvordan man skal gøre det. Og går det helt skævt med nogle forældre, der ikke kan finde ud af at hjælpe deres børn anerkendende, så kan skolens vejleder i adfærd, kontakt og trivsel gå ind og sige: Hør lige her, den korrekte måde at støtte sit barn på er altså sådan her .«.

Det vigtigste råd, Adam Valeur Hansen kan give lektiehjælpende forældre, er, at de lærer deres barn at kende også på dette punkt, så de kan tilrettelægge et godt læringsmiljø derhjemme.

»Forældrene skal tænke over, om deres barn kan sidde og læse lektier i et rum, hvor fjernsynet er tændt. Eller i spisekøkkenet, mens moren eller faren laver maden. Eller om de skal indrette et bestemt sted og et bestemt tidspunkt for lektielæsningen. Det er forskelligt fra barn til barn. Nogle kan godt sidde med lillesøster på skødet og læsetræne, andre kan ikke. Forældre må ikke tro, at deres barn lærer på samme måde, som de selv gjorde, og sige: Du skal bare ind på værelset og læse lektier. Det kan jo godt være, at det her barn netop er den type, der skal have lidt uro omkring sig for at få læst lektierne på en god måde«.

På samme måde med lærer-elev-relationen: Læreren skal kende den enkelte elev godt, så han ved, hvilke knapper han skal trykke på, når han planlægger lektien for eleven.

»Der er masser af undersøgelser, der viser, at hvis du ikke har kendskab til eleverne, så kan du hoppe og danse med dine lektier, eleverne lærer ikke en pind mere af den grund«.

Det bedste råd, Adam Valeur Hansen kan give til sine kolleger, er, at de kan gå ud i deres respektive team og diskutere deres brug af lektier - »fordi den måde, lektier bliver anvendt på i dag, ikke er optimal«.

Adam Valeur Hansens egen skole har givet en pulje timer til ham og nogle kolleger til et såkaldt aktionslæringsforløb efter sommerferien, hvor de vil afprøve kriterierne fra specialet i virkeligheden.

Lektieekspert

Adam Valeur Hansen, der er dansklærer på Lyshøjskolen i Kolding, har skrevet cand.pæd.pæd.-speciale om lektier. Sammen med en gymnasielærer er han på vej med en debatbog om lektier.

»Jeg havde egentlig håbet på, at lærerne i undersøgelsen havde lidt flere bud på, hvorfor de anvender de forskellige lektieformer. Det har de simpelthen ikke. Man gør tingene mekanisk« Adam Valeur Hansen»Hvis læreren giver en elev lektier for, som eleven ikke magter at lave på egen hånd derhjemme, så er den lektie ikke didaktisk i orden« Adam Valeur Hansen