Tingkærskolen blev sidste år kontaktet af en familie, der var ny i Danmark og på skolen. Familien efterspurgte et ekstra tilbud til deres børn. Et tilbud, der kunne hjælpe dem med at blive en bedre del af skolen.

»Vi ville gerne finde en mulighed for familien. Kort efter fandt vi Red Barnet Ungdoms initiativ med læringscaféer og blev enige om, at vi har flere elever, der kan drage nytte af det her tilbud om ekstra hjælp til læring. Det handler i høj grad om at bryde den sociale arv«, fortæller Dorrit Weber, som er souschef på Tingkærskolen.

I caféen møder eleverne frivillige, der har en anden baggrund end deres lærer. Samtidig kan de nå eleverne på nogle andre parametre end deres undervisere, mener Dorrit Weber og kommer med et eksempel:

»Eleverne møder voksne, der kan noget andet, end vi kan her på skolen. De går på universitetet, studerer for eksempel idræt og musik. Det tager de med ind i læringscaféen. En af de frivillige har haft en saxofon med og har lært eleverne at spille på den. De bliver rollemodeller og kommer med et stort overskud, som de giver til børnene«.

Skolelederen lægger vægt på, at de frivillige er gode til at samarbejde med skolen: »Vi har møder med dem både om det praktiske og det faglige og om, hvad vi vægter højt her på skolen«, siger hun.

Det er blandt andet skolens pædagogiske tilgang og dannelsesstrategi, som de frivillige skal kende til og anvende om eftermiddagen i læringscaféen.

»De skal spørge sig selv, hvordan man kan få eleverne til at spørge nysgerrigt og gå nysgerrigt til opgaverne, der skal løses. Det kan også gælde vedholdenhed. Kan de frivillige få eleverne til at gøre en ekstra indsats og arbejde lidt længere, end de selv troede, de kunne«, siger Dorrit Weber.

Læringscaféer giver lyst til skolen

Samfundet ind i skolen

I Danmarks Lærerforening mener Jeanette Sjøberg, formand for DLF's uddannelsesudvalg, at læringscaféer kan være et godt supplement til folkeskolen. Men hun understreger, at skolen selv skal kunne løfte opgaven.

»Selv om det skaber værdi for eleverne, løser det ikke problemet i skolen. Eleverne har ret til at få en særlig tilrettelagt undervisning, der passer til dem. Det er positivt, at de får en succesoplevelse i læringscaféerne, men vi skal stadig finde ud af, hvordan vi løser deres udfordringer i skoletiden«.

Tingkærskolens leder mener godt, at skolen selv kan løfte opgaven med udsatte elever. For hende er læringscaféen netop et supplement - det er derfor, det hedder en læringscafé og ikke en lektiecafé, pointerer hun.

»Caféerne repræsenterer noget andet end skolen. De frivillige kan nå børnene på andre parametre, end lærerne kan. Der står i skoleloven, at vi på alle mulige måder skal arbejde med lokalsamfundet og få samfundet udefra trukket ind i skolen. Det er det, vi gør her«, siger Dorrit Weber.