Pisa: Danske elever bruger stadig mindre tid på lektier
15-årige elever i OECD-landene brugte i gennemsnit næsten fem timer om ugen på lektier i 2012, viser en ny analyse af Pisa-tallene. Danske elever brugte lidt mere end fire timer – dermed bruger danske 15-årige 1,1 time mindre på lektier, end de gjorde i 2003.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er ikke kun danske elever, der i dag bruger mindre tid på lektierne. I 31 ud af 38 lande i Pisa-undersøgelsen bruger eleverne i dag mindre tid på lektier, end de gjorde i 2003. Kun i Australien og Østrig kan man med statistisk sikkerhed sige, at eleverne bruger mere tid på lektierne.
Forsker: Skrot lektierne og få dygtigere elever
"Faldet i tid brugt på lektier er måske et resultat af ændrede mønstre i, hvordan elever bruger deres fritid. Det kan for eksempel vise noget om computeres voksende indflydelse på de unges liv. Det kan også være resultatet af lærernes ideer om, hvornår elever skal have lektier for og hvornår nok er nok", står der i den fire sider lange analyse (se link til højre).
Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever
I Shanghai bruger eleverne i gennemsnit 14 timer om ugen, mens elever i Finland og Korea bruger mindre end tre timer om ugen.
I alle lande, som har deltaget i Pisa 2012, bruger elever fra økonomisk godt stillede hjem mere tid på hjemmearbejde end elever fra mindre godt stillede hjem. I Danmark er forskellen dog relativt lille og langt mindre end OECD-gennemsnittet.
Læs mere
Pisa-analysen:
"Does homework perpetuate
inequities in education?"